ADHD (Attention Deficit and Hyperkinetic Disorder) er en betegnelse som benyttes om børn med opmærksomheds- og koncentrationsproblemer, der desuden er hyperaktive, urolige, flyvske og omkringfarende.

Tidligere anvendtes hyppigere betegnelsen DAMP (Deficit in Attention, Motor and Perception), som ordret oversat betyder mangelfuld opmærksomhed, motorik og sansning. Børnene har opmærksomheds- og koncentrationsproblemer, de har dårlig fin- og grovmotorik og deres opfattelsesevne er ikke normal. ADHD + fumler-tumler-problemer svarer stort set til DAMP.

Hyppighed

1% af danske skolebørn har så svære symptomer, at de kræver et specielt tilrettelagt skoletilbud med særlig pædagogik.

Årsag

Meget tyder på, at børnenes vanskeligheder skyldes små organiske skader i hjernen, specielt i de såkaldte signalstoffer, som er de kemiske stoffer nervecellerne benytter, når de "taler sammen". Forandringerne er specielt lokaliserede til pandelapper og nogle små dybtliggende hjernekerner, de såkaldte basalganglier. Der er tale om kemiske forandringer, som ikke kan ses ved almindelig scanning af hjernen. I mange tilfælde skyldes lidelsen arvelige forhold, men symptomerne kan også ses hos børn med medfødte hjerneskader, fødselsskader og hos meget for tidligt fødte børn. Kun i få tilfælde er symptomerne udtryk for svær social belastning. Tilstanden ses hyppigst hos drenge.

Symptomer

Symptomerne på ADHD starter før 6-års alderen og er til stede både i skole/institution og hjem.

Børnene er normalt begavede.

Diagnosen bør kun stilles, hvis symptomerne medfører betydelige vanskeligheder for barnet og forringer social funktion og indlæring.

Ingen børn har alle symptomer og der er glidende overgang til det normale tempofyldte barn.

Kravlebørn

Nogle børn har symptomer allerede fra fødslen. De kan være urolige, svære at gøre tilpas og trøste, har eventuelt kolik, urolig søvn, dårlig søvnrytme og er hyppigt overfølsomme overfor lys, lyd, berøring og smag.

Andre børn er påfaldende passive, sløve, initiativløse og sover meget.

De fleste sidder, kravler og går senere end andre børn.

Børnehavebørn

Symptomerne tager ofte til i børnehavealderen. Børnene bliver tiltagende uopmærksomme, ukoncentrerede, urolige, rastløse, hyperaktive og som drevet af små turbomotorer. De piller ved alting, kan ikke sidde stille, farer omkring og er overalt. De er typisk planløse, uorganiserede støjende forstyrrende og indblandende. Sædvanligvis gider de ikke høre historie, tegne eller male. Børnene kan ikke "læse" og fortolke deres omverden pga. såkaldte empatiproblemer, dvs. social ordblindhed. De har derfor svært ved at lege med andre børn og har mange konflikter med dem.

Børnene er ofte hidsige, impulsstyrede, utålmodige, kan ikke vente på deres tur, er frygtløse og handler før de tænker. De har dårlig motorik, lærer sent at tage tøj på, binde snørebånd, hoppe, hinke, gynge, gå på trapper, cykle, sjippe, spille håndbold og fodbold og løbe på rulleskøjter.

Skolebørn

I skoleårene betegnes børnene ofte som problembørn med tilpasningsvanskeligheder. De er forstyrrende i deres adfærd, har koncentrations- og opmærksomhedsproblemer, urolige i timen, blander sig, dårlige lyttere, har dårlig impulskontrol, sociale problemer, følger ikke reglerne, afvises af andre børn, har svært ved sport, læsning, stavning og får ofte tiltagende adfærdsproblemer.

De har ofte problemer med at opfatte rumlige forhold, retning, mønstre og tid. Deres såkaldte eksekutive funktioner er påvirkede, dvs. de mangler evnen til at planlægge hverdagen. Dette gælder også skolearbejdet og evnen til at arbejde selvstændig. De har ofte indlæringsproblemer og har svært ved stavning, skrivning, læsning og matematik. Nogle har et dårligt udviklet sprog.

Før og under puberteten bliver børnene ofte dagdrømmende, får lavt selv-værd, bliver asociale, bitre og vrede. De er uden netværk og mangler motivation for indlæring og uddannelse. I værste fald kan der ses misbrug og kriminalitet.

Forældrenes beskrivelse af børnene

Forældre til børn med ADHD beskriver dem ofte på følgende måde:

• de synes ikke at høre efter og dagdrømmer
• gør ikke tingene færdige og mister deres ting
• kan ikke koncentrere sig og afledes let
• kan ikke arbejde selvstændigt og skal hele tiden korrigeres
• skifter fra emne til emne, men fuldender intet
• kan ikke udsætte deres behov, kan ikke vente på at det bliver deres tur
• buser ud med alting, er taktløse og handler før de tænker

Børnene er præget af planløs overaktivitet, de forstår ikke regler og instruktioner - laver deres egne, har ikke forståelse for, hvad der foregår mellem andre mennesker, tager ting meget bogstaveligt og forstår ikke en fin hentydning.

Er desuden:

• uopmærksomme
• lægger ikke mærke til detaljer og mangler overblik 
• kan ikke finde ud af hvordan ting skal vende og er usikker på størrelsesforhold 
• ikke god til at skrive og regne 
• er kluntede - vælter og støder ind i ting og er dårlige til gymnastik - er ikke hjemme i deres egen krop
• har ingen situationsfornemmelse
• elsker kendte rutiner

Hvad kan man selv gøre?

• planlæg barnets dag i mindste detalje
• skab ro, regelmæssighed, rutine, rytme og ros
• giv barnet god tid
• sørg for små, afgrænsede opgaver
• undgå valg, ventetid og vrøvl (konflikter)

Undersøgelse

Diagnosen kan ikke stilles ved røntgenundersøgelse eller blodprøver, men ved hjælp af en grundig sygehistorie, en systematisk beskrivelse af barnets adfærd både i hjem og skole samt en beskrivelse af intelligens, koncentrationsevne, afledbarhed, udholdenhed, aktivitetsniveau, hukommelse, sprogforståelse og social kompetence.

Udredning foregår hyppigst i kommunalt regi og det er PPR-psykologen (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) der står for undersøgelsen. I visse tilfælde må børnelæge eller børnepsykiater inddrages.

ADHD kan ligne andre tilstande fx det normale tempofyldte barn, sværere stressreaktion hos et i øvrigt normalt barn samt børn med autisme, angsttilstande, OCD (tvangshandlinger og tvangstanker) eller Tourette-syndrom.

Forløb

I nogle tilfælde aftager symptomerne med alderen, og børnene bliver bedre til at håndtere deres problemer.

Hos andre fortsætter symptomerne op i voksenalderen. Sådanne voksne kan have problemer med uddannelse, arbejdsløshed, angst, depression, lavt selvværd samt antisocial adfærd, og de karakteriseres ofte som ulykkesfugle.

Behandling

Behandlingen omfatter en grundig information til forældre, barn og omsorgspersoner i institutioner og skole. I skolen tilråder man undervisning i meget strukturerede omgivelser. Undervisningen bør være meget konkret med mange pauser, gentagelser og eksempler. Desuden anbefales rolige arbejdsforhold, hyppige opgaveskift, mulighed for fysisk bevægelse i timen, opgaver i småbidder, korte instruktioner, megen ros og belønning.

Børnene skal have ekstra forsyning af blyant, papir og bøger og skal ikke have for meget hjemmearbejde. Et godt samarbejde mellem skole og hjem er af stor betydning.

Der bør gives psykologstøtte og rådgivning til forældre om hensigtsmæssig pædagogik. Det er vigtigt at tilrettelægge et hensigtsmæssigt og et til barnet passende skoleforløb. Skolegang bør ofte udsættes et år. Mange må have ekstra støttetimer i klassen eller placeres i en lille enhed. Svære tilfælde henvises til børnepsykiatrisk afdeling eller specialklinik.

I svære tilfælde hvor alle pædagogiske forsøg har slået fejl overvejes medicinsk behandling som hos nogle børn kan have en dramatisk positiv virkning på deres adfærd, koncentration og livskvalitet. De fleste børn tåler behandlingen godt, og bivirkningerne er oftest beskedne.