Spørg apoteket om psysiske lidelser

Kai Bylling
Her kan du læse spørgsmål og svar om psykiske lidelser. Du kan også vælge at skrive et nyt spørgsmål - men se først de tidligere stillede spørgsmål igennem, da dette nogle gange kan være den hurtigste vej til svaret.

Spørgsmål: Nimadorm og nedtrapning

Jeg har i nogle år fået sovemedicin "Nimadorm", 1 tablet 10mg ved sengetid. Jeg er under nedtrapning med 3/4 tablet i 3 mdr., herefter 1/2 tabl. i 3mdr., herefter 1/4 tabl. i 3 mdr. og herefter slut. Problemet er, at jeg ikke kan dele den halve tabl. til en kvart, den går i pulverform næsten. Hvad gør jeg.

Med venlig hilsen Peter

01-11-2008Svar fra: Kai Bylling 

Kære Peter

Tak for dit spørgsmål.

Du kan købe en Tabletdeler på dit lokale apotek eller på nettet. Den har indbygget en meget skarp kniv og en slidske, hvori man anbringer tabletten. Selv med Tabletdeleren, kræver det lidt øvelse, at dele en så lille tablet i kvarte dele, men det er den sikreste metode, når du skal have en så nøjagtig dosis som muligt.

Hvis det hele bliver til pulver eller du er i tvivl om nøjagtigheden i delingen, må du prøve igen med en ny halv tablet. Du bør samle pulver og smådele, fra de mislykkede delinger, i et glas og aflevere det til destruktion på apoteket.

Venlig hilsen

Kai Bylling

Farmaceut

Apotekerne i Danmark står bag apoteket.dk. Sitet er drevet af Danmarks Apotekerforening.