Kære Karina
Jeg forstår godt din bekymring, da det er korrekt at klamydia kan være en årsag til barnløshed.
En ubehandlet klamydia infektion vil give øget risiko for underlivsbetændelse. Hvis man ikke bliver behandlet i tide, kan underlivsbetændelsen bevirke, at æggestokkene bliver beskadiget, hvilket kan resultere i at æggene ikke kan vandre fra æggestokkene ned i livmoderen. Herved opstår nedsat evne til at få børn. En måde hvorpå man kan finde ud af om dine æggeledere har taget skade er ved at foretage en røntgenundersøgelse, hvilket dog kun er noget som bliver tilbudt kvinder, som er i behandling eller udredning for barnløshed.
Det at have klamydia vil højest sandsynlig ikke have givet dig nogen form for mén, og da du har fået det behandlet relativt hurtigt (går jeg ud fra) og sandsynligvis ikke har haft en underlivsbetændelse oveni, så mener jeg ikke at din risiko for skader på æggestokkene er særlig stor.
Med venlig hilsen
Tina Myhre
Farmaceut