Spørg apoteket om muskler, knogler og led

Tina Myhre
Her kan du læse spørgsmål og svar om muskler, knogler og led. Du kan også vælge at skrive et nyt spørgsmål - men se først de tidligere stillede spørgsmål igennem, da dette nogle gange kan være den hurtigste vej til svaret.

Spørgsmål: Glucosamin med Chondroitin

Hej Tina

Hvad er grunden til, at man ikke kan købe Glucosamin med Chondroitin her i Danmark.

Venlig hilsen Sille

19-05-2009Svar fra: Tina Myhre 

Kære Sille

Chondroitin eller chondroitin-sulfat er et stof, som minder en del om glukosamin. Begge stoffer indgår naturligt i vores brusk. Chondroitin fremstilles af brusk fra enten hajer, svin, kvæg eller hvaler.

Chondroitin er et kemisk stof, og betragtes derfor som tilsætningsstof. Tilladelse til at anvende tilsætningsstoffer i kosttilskud beror på stoffets egenskab f.eks. om stoffet kan give anledning til en fysiologisk virkning.

Der er regler om hvilke stoffer, der må bruges i kosttilskud som høre under Fødevarestyrelsen. Lovlige stoffer til brug i kosttilskud kan du finde i Positivlisten, se evt. www.altomkost.dk under kosttilskud. Stofferne på denne liste er godkendt af Fødevarestyrelsen. Grunden til at chondroitin ikke er godkendt, er en afgørelse der ligger hos Fødevarestyrelsen, men jeg vil gå ud fra, at det handler om den dokumentation/eller mangel på dokumentation der ligger om chondroitin optagelse og virkninger i kroppen.

Med venlig hilsen
Tina Myhre
Farmaceut
Apotekerne i Danmark står bag apoteket.dk. Sitet er drevet af Danmarks Apotekerforening.