Kære Torsten
Tak for dit spørgsmål. Jeg synes helt bestemt at du skal vælge enten at tage multivitaminer eller Longovital, ikke begge dele! Longovital indeholder de samme vitaminer, som en almindelig vitamintablet og desuden indeholder de 6 forskellige urter, som har et vist indhold af mineraler og sporstoffer. Det ville derfor ikke være hensigtsmæssigt for dig at tage både multivitaminer og Longovital.
Vitaminerne A, D og E er såkaldte fedtopløselige vitaminer, som vi ikke skal have for meget af da kroppen kan have svært ved at udskille dem. Det er ikke farligt at tage begge produkter, men der er ingen grund til det.
Med venlig hilsen
Camilla Lauemøller