Spørg apoteket om naturlægemidler og kosttilskud

Lars Frode Nørgaard
Her kan du læse spørgsmål og svar om naturlægemidler og kosttilskud. Du kan også vælge at skrive et nyt spørgsmål - men se først de tidligere stillede spørgsmål igennem, da dette nogle gange kan være den hurtigste vej til svaret.

Spørgsmål: Tager man på af fedtopløselige vitaminer?

Hej apoteket! - Jeg ville egentlig bare høre, om man tager på at fedtopløselige vitaminer? Jeg tager en smule a-vitamin hver morgen mod uren hud. - (Derudover også zink, magnesium og folsyre) På forhånd tak, Venlig Hilsen Spørgeren

30-09-2009Svar fra: Lars Frode Nørgaard 

Kære Matias

 

Nej, du tager ikke på af at indtage fedtopløselige vitaminer.

 

Vitaminer er næringsstoffer, der er livsnødvendige i små mængder for at kroppen kan opretholde sine normale funktioner. Vitaminerne skal for de flestes vedkommende tilføres organisme udefra. Man deler vitaminer op i to hovedgrupper afhængigt af, om de kan opløses i vand eller fedt. De fedtopløselige vitaminer er Vit. A, Vit. D, Vit. E og Vit. K. Resten af vitaminerne er vandopløselige

 

Du skriver at du tager en smule a-vitamin hver morgen mod uren hud. Det er også rigtigt at a-vitamin og specielt en række af a-vitamin lignende stoffer anvendes som læge midler mod eksempelvis akne. Disse stoffer er kemiske beslægtet med vitamin A. De er dog syntetisk fremstillet og virker betydeligt kraftigere. Jeg går derfor ud fra at du tager a-vitamin i samråd med din læge. Den mængde af a-vitamin, som det anbefales at mænd indtager er 900 μg. Du skal derfor også være opmærksom på, at hvis du spiser en daglig vitaminpille så er du allerede dækket ind, da den typisk indeholder 800 til 900 mikrogram.

 

Hvis du gerne vil lære lidt mere om vitaminer, kan du klikke på nedenstående:

 

http://www.apoteket.dk/KropOgHelbred/Kost/Vitaminer%20og%20mineraler/Vitaminer%20og%20mineraler.aspx

 

 

 

Med venlig hilsen

 

Lars F. Nørgaard

Farmaceut

Apotekerne i Danmark står bag apoteket.dk. Sitet er drevet af Danmarks Apotekerforening.