Spørg apoteket om love og priser

Helen Smed
Her kan du læse spørgsmål og svar om love og priser. Du kan også vælge at skrive et nyt spørgsmål - men se først de tidligere stillede spørgsmål igennem, da dette nogle gange kan være den hurtigste vej til svaret.

Spørgsmål: CTR saldo

Hej apoteket.dk

Jeg har boet i Sverige i 1,5 år. Jeg arbejder i Danmark, har dansk læge og henter min medicin på dansk apotek. Sidst jeg skulle hente min medicin på dansk apotek fik jeg at vide at jeg ikke kunne anvende mit danske cpr nr mere (mine recepter er udskrevet til mit danske cpr nr). Jeg skulle have et nyt fiktivt nr. Dette fik jeg så, men opdager da jeg kommer hjem at min CTR saldo fra mit danske cpr nr ikke var overført til mit "nye" nr. og jeg har derfor betalt fuld pris for min medicin. Skal mine recepter fra min læge fremover udskrives til dette nye nr? Samtidig kan indberettelse i Sygeforsikringen Danmark ikke foregå elektronisk fordi jeg bor i Sverige. Der har aldrig været problemer. Nu skal jeg til at sende kopier til sygeforsikringen ... Er dette sandt? Hvad fortager jeg mig nu mht CTR saldoen? Håber I kan svare og hjælpe min forvirring

:-) På forhånd tak Rikke

02-12-2008Svar fra: Helen Smed 

Kære Rikke

Det er helt korrekt, at du ikke kan bruge dit danske cpr.nr. Du skal altså bede lægen om at skrive recepterne til dit fiktive cpr.nr. Jeg går ud fra, at apoteket har givet dig en blanket med dit fiktive cpr.nr. Den skal du altid huske at have med, hvis der opstår tvivl. Du skal også bruge det på andre apoteker, så de ikke bare laver et nyt fiktivt cpr.nr. til dig.

Det er muligt for apoteket at overføre din CTR saldo til dit fiktive cpr.nr. Det foregår via et netsted hos Lægemiddelstyrelsen. Lægemiddelstyrelsen har også mulighed for at hjælpe.

Apoteket gemmer dine data i en vis periode. Det betyder, at de har info om dit cpr.nr., adresse osv. Jeg vil anbefale dig at bede apoteket om at skrive en besked på denne side. De kan skrive, at dette cpr.nr. ikke må bruges og henvise til dit nye fiktive cpr.nr.

Jeg er i tvivl om, hvordan Sygeforsikringen Danmark styrer refusionen til udlandsdanskere. Det er bedst, at du henter info hos dem direkte.

Med venlig hilsen

Helen Smed
Farmaceut

Apotekerne i Danmark står bag apoteket.dk. Sitet er drevet af Danmarks Apotekerforening.