Kære pige
Der er flere forskellige produkter/cremer, som kaldes ”tryllecreme” af brugere. Jeg kan derfor kun gætte på, hvad det er, du har fået af din læge. Jeg tror måske det kan være en smertestillende og bedøvende gel, som hedder Xylocain. Den kan fint bruges på kønslæberne, men køb en ny, der ikke er for gammel. Det er usikkert om den creme, du har hjemme, er effektiv.
Det skal ikke gøre ondt at have samleje, og hvis du er så smal som du beskriver, og har så meget angst foreslår jeg at du taler med en læge om det.
Jeg synes da også, at du bør tale med din mand om problemet (hvis du ikke allerede har gjort det). Hvis han er en god mand, bør han forstå, hvordan du har det.
Venlig hilsen
Mia Karlsen