Spørgsmål: vitaminpiller til børn
Jeg leder efter vitaminpiller til børn, 5-6 år, som IKKE er tyggetabletter. jeg synes de sætter sig i fugerne i kindtænderne og de indeholder en masse sukker, som jeg helst vil være fri for. Dem jeg kan finde til at sluge er til voksne og børn over 11 år. HJÆLP...... venligst Lone
21-07-2009Svar fra: Simon Nielsen
Kære Lone
Det jeg lige kunne finde var en variant der hedder Livol Multi til børn, den skulle kunne fåes i 2 sukkerfrie varianter og er at finde i de fleste supermarkeder. Du kan også prøve at spørge på dit lokale apotek om ikke de kan klare en sukkerfri variant?
Umiddelbart er der som regel sukker i børnevitaminpiller. Da de fleste mineraler og vitaminer ikke smager videre godt, er det nødvendigt at camouflere smagen med sukker og smagsstoffer. Der er dog ikke så forfærdeligt meget i dem, men det er selvfølgeligt rigtigt, at det kan sætte sig i tænderne.
Jeg håber, I kan finde en løsning, så I undgår flere problemer med indtaget fremover.
Med venlig hilsen
Simon Nielsen, farmaceut