Kære Rita
Mange tak for dit spørgsmål, som jeg godt kan forstå du stiller, formodentlig udløst af den store prisforskel.
De 2 præparater er meget nært beslægtede præparater, både for hvad angår indholdsstof, virkning og bivirkninger.
Jeg nævner lige for dig her, hvilket aktiv stof præparaterne indeholder.
- Cipralex 10 mg: Hver tablet indeholder 10 mg escitalopram (som oxalat)
- Citalopram "1A Farma" 10 mg filmovertrukne tabletter: Hver filmovertrukket tablet indeholder 10 mg citalopram (som citalopramhydrobromid).
Jeg skal prøve at forklare dig forskellen på præparaterne. Citalopram var det produkt der blev udviklet først. Præparatet indeholder det aktive stof citalopram. Rent kemisk findes der A og en B udgave af dette aktive stof citalopram og disse er ligeligt fordelt i produktet Citalopram Alternova. Rent virkningsmæssigt har man fundet ud af at kun den ene form (lad os sige stof A) har den aktive effekt som man ønsker, og denne aktive form har man så valgt at kalde for escitalopram. Cipralex indeholder derfor den aktive del af lægemiddelstoffet i oprenset form – også kaldet escitalopram.
Sagt med andre ord kan man sige, at når du tage Citalopram/Alternova, så får du det samme indholdsstof som i Cipralex, dog både den aktive del og den mindre aktive del.
For hvad angår virkningen af de 2 præparater, så har Lægemiddelstyrelsens eksperter udtalt, at Cipralex ikke har vist at have nogle klare fordele i forhold til Cipramil
Jeg håber at det har givet dig svar på dit spørgsmål.
Med venlig hilsen
Lars F. Nørgaard
Farmaceut