Spørg apoteket om mave og tarm

Lærke Poulsen
Her kan du læse spørgsmål og svar om mave og tarm. Du kan også vælge at skrive et nyt spørgsmål, men se først de tidligere stillede spørgsmål igennem, da dette nogle gange kan være den hurtigste vej til svaret.

Spørgsmål: Afføringspiller eller te

Hej med Jer, Jeg er en pige på 29 år, som har taget 15 kg på, på ca. 2 år og det går mig utrolig meget på. Jeg skal dog starte med at træne igen, da det er vejen frem, og da vi prøver at få en lille baby. Jeg er endnu ikke gravid, men kunne godt tænke mig at tabe mig inden. Har hørt at afføringspiller eller te, kan hjælpe en på vej, ved at man bliver renset igennem. I den forbindelse vil jeg høre om det på nogen måde kan skade mit evt. kommende barn/foster? Hvis ja, er vi så ude i et misbrug eller kan 1 x være nok til at skade den kommende baby/foster? På forhånd TAK & glædelig jul ;o) Mange kærlige hilsner fra julepigen

05-01-2009Svar fra: Lærke Poulsen 

Hej Julepige

Tak for dit spørgsmål.

Jeg mener ikke at hverken the eller afføringsmidler vil kunne skade et evt. kommende foster så længe du ikke er gravid når du tager det. Jeg synes dog ikke du skal bruge afføringstabletter med mindre at du har mange problemer med din afføring, altså hård mave eller lignende. Det er korrekt at flere slankekure ofte anbefaler at man renser kroppen ud inden, men det er ikke et krav for at en kur vil virke. Det er vigtigt, hvis du gerne vil have et varigt vægttab at du ændre dine kost og motionsvaner. Det tager tid og er ikke nemt , men det vil på sigt være den bedste løsning. Hvis du påtænker at blive gravid inden for nær fremtid, er det bedst hvis du har tabt dig inden eller i alt fald er bevidst om sunde kostvaner under graviditeten. Det kan ikke anbefales at være på kur under graviditet. Du spørger også til om du hvis du vælger at bruge afføringstabletter eller the er ude i et misbrug. Hvis du kun prøver dette en gang, mener jeg ikke at det er et misbrug, men er det noget du gør gentagende gange er der risiko for at du kan påvirke din tarm så den bliver afhængig af afføringsmidler. Som sagt mener jeg at det er en bedre måde at tabe sig ved at ændre på kost og motionsvaner.

Se eventuelt siden om vægt og siden om graviditet.

Mange Hilsner og glædelig jul

Lærke Poulsen

 

Apotekerne i Danmark står bag apoteket.dk. Sitet er drevet af Danmarks Apotekerforening.