Spørg apoteket om mave og tarm

Helen Smed
Her kan du læse spørgsmål og svar om mave og tarm. Du kan også vælge at skrive et nyt spørgsmål, men se først de tidligere stillede spørgsmål igennem, da dette nogle gange kan være den hurtigste vej til svaret.

Spørgsmål: Indføringsgummi til stikpiller

Hej Helen

Jeg vil gerne høre, om man ikke kan købe indførings-gummi'er til stik piller? Jeg har tidligere fået nogle piller hvor de fulgte med, men i den sidste slags piller var de ikke med.

Med venlig hilsen
Søren

10-04-2008Svar fra: Helen Smed 

Kære Søren

Tak for dit spørgsmål.

På apoteket kan du købe eksplorationshætter som også populært kaldes fingerkondomer. De fås typisk i pakker á 50-100 stk, og de er ikke så kostbare.

Med venlig hilsen

Helen Smed

Apotekerne i Danmark står bag apoteket.dk. Sitet er drevet af Danmarks Apotekerforening.