Spørg apoteket om naturlægemidler og kosttilskud

Helen Smed
Her kan du læse spørgsmål og svar om naturlægemidler og kosttilskud. Du kan også vælge at skrive et nyt spørgsmål - men se først de tidligere stillede spørgsmål igennem, da dette nogle gange kan være den hurtigste vej til svaret.

Spørgsmål: Oplysninger om (natur)lægemidlet weleda cardiodoron

Min far, der har fået diagnosen amyloidose i hjertet, er blevet opfordret til at bruge (natur)lægemidlet weleda cardiodoron. Jeg kan ikke finde nogle oplysninger om dette produkt hos lægemiddelstyrelsen, hverken under naturmedicin eller lægemiddel. Kan ekspertpanelet hjælpe mig med oplysninger om produktet (indlægsseddel informationer)? Er det tilladt i Danmark? Hvor køber man det?

27-11-2008Svar fra: Helen Smed 

Kære Gudrun

Tak for dit spørgsmål.

Jeg kan ikke finde naturlægemidlet i Lægemiddelstyrelsens database, www.produktresume.dk

Jeg må deraf konkludere, at det ikke er godkendt/markedsført i Danmark. Det er muligt, at det kan fås fra udlandet. Lægemiddelstyrelsen har udarbejdet en lille test, der kan afgøre om lægemidlet/naturlægemidlet må indføres i Danmark.

Der er en vis mulighed for, at der er tale om et kosttilskud. Jeg har ikke en oversigt over alle godkendte kosttilskud. Kosttilskud sorterer under Fødevarestyrelsen.

Du skriver ikke, hvem der anbefalet produktet. Hvis det ikke er din fars læge eller speciallæge, vil jeg fraråde ham at bruge det uden først at rådføre sig med dem.

Med venlig hilsen

Helen Smed
Farmaceut

Apotekerne i Danmark står bag apoteket.dk. Sitet er drevet af Danmarks Apotekerforening.