Årebetændelse

I venerne kan der forekomme en betændelsestilstand. Sygdommen kan være en alvorlig sygdom, og have store konsekvenser for den enkelte.

Årebetændelse kaldes også i daglig tale for en blodprop. Hér bruges betegnelsen årebetændelse frem for blodprop, da "blodprop i benet" eksempelvis er 2 sygdomme. Det kan være en blodprop i arteriesystemet (blodprop i benet) eller en blodprop i venesystemet (årebetændelse).

Der er stor forskel på de 2 sygdomme og ikke mindst fremtidsudsigterne. Blodprop i arteriesystemet har en meget større risiko for amputation af benet.

Der kan blandt patienter være en vis forvirring om diagnosen - og at de 2 sygdomme blandes sammen. Herved kan en "fredelig" årebetændelse pludselig opfattes som mulighed for, at man skal have amputeret benet. Derfor bruges årebetændelse som betegnelse for en blodprop i venesystemet. Her omtales kun årebetændelse i benene, der er de hyppigste.

Hyppighed

Sygdommen er hyppigere hos kvinder, specielt kvinder der spiser P-piller. Overvægtige og personer med åreknuder samt ældre har øget risiko. Ved kraftig behandling med vanddrivende medicin øges risikoen. Et specielt problem udgør årebetændelsen hos langvarigt sengeliggende og hos nyopererede.

Årsag og forløb af årebetændelse

Årebetændelse er en venesygdom. Sygdommen skyldes en mekanisk eller en kemisk irritation mod venevæggen, eller mere almindeligt en hæmning af blodets hastighed.

Mekanisk irritation er et hyppigt problem på landets sygehuse. Mange får lagt "en nål" i armen til infusion af væsker og medicin. Selve "nålen" (der er et lille plastik rør) kan irritere venen og danne en årebetændelse. Kemisk irritation kan eksempelvis være de væsker, der indsprøjtes i en sådan "nål".

Men mest almindeligt dannes blodproppen på grund af sænkninger i blodets hastighed.

I almindelige raske blodkar vil blodet, når det strømmer, alene på grund af fysiske regler, placere cellerne i blodet inde i midten af karret, mens serum placerer sig langs venevæggen.

Blodets hastighed er størst i midten og mindst ved væggen - ligesom vandet i åen strømmer hurtigere i midten af åen og langsommere ved bredden

Der ligger en fysisk strømningslov bag dette fænomen. I blodet findes der blodplader. Blodpladerne er en del af blodstørknings-systemet. Det vil sige, at hvis der opstår et sår, vil blodpladerne placerer sig i såret og deltage i blodstørkningen for at forhindre blodtab.

Hvis blodets hastighed sænkes, vil blodlegemerne søge ud mod karvæggen - blodpladerne vil have lettere ved at ramme karrets væg og dermed kunne begynde en størkning af blodet - og starte blodpropdannelsen. Dette at blodets hastighed sænkes, og at det alene er årsag til blodpropdannelsen, er den hyppigste årsag til årebetændelse i benene.

Der er flere eksempler på mekanismer, der kan påvirke blodets hastighed.

Man har undersøgt for årebetændelse hos flypassagerer, der har passeret Atlanterhavet og fundet en forbavsende stor forekomst af dyb årebetændelse.

Ved årebetændelsen dannes der en prop i venen, der helt eller delvist lukker af for veneafløbet. Det vil sige, at blodet slet ikke eller kun med besvær kan komme forbi det ramte område. Selve proppen klæber til blodkarrets væg. Den opfattes af kroppen som et fremmedlegeme.

Kroppen reagerer ved at forsøge at fjerne den. Der startes en betændelseslignende tilstand. Samme betændelsesreaktion som hvis der var bakterier tilstede. Der strømmer hvide blodlegemer til, blodkarrene udvides (rødme) og der kommer smerte.

Årebetændelsen kan ramme både de overfladiske og de dybe vener

Lige så snart blodproppen dannes, begynder kroppen straks at nedbryde den. Nogen gange opnår blodproppen stor størrelse på trods af den nedbrydning kroppen udfører. En blodprop dannet i læggen, kan udvide sig og ligge helt op i bækkenet (30 cm lang).

Almindeligvis vil de fleste af de blodpropper, der dannes, nedbrydes og ikke efterlade nogen gener, dette gælder særligt de små. Årebetændelse i overfladiske vener nedbrydes hurtigt i løbet af 1-4 uger og har kun få eller som regel ingen følgesygdom.

Dannes proppen omkring en klap i venen, kan betændelsesreaktionen og nedbrydningen ødelægge veneklappen og på den måde være medvirkende til åreknuder og det øger risikoen for senere dannelse af skinnebenssår.

Af og til vil blodproppen rive sig løs, blive ført med blodstrømmen mod lungerne og sætte sig der. Er proppen lille, vil man opleve et stik i lungerne og en kortere periode med åndenød. Jo større proppen er, jo mere åndenød. En meget stor prop er livstruende, idet tilløbet til lungerne blokeres.

De store propper dannes typisk efter en operation og er en frygtet komplikation. Man har forsket meget i blodpropdannelsen i forbindelse med operationer - og mange forebyggende tiltag er blevet indført med stor effekt på antallet af dødsfald efter operationer.

Der ses dog fortsat dødsfald på kirurgiske afdelinger som følge af en blodprop fra venesystemet, der har sat sig i lungerne. Risikoen for at proppen rives løs er størst de første dage efter blodpropdannelsen. En fuldt udviklet årebetændelse river sig sjældnere løs.

Symptomer på årebetændelse

De typiske symptomer er:

  • hævelse
  • smerter
  • rødme af den angrebne region
  • der kan optræde feber (betændelsesreaktionen) op mod 39
  • ved tryk på selve den angrebne vene, vil der være stor smerte
  • er det en af de overfladiske vener, der er sygdomsramt, kan man føle den hårde vene under fingrene
  • venen lige før det angrebne område, vil typisk være udvidet og området hævet (ødem).

Et af de hyppigt angrebne områder er læggene, der bliver ømme ved direkte tryk. Når man træder på foden på den angrebne side fremkaldes smerte (Hohmanns tegn). Løsnes proppen, vil der opstå åndenød. Årebetændelse i de overfladiske vener vil ikke løsne sig og transporteres til lungerne, da strømningshastigheden er for lille.

Man kan godt have årebetændelse med få eller næsten ingen symptomer - dette kan være den luskede del af sygdommen og gøre det svært for lægen at stille diagnosen. Jo mindre proppen er, jo mindre er symptomerne. Det er en fordel at stille diagnosen så tidligt som muligt for hurtigt at sætte rette behandling ind.

Faresignaler

Ethvert tegn på dyb årebetændelse bør føre til kontakt til egen læge. En hurtig diagnose er vigtig. Får du tegn på smerter i lungerne oven i de tegn, der står ovenfor på årebetændelsen, bør læge kontaktes hurtigt.

Får du åndedrætsbesvær, bør du ringe 112.

Årebetændelse er en relativ almindelig lidelse, men kan i nogle tilfælde være en alvorlig lidelse. Derfor bør du kontakte læge, hvis du får tegn eller mistanke om, at du har årebetændelse i de dybe vener.

Hvad kan man selv gøre mod årebetændelse?

Forebyggelse er et vigtigt element i årebetændelse. Det er vigtigt at vide, hvornår risikoen for dannelse af årebetændelse er stor.

Forøget risiko ses ved:

  • Stillestående arbejde, forebygges ved venepumpeøvelser, eventuelt støttestrømper
  • Graviditet, forebygges ved at lægge benene højt og bruge venepumpeøvelser, eventuelt støttestrømper
  • Lang tids sengeleje, forebygges ved venepumpeøvelser og støttestrømper og eventuelt blodfortyndende medicin
  • Åreknuder, forebygges ved støttestrømper
  • Ved lange flyveture eller lang tids bilkørsel, bør man udføre venepumpeøvelser. Stands fx bilen gå 3 ture rundt om den hver time.
  • Ved lange flyveture ex. Krydsning af Atlanten - brug evt. støttestrømper eller støttebind.

Venepumpeøvelser

Hver gang man tager et skridt, trækker musklerne i benet sig sammen. Ved muskelsammentrækningen trykkes venerne (de dybe) i benet flade. De tømmes for blod. Ved muskelafslapningen suges blodet fra de overfladiske vener ind mod de dybe.

Ved at spænde lægmusklerne, slappe af, spænde osv. tømmes underbenet for veneblod. Denne sammentrækning og afslapning af musklerne i læggen, kaldes for venepumpeøvelser. De kan udføres stående, siddende og liggende. 10 gode sammentrækninger i timen er effektive.

Venepumpeøvelser bør indlæres hos risikopersoner. Det er en almindelig instruktion for personer, der har været gennem en større operation på en kirurgisk afdeling.

Når musklerne trækker sig sammen, trykkes de dybe vener flade. Blodet løber mod hjertet. Når musklerne slapper af, får blodet fra det overfladiske system mulighed for at søge mod det dybe. Dette kan kun lade sig gøre, fordi der er veneklapper i venesystemet, der kun tillader blodet at løbe én vej.

Støttestrømper

Støttestrømperne eller støttebindet hjælper med at forhindre ophobning af blod i venesystemet. De er vigtige i både behandlingen og forebyggelsen af årebetændelse hos risikopersoner. Har du åreknuder , kan støttestrømper mindske risikoen for dannelse af dyb årebetændelse, men også mindske generne ved åreknuderne.

Behandling af årebetændelse

Behandlingen stiler mod forebyggelse, standse sygdommens udvikling og forhindre ny årebetændelse i at komme.

Behandlingen skal, når diagnosen er stillet og når de dybe vener er ramt (det er dem der er de farlige), opstartes hurtigt.

Behandlingen består i en blodfortyndende medicin, der gives som indsprøjtning. Behandlingen begynder med et stof, der hedder heparin. Heparin virker efter ½ time og stopper delvist blodets evne til at størkne - blodet "fortyndes".

Samtidig opstartes en medicinsk behandling, der tager længere tid om at virke. For at få blodet til at størkne, bruger kroppen K-vitamin. K-vitaminet findes bl.a. i kål. Warfarin og fenprokoumon er stoffer, der standser K-vitaminets virkning. Denne effekt tager dage, derfor gives indsprøjtning med heparin (eller heparinlignende stoffer) først.

Man kan ved at tage en blodprøve kontrollere anti K- vitaminets effekt. Blodprøven tages i begyndelsen hyppigt og på den måde kan medicindosis udregnes. Almindeligvis skal medicinen tages i 3 måneder.

Samtidig udstyres personen med støttestrømper for at øge strømningshastigheden i venerne, man mobiliseres (op og gå!) for at få "blodomløbet i gang". Personen instrueres i venepumpeøvelser for at forhindre ophobning af blod i benene og på den måde mindske risikoen for ny årebetændelse.

Det er derfor vigtigt, at man hurtigt kommer ud af sengen, fx efter en operation.

Forebyggelsen består i at få den opererede ud af sengen så hurtigt som muligt - få timer efter operationen - om muligt. Almindeligvis gives blodfortyndende behandling (heparinlignende stoffer), forebyggende til risikogrupper.

Behandling med blodpropopløsende stoffer arbejdes der med. Det er ikke standardbehandling.

Overfladisk årebetændelse kan behandles med påsmøring af en binyrebarkholdig creme eller salve med heparinoid.

 

Medicinsk ordbog

Hvad betyder de medicinske og lægefaglige ord?

Få en sms når du skal tage din medicin

Tilmeld dig her