Hej Peter
De tabletter du får hedder Flutin, men det aktive indholdsstof er Fluoxetin. Ikke alle kapsler må åbnes, da det kan påvirke effekten af lægemidlet eller give gener i mund og svælg. Flutinkapsler må dog gerne åbnes. Du kan f.eks. drysse indholdet på en ske med yoghurt. Må den måde undgår du, at det smager grimt og yoghurten gør det som regel lettere at synke.
Fluoxetin fås desuden som dispergible tabletter. At en tablet er dispergibel betyder, at den kan opløses i et glas vand, hvilket også kunne være en løsning for dig. Desværre er de dispergible tabletter temmelig meget dyrere end kapslerne. Selvom de har præcis samme virkning, kan apoteket ikke umiddelbart erstatte en kapsel med den dispergible tablet, hvorfor du er nødt til, at få din læge til at skrive tabletterne op, hvis du ønsker dem. Dispergible tabletter fås under handelsnavnene. Fontex, Fondur, Fluoxetin ”Hexal” og Fluoxetin ”Copyfarm”.
Med venlig hilsen
Susanne Aggerholm