Spørgsmål: Orap/Risperdal
Ved brug af nævnte medikamenter fremgår det, at der kan forekomme ufrivillige bevægelser, specielt ved langtidsbehandling. Hvordan kommer disse ufrivillige bevægelser til udtryk? - Er det i form af tics eller nærmere spjæt...?
Hilsen Claes
25-06-2010Svar fra: Simon Nielsen
Hej Claes,
Det er helt rigtigt at de to nævnte medikamenter som bivirkning kan have, at man bliver ramt af dyskinesi - ufrivillige bevægelser. Disse dyskinesier giver som regel ufrivillige bevægelser af tungen, læberne, ansigtet, kroppen, armene eller benene. Det er dog langtfra alle der oplever disse virkninger, og der er som regel størst risiko ved brug af 1. generations antipsykotika (som Orap) og mindre risiko ved de nyere antipsykotika (Risperdal).
Det er vigtigt, du er meget opmærksom på, om du kommer til at opleve disse dyskinesier, altså pludselige ubevidste bevægelser, de kan som regel bedres men vil ofte være af irreversibel art (kan ikke fjernes). Det er derfor vigtigt at både du og dine omgivelser holder nøje øje med, om der optræder sådanne bevægelser under behandlingen.
Såfremt man oplever dem, er det vigtigt at standse behandlingen hurtigst muligt, men husk lige at gøre det i samråd med din læge, som også vil kunne fortælle dig yderligere om de signaler, du skal være opmærksom på.
Held & lykke med det
Med venlig hilsen
Simon Nielsen, farmaceut