Spørg apoteket om naturlægemidler og kosttilskud

Tina Myhre
Her kan du læse spørgsmål og svar om naturlægemidler og kosttilskud. Du kan også vælge at skrive et nyt spørgsmål - men se først de tidligere stillede spørgsmål igennem, da dette nogle gange kan være den hurtigste vej til svaret.

Spørgsmål: Spørgsmål om Longo Vital

Kære Tina

Efter en tid at have været forkølet, uoplagt osv. købte jeg Longo Vital i håb om, at få et spark i bedre retning - (baseret på løs snak om pillerne), men hvordan kan man spise 3 x så meget vitamin som anbefalet og "dosis må ikke overskrides" på almindelige vitaminpiller? Det kan jeg ikke få til at rime, men spiser troligt hele glasset fordi de er så vildt dyre.

Med venlig hilsen
Yvonne

17-11-2008Svar fra: Tina Myhre 

Hej Yvonne

 

På Longo Vital pakningen står der, at doseringen er 3 tabletter daglig. Nedenunder er så anført, hvor meget der er i de 3 tabletter tilsammen. Du får altså ikke 3 gange så meget vitamin som anbefalet ved at tage 3 tabletter. Du får lige præcis den anbefaldede mængde med 3 tabletter.

 

Grunden til, at det er nødvendigt at tage 3 tabletter for at opnå den anbefalede dosis er, at tabletterne ellers ville blive for store. I Longo Vital er der – udover vitaminer - også 6 urter i. Alt det tilsammen vil ikke kunne presses sammen til 1 tablet som ville være nem at sluge.

 

3 tabletter Longo Vital giver dig:

 

Den anbefalede daglige dosis af følgende vitaminer:

Vitamin A 800 μg

Thiamin (B1) 1,4 mg

Riboflavin (B2) 1,6 mg

Vitamin B6 2,0 mg

Niacin 18,0 mg

Pantothensyre 6,0 mg

Vitamin C 60,0 mg

Vitamin D 5 μg

Vitamin E 10,0 mg

 

Samt 6 urter: paprika, pebermynthe, græskarkerne, rosmarin, røllike og hvidtjørn

 

Med venlig hilsen

Farmaceut Tina Myhre

 

 

 

 

 

 

 

Læs også:
Apotekerne i Danmark står bag apoteket.dk. Sitet er drevet af Danmarks Apotekerforening.