Åreknuder er en sygdom i venesystemet. Her beskrives kun åreknuder i benene, men man kan også have åreknuder andre steder, fx i spiserøret.

Hyppighed

Det er en af de hyppigste lidelser, som har med kirurgi at gøre. Hovedparten, der rammes, er kvinder i 30-50 års alderen. Det er dobbelt så hyppigt hos kvinder end hos mænd, men fire gange så mange kvinder ønsker operation. Åreknuder opstår hyppigst på indersiden af benet.

Årsager til åreknuder i benene

Årsagen skyldes grundlæggende et øget tryk i venesystemet. Samtidig er der en tendens til, at væggene i venerne er svagere. Ved det rette høje tryk i venesystemet, og ved tilpas svage venevægge vil åreknuder opstå. Klik for stort billede.

Venerne bruger kroppen til at transportere blodet fra vævet til hjertet. Arterierne transporterer blodet den anden vej, fra hjertet til vævet. Arterierne har tykkere vægge, der er mere elastiske og har tykkere muskulatur - de er vant til det høje tryk (blodtrykket). Det er også derfor, at man ikke får åreknuder i arterierne. Åreknuder er således en sygdom, der opstår i venerne.

Som nævnt ovenfor skyldes åreknuder højt tryk i venerne. Mennesket går oprejst, og tyngdekraften presser blodet ned i benene. For at forhindre for højt tryk i venerne, findes der klapper i venesystemet. Klappernes funktion er at inddele blodet i mindre søjler.

Billedet til højre viser en vene med klapper. Det tryk, som blodet indvirker på nederste del af blodkarret, er afhængig af vægten af det blod der står over. Er der ingen klapper vil blodet veje mere - og trykket (vægten/tyngdekraften) vil være større. Ved at inddele blodsøjlen med klapper, som på billedet, bliver vægten af blodsøjlen mindre og trykket falder, hvis man måler nederst i blodkarret.

Når tyngdekraften presser blodet ned i benene, vil klapperne dele blodsøjlen op i flere mindre blodsøjler. Desuden forhindrer klapperne blodet i at løbe tilbage, hvorfra det kom.

Åreknuder kan opstå hvis:

1. Venetrykket øges
2. Veneklapperne ødelægges

Venesystemet på underbenene består af et overfladisk og et dybere system, de overfladiske og de dybe vener.

Billedet til venstre viser venesystemet i et ben. Yderst huden, rørene er venerne, de røde buer er muskler. Inde imellem musklerne findes de dybe vener, mellem musklerne og huden findes de overfladiske vener.

De overfladiske og dybe vener er forbundne ved et venesystem. Her er der også klapper.

Mellem de 2 systemer er der kommunikation med vener, der "taler" sammen. Der er også klapper i de kommunikerende vener, således at blodet løber fra de overfladiske vener til de dybe.

Under normale omstændigheder vil musklerne i underbenet, når de trækker sig sammen, presse de dybe vener sammen. Blodet i de dybe vener vil da presses op mod hjertet, da klapperne ikke tillader, at blodet løber nedad mod de overfladiske vener.

Når musklerne slapper af, vil der være plads i de dybe vener. Blodet fra det overfladiske system kan nu presses ind i det dybe system. Dette gøres i samme muskelsammentrækning - ved tryk mod huden. Hvis klapperne bliver ødelagte eller, hvis der er øget tryk i det dybe venesystem, kan blodet ikke komme ind i det dybe system. Kommunikationsvenerne vil så bule ud, og dette ses især på indersiden af underbenet fra ca. 5 cm over den inderste knyst til helt op til 20 cm over knæet (på indersiden).

Venetrykket øges

Det øgede dybe venetryk ses ved flere tilstande:

• Graviditet og fødsler (baby trykker på venesystemet og hæmmer afløbet)
• Overvægt
• Tyk fedtlag på benene
• Dyb årebetændelse (blodet har svært ved at løbe forbi)
• Anden årsag til øget tryk i venerne i bækkenet (svulstsygdomme m.m., der trykker på venerne)

Når trykket i det dybe venesystem er øget, hæmmes afløbet fra det overfladiske venesystem, især fra indløbet helt opadtil. Det øgede tryk i det overfladiske venesystem, det er det man kan se, får venerne til at udvide sig. De udvider sig både i tvær- og længdegående retning. Det betyder, at venen nu får et snoet forløb - og med udposninger. Klapperne i de kommunikerende vener fungerer dårligt på grund af trykændringerne.

Ødelagte klapper

Ødelagte klapper gør, at blodet får sværere ved at løbe tilbage mod hjertet. Det øger trykket i venesystemet og fremskynder den skadelige proces, der er i gang. Blodet løber langsommere, og der er øget risiko for at udvikle dyb årebetændelse. Årebetændelsen ødelægger klapperne.

Et andet navn for årebetændelse er blodprop i benet. Jeg anvender betegnelsen årebetændelse da blodprop i benet ofte misforstås, og opfattes som blodprop i arteriesystemet. Der er i virkeligheden tale om to forskellige sygdomme.

Symptomer og forløb ved åreknuder i benene

Symptomerne er lette i begyndelsen, og kan være:

• Let svien
• Lette smerter, svarende til de steder hvor de kommunikerende vener buler ud
• Der kan forekomme lægkramper, særligt om natten
• En vis træthedsfornemmelse i læggens muskler
• Kosmetisk er det generende, og er den hyppigste årsag til kontakt til læge med henblik på behandling

Der er tale om en langsomt fremadskridende sygdom, men får åreknuderne lov til at udvikle sig vil der komme:

• Hævelser på underbenet (ødem)
• Eksem

Efter længere tids sygdom kommer der:

• Skællene eksem
• Øget pigmentdannelse - huden bliver hårdere og brunlig
• Det øgede tryk i huden, der kommer som følge af hævelsen, giver dårlig ernæring til huden Derfor heler sår dårligere, og der kommer en tendens til, at de ikke vil hele. Man kan da få skinnebenssår.
• Eksemet betyder, at huden begynder at klø
• Kradsning øger risikoen for sår, der ikke vil hele
• Blødning fra åreknuderne ses, og kan give anledning til et stort blodtab

I lysken kan man se, at venen buler ud, og i huden ses udvidede slyngede fremtrædende vener.

Ved tryk på området er der et hul i muskelhinden - og ømhed. Det er her eksem og farveændring opstår.

Behandling af åreknuder i benene

Åreknuder er en langsomt fremadskridende sygdom, og skal derfor behandles tilpasset det trin sygdommen er på. Der findes i dag 2 typer behandling (de 2 mest almindelige):

1. Kompressionsbehandling med støttestrømper eller støttebind
2. Operation

Man kan også indsprøjte et stof, der ødelægger venevæggen. Denne metode omtales dog ikke her, da der hyppigt ses tilbagefald ved denne behandling.

Kompressionsbehandling

Princippet med kompressionsbehandlingen er at:

• Gøre huden "stivere"
• Lægge et tryk på venerne, så der ikke kan ophobes blod i benet
• "Presse" hævelsen væk

Behandlingen giver et bedre flow af blod væk fra benet, fjerner tryksymptomerne og bedrer blodgennemstrømningen af huden. Således heler såret bedre, og det forebygger farveændringen.

Kompressionsbehandlingen består af 5 typer:

1. Strømpe - grad 1
2. Strømpe - grad 2
3. Strømpe - grad 3
4. Strømpe - grad 4
5. Støttebind

Strømpe - grad 1, bruges kun i lette tilfælde. De er behagelige at have på, også om sommeren.

Grad 2 lægger et større tryk, er varme at have på, og kan være ulidelige om sommeren.

Grad 3 strømpen er en tykkere og mere elastisk strømpe. Den kan fås med tilskud ved kontakt til egen læge. Denne strømpe støtter mere og yder bedst tryk på venerne.

Grad 4 strømpen er også kendt som egentlige gummistrømper. De fås også med tilskud, ved kontakt til egen læge. Denne type strømpe bruges ved sygdom i lymfekarrene - de er normalt ikke velegnede til behandling af åreknuder.

Støttebind er effektive. Hvis de anvendes korrekt har de samme effekt som grad 3 strømperne. De er dog svære at anvende, og skal som regel lægges på af en anden person. De er varmere at benytte end grad 3 strømperne. De har en tendens til at blive løse i løbet af dagen og skal da lægges om. Derfor benyttes støttebind sjældnere. De er billigere end strømperne, men det kræver mange ressourcer at få dem til at fungere optimalt. Derfor benytter man mest støttestrømper.

Anvendes de korrekte støttestrømper, vil det stoppe udviklingen af sygdommen, og fjerne de symptomer åreknuderne giver. Strømperne (og støttebindene) får skinnebenssår til at hele op, fjerner symptomerne ved åreknuderne - og vigtigst af alt - forebygger effektivt dyb årebetændelse.

Ulempen er, at strømperne skal benyttes hver dag, Er det varmt i vejret kan strømperne være ubehagelige (varme) at gå med. De er heller ikke "sexy" at gå med i sommervarmen på stranden. På grund af ulemperne vælger mange i stedet operationskirurgi.

Operation

Ved kirurgi lukkes de forbindelser, der er mellem det overfladiske og dybe venesystem (kommunikanterne), som ikke fungerer tilfredsstillende. Det er især indløbet i lysken ved den store lårvene, som bliver lukket. Inden en operation kan udføres, skal operatøren sikre sig, at der er afløb af blodet gennem de dybe vener.

Operationen kan udføres i lokalbedøvelse, men mange foretrækker fuld bedøvelse. Operationen bør udføres af kirurger, der har rutine i dette indgreb for at mindske risikoen for tilbagefald.

Undersøgelser viser, at åreknuder, som er opereret af rutinerede kirurger, har mindre sandsynlighed for at komme igen end åreknuder opereret af kirurger med mindre øvelse.

Efter operationen skal man gå med støttestrømpe i måneder, indtil tendensen til hævelse er ophørt.

Risikoen ved operationen er:

• Skade af hudnerver særligt en lille hudnerve på ydersiden af foden
• Blodansamlinger
• Infektionsrisiko

Desuden skal støttestrømper anvendes i en rum tid efter operationen.

Efter en årebetændelse kan man se, at blodet ikke kan løbe gennem de dybe vener. Hvis man så lukker for det overfladiske system, kan man opleve, at der ikke er afløb af blod fra benet. Dette betyder, at benet kan dø og amputation kan komme på tale. Dette sikrer kirurgen sig inden operationen ved hjælp af en test ved navn Perthes prøve.

Hvad kan man selv gøre?

Forebyggelse er bedre end helbredelse. Det du selv kan gøre er:

• Er du overvægtig bør du tabe dig.
• Ved stillestående arbejde skal du sørge for at bevæge dig ved eksempelvis at stille dig på tæer. Teoretisk påvirkes venepumpen på denne måde (ovenstående billede til venstre), og mindsker ophobningen af blod i benene (for mere information om venepumpen - se artikel om årebetændelse).
• Ved lette symptomer, benyt støttestrømper.
• Ved stillesiddende arbejde skal du rejse dig op og med jævne mellemrum bevæge dig rundt. Teoretisk forebygges årebetændelse. Især ved længere rejser er dette at anbefale.
• Ved graviditet, hyppig hvile - især de sidste 3 måneder
• Motion.
• Sid med benene oppe og vip med anklerne, når mulighed byder sig. På den måde pumpes hævelsen væk.
• Ved lang tids flyrejse anbefales støttestrømper for at forebygge årebetændelse.

Flere af punkterne modvirker dyb årebetændelse, og på den måde forbygges dannelse af åreknuder.