Kære Steen
Tak for dit spørgsmål.
Jeg kan desværre ikke hjælpe dig med størrelsen. Testosteron eller andre hormoner vil ikke have den ønskede effekt, men blot forstyrre din udvikling og give dig bivirkninger.
Du skriver at du har haft problemet i mange år. I så tilfælde må problemet i starten have været størst under omklædning til gymnastik i skolen. Du må tænke på at den konkurrence om størrelsen, der er i drengenes omklædningsrum, ikke gælder i samme grad, når det drejer sig om at gøre indtryk på pigen. Hun vil sandsynligvis være mere interesseret i din væremåde og om du er i stand til at vise ømhed, end i at måle størrelsen.
Hvis du har mere intime spørgsmål om sex, kan du gå ind på sexlinien www.sexlinien.dk . Det er en spørgekasse specielt til unge om seksuelle emner, hvor du kan spørge anonymt.
Venlig hilsen
Kai Bylling
Farmaceut