Spørg apoteket om naturlægemidler og kosttilskud

Her kan du læse spørgsmål og svar om naturlægemidler og kosttilskud. Du kan også vælge at skrive et nyt spørgsmål - men se først de tidligere stillede spørgsmål igennem, da dette nogle gange kan være den hurtigste vej til svaret.

Spørgsmål: Jern og menstruation

Hej Lærke

Er der nogen idé i at tage jern tabletter omkring menstruatuionen i de dage hvor man bløder meget og ingen energi har? Er det ikke bedre hele tiden at tage dem, og i givet fald hvor meget skal man tage?

Hilsen Charlotte

22-03-2007Svar fra:  

Hej Charlotte

Det er ganske rigtigt at mange kvinder kan have glæde af at supplere kosten med et jerntilskud omkring menstruationen, men inden man går i gang, er det vigtigt at få lægen til at måle ens blodprocent. Hvis ikke at blodprocenten omkring menstruationen er for lav, er der ingen ide i at tage jern som tilskud.
Jern-tilskud kan som bivirkning give meget hård mave, men enkelte oplever også det modsatte nemlig diarre, så det er en god ide at få tjekket blodprocenten inden man starter på at tage jerntilskud. Grønne grøntsager er meget rige på jern, så hvis man er bevidst om at indtage rigeligt af disse er det en naturlig måde for kroppen at få ekstra jern på.

Mange hilsner
Lærke Poulsen

Apotekerne i Danmark står bag apoteket.dk. Sitet er drevet af Danmarks Apotekerforening.