Kære spørger
Tak for dit brev.
Du spørger til hvor længe apoteket opbevarer en recept. Dette kan variere fra apotek til apotek. Samtidig er det afhængig af hvilken type recept det drejer sig om. Apoteket modtager recepter ad forskellige veje:
-
Langt de fleste recepter modtages elektronisk, disse recepter opbevares i 2 år
- Andre læger indtelefonerer eller faxer recepterne og i det tilfælde opbevares recepterne typisk i 2 uger
- Nogle recepter indleveres af kunden på apoteket og disse opbevares typisk også i 2 uger
Så med andre ord er det individuelt, men du kan altid kontakte det pågældende apotek, hvor du ønsker at afhente din medicin og høre dem, hvordan proceduren er hos dem.
Med venlig hilsen
Camilla Lauemøller