Spørgsmål: [sex under svampebehandlig.]
Hej. Jeg har fået en pille (fluconazol hexal) mod svamp i underlivet. Jeg tænkte på om det ville være et problem hvis jeg havde sex, efter jeg tager denne pille? Jeg har hørt at sæd godt kan, få svampen til at komme tilbage - hvilket jeg helst vil undgå. Og min kæreste og jeg bruger kun mine p-piller som prævention da vi synes kondom er ubehageligt. Hvad vil i anbefale? - skal jeg tage pillen og vente med sex, til der er gået en uge - eller er det fuldstændig ligemeget?
09-09-2009Svar fra: Simon Nielsen
Hej Spørger
Den ene kapsel du har fået burde være nok til at klare problemet. Midlet klarer som oftest infektionen på en gang. Det ville nok være bedst hvis du undgik sex i et par dage efter indtagelsen, men der er ingen data der viser at det har betydning med smitte til og fra hinanden. Langt de fleste recidive infektioner (gentagne infektioner) skyldes at svampen blusser op igen. Hvis der er tale om at man har mere end fire svampeinfektioner på et år, siger man at man har recidiv vaginitis og her skal man oftest have en længerevarede kur mod svampe infektionen.
Tilstedeværelsen af sæd skulle ikke spille ind på om svampen kommer tilbage, så umiddelbart spiller det ikke nogen større rolle for jer, men jeg synes alligevel det ville være en god ide at holde pause eller bruge kondom i 2-3 dage efter du har taget kapslen.
Med venlig hilsen
Simon Nielsen, farmaceut