Kære Niels
Tak for dit spørgsmål.
Der vil altid være patienter, der har god virkning og få bivirkninger af bestemte produkter. Sundhedsstyrelsen, der afgør om et medicinsk produkt kan forhandles lovligt i Danmark, må sommetider afregistrere på baggrund af både samfundsmæssige og lægefaglige vurderinger.
Med hensyn til dine mareridt, er det ikke sikkert, at de kan kureres eller formindskes på længere sigt, ved hjælp af et sovemiddel. Din læge kan f.eks. henvise dig til hjælp hos en psykiater eller en psykolog, hvis ikke I kan finde en god medicinsk løsning på problemet.
Sovemidlet Sovinal eller Mekvalon, med stofnavnet: Methaqualon, er afregistreret i Danmark, men jeg er ikke sikker på årstallet. Den almindelige begrundelse for en afregistrering , vil være at præparatet ikke har fordele frem for andre sovemidler, samtidig med at der er en begrundet mistanke om fysisk og psykisk afhængighed efter kort tids brug. Det sidste er i allerhøjeste grad tilfældet for methaqualon´s vedkommende. Det viser sig bl.a. ved at stoffet var, og stadig er, et populært stof hos de mennesker, der eksperimenterer med deres psykiske helbred, ved hjælp af naturlige og kunstige rusmidler. Det har muligvis også været medvirkende til, at Sundhedsstyrelsen har besluttet af afregistrere.
Venlig hilsen
Kai Bylling
Farmaceut