Spørg apoteket om psysiske lidelser

Lars Frode Nørgaard
Her kan du læse spørgsmål og svar om psykiske lidelser. Du kan også vælge at skrive et nyt spørgsmål - men se først de tidligere stillede spørgsmål igennem, da dette nogle gange kan være den hurtigste vej til svaret.

Spørgsmål: cipralex

Hej

Jeg har været ude for ulykke 10/3 2008, eneulykke, væltede rundt 2 gange og landede på taget, redede mig selv ud og vidner , sagde jeg kørte fuldt tilladeligt, har herefter været til alt hvad der kan kaldes, lægelige udersøgelser og JOBCENTER, TJA hvis man ikke har ondt, så får man det.

3 operationer i underliv i hele det her forløb, manden fik blodprob i hjertet i juni, han er velfungerende og medicineret. Startede cipralex 1/10 dette år, 1/2 i 6 dage men det blev til 8 dage, jeg var ikke til at genkende, og lægen sagde jeg skulle stoppe lige nu, altså efter de 8 dage istedet for at trappe op. Dette med depression er måske rigtigt, men jobcenter er på nakken af mig, og det kræver utroligt meget energi.

Hvornår er bivirkninger fra cipralex ude af kroppen igen ? Jeg kan ikke tåle dem, og vil altså hellere være nærværende end zombie.

mvh Nelly

21-10-2009Svar fra: Lars Frode Nørgaard 

Kære Nelly

 

Sikken en historie du har været ude for, det er der ikke noget at sige til at det tage lidt tid at komme sig over.

 

Cipralex er et antidepressivt præparat som går ind og påvirker optagelsen af et stof i hjernen, som hedder serotonin. Dette stof er meget afgørende for hvordan vi har det, og det har vist sig at med for små koncentrationer af stoffet i hjernen, vil der være risiko for udvikling af en depression.

 

Når man starter med at tage cipralex, vi der typisk gå 2 – 6 uger før end den fulde virkning indtræder og det er helt korrekt at man som du blev, skal trappes op i sin behandling. På sammen måde er man nødt til at trappe ned, hvis man skal ud af sin behandling. Halveringstiden efter gentagne doseringer er ca. 30 timer. Med andre ord så tager det noget tid inden stoffet er ude af kroppen igen. Halveringstiden beskriver den hastighed hvormed lægemidlet forsvinder fra kroppen, dvs. den tid det tager at halvere en given plasmakoncentration.

 

Cipralex vil derfor typisk være ude af din krop efter 1-2 uger, det kan dog variere fra person til person. Herefter skulle din zombie-tilstand også gerne være forsvundet.

 

Jeg håber at du får helt kontrol over din situation, så dagligdagen kan blive lidt lettere.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

Lars F. Nørgaard

Farmaceut

Apotekerne i Danmark står bag apoteket.dk. Sitet er drevet af Danmarks Apotekerforening.