Mål selv dit blodsukker

Målebånd

Den daglige behandling af din sukkersyge kan gøres nemmere, hvis du lærer selv at måle dit blodsukker. Kom ind på apoteket og lær hvordan du gør, og hvordan resultaterne udnyttes. Her tilbydes "Instruktion i måling af blodsukker".

Hvorfor skal jeg selv måle mit blodsukker?

Svingende blodsukker slider på kroppen, og giver skader på øjne, fødder, hjerte og nyrer. At måle sit blodsukker er en del af behandlingen af sukkersyge - både type1 diabetes og type 2 diabetes - på linie med rigtig kost, motion, vægttab og medicin. Det er vigtigt at vide, hvad der sker med blodsukkeret, hvis du gør andre ting, end du plejer. For eksempel hvis du spiser, drikker eller motionerer anderledes, eller hvis du er syg eller ude at rejse. Det er derfor en god idé selv at måle sit blodsukker og være i stand til at udnytte resultaterne. Jævnt blodsukker i normalområdet mindsker din risiko for at få følgesygdomme.

Hvilket blodsukkerapparat?

Apparaterne bruges forskelligt, og har forskellige funktioner. Apoteket vil hjælpe dig med at finde det apparat, der opfylder dine behov. Du kan for eksempel have behov for et apparat:

  • Med et display med store tydelige tal.
  • Med hurtig måletid.
  • Med hukommelse til mange målinger.
  • Med tilslutning til pc.
  • Med taleenhed, der fortæller den målte værdi.
  • Som anvender en meget lille bloddråbe.
  • Som har en bestemt farve eller form.

Hvordan måler jeg bedst mit blodsukker?

Apoteket kan også lære dig at bruge apparatet, så du får størst glæde af det. Du vil få råd om, hvornår du bør måle, og hvad du kan gøre, hvis blodsukkeret er for højt eller for lavt. Desuden vil vi rådgive dig i, hvordan du kan føre dagbog over de målte værdier.

Højt blodsukker

Blodsukkeret kan godt være for højt, selvom du ikke mærker noget. Tegn på for højt blodsukker kan være:

  • Tørst
  • Hyppig vandladning
  • Træthed

Lavt blodsukker

Hvis du har for lavt blodsukker, og ikke får noget at spise eller drikke, kan du miste bevidstheden. Tegn på for lavt blodsukker kan være:

  • Sult
  • Sved
  • Indre uro
  • Svimmelhed

Du kan aftale en tid med apoteket. Så kan du få svar på dine spørgsmål og få checket din teknik. Ønsker du at aftale tid, eller vil du have flere oplysninger, så henvend dig på apoteket. Prisen på instruktion i selvmåling af blodsukker afhænger af det enkelte apotek, der tilbyder instruktionen.

 
Kilde:Danmarks Apotekerforening
Læs også:

Dagens pollental

Kbh.Vib.
AlternariaMiddel0
Bynke2610
CladospMiddel0
Græs47
30. juli 2010
Læs mere om pollen

sms-service

Modtag en gratis sms, når du skal tage din medicin 

Apotekets e-handel

Find sundhedstilbud