Akut bronkitis er en irritationstilstand i luftvejene inde i brystkassen (bronkierne). Den opstår pludseligt, går hurtigt over, og er næsten altid forårsaget af en infektion med virus eller bakterier. Den afviger således fra kronisk bronkitis, der som regel skyldes en vedvarende irritation af luftvejene på grund af tobaksrøg eller anden luftforurening.

Hyppighed

Efter almindelig forkølelse er akut bronkitis den hyppigst forekommende infektion i luftvejene. De fleste voksne har haft akut bronkitis flere gange og nogle, specielt rygere, har akut bronkitis næsten hver vinter.

Årsager til akut bronkitis

Årsagen til akut bronkitis er næsten altid infektion. I de fleste tilfælde drejer det sig om virus (en almindelig forkølelsesvirus), men også bakterier kan give akut bronkitis. Blandt bakterierne drejer det sig ofte om pneumokokker, mycoplasma eller hæmofilus. Det er de samme bakterier som også kan give lungebetændelse.

Hos småbørn skyldes akut bronkitis ofte infektion med RS-virus.

Akut bronkitis kan være smitsom, især hvis den skyldes virus. Generelt er sygdommen dog ikke nær så smitsom som almindelig forkølelse.

Personer, som i forvejen har svækkede forsvarsmekanismer i luftvejene er mest tilbøjelige til at få akut bronkitis. Dette gælder især, hvis man har astma eller kronisk bronkitis samt Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (Rygerlunger).

Symptomer på akut bronkitis

Symptomerne på akut bronkitis er:

• hoste, som både kan være tør eller ledsaget af slim fra lungerne
• irritation i de store luftveje.

Det viser sig ved ubehag bag brystbenet i forbindelse med hurtig vejrtrækning eller hoste.

Af og til, specielt hos småbørn, kan der også være pibende vejrtrækning, som kan minde om astma. Selvom hosten kan være tør, kan der også være ophostning af slim fra luftvejene.

Sammenlignet med lungebetændelse er man som regel ikke så medtaget ved akut bronkitis. Det er også sjældent, at der er høj feber, men temperaturen kan godt være lidt forhøjet (sjældent over 38 grader).

Man kan godt være træt og øm i musklerne, men der er aldrig skarpe eller stikkende smerter ved vejrtrækning, som der fx kan være ved lungebetændelse eller lungehindebetændelse.

Hvad kan man selv gøre?

Undgå afkøling

Da mange tilfælde af akut bronkitis opstår i forbindelse med en forkølelse, er det en god idé at undgå hård fysisk anstrengelse med afkøling af luftvejene, fx løbetræning, hvor man skal vente til at man har det godt igen.

Undgå røg og støv

Man bør også undgå kronisk irritation af luftvejene og derfor holde sig væk fra tobak og store mængder støv. Så det er en god ide at lade være med at ryge samt bruge åndedrætsværn ved visse typer af erhverv.

Tag den med ro

Hvis man har fået akut bronkitis, er det også klogt, at tage den med ro i nogle dage og undgå yderligere irritation af luftvejene.

Faresignaler

Kontakt til lægen:

• Ved høj feber skal man kontakte lægen, da dette tyder på, at man har udviklet en lungebetændelse, som altid kræver antibiotisk behandling.
• Ligeledes skal lægen kontaktes, hvis der er besværet og pibende vejrtrækning, da dette tyder på astma.

Generne skal forsvinde igen. Man skal holde øje med, om generne svinder i løbet af 4-7 dage, hvilket sker i de fleste tilfælde.

Forløb

Akut bronkitis er en såkaldt overfladisk infektion. Det vil sige, at infektionen sidder i slimhinden i bronkierne og forbliver der. Det er altså modsat influenza og lungebetændelse, hvor virus eller bakterier invaderer blodet og spreder sig rundt i kroppen.

I de allerfleste tilfælde føler man sig ikke så syg, at man går til lægen. Infektionen går for det meste over af sig selv, og man får det bedre i løbet af 4-5 dage. Hosten kan dog fortsætte i nogle uger, da det tager tid for kroppen at genopbygge den ødelagte slimhinde i luftvejene.

Hvis man udvikler høj feber og hosten og opspyttet fortsætter, kan det være tegn på, at infektionen har spredt sig længere ned i lungen, og at man har udviklet en lungebetændelse. I disse tilfælde skal man søge læge med henblik på antibiotikabehandling.

Hvis man har mange tilfælde af akut bronkitis hvert år, kan det skyldes en anden sygdom i lunger-ne, fx astma, Kronisk Obstruktiv Lungesygdom eller bronkieektasier. Sidstnævnte er en tilstand hvor man efter gentagne lungebetændelser har udviklet en permanent ardannelse og udvidelse af luftvejene, hvor luftvejsslimhinden er kronisk irriteret og der kan samles slim, som giver anledning til vækst af bakterier.

Undersøgelser

Som regel er det let for lægen at stille diagnosen akut bronkitis. Symptomerne og den akutte debut er ret karakteristiske, og i de fleste tilfælde er det ikke nødvendigt at gennemføre nogle undersøgelser. Ofte vil der være andre i familien som har haft en lignende omgang, og er dette tilfældet bekræfter det muligheden for, at det er akut bronkitis.

Ved at høre på lungerne med sit stetoskop kan lægen som regel høre, om der er lungebetændelse.

Hos svækkede personer kan akut bronkitis være svær at skelne fra en lungebetændelse. Lægen kan enten vælge at behandle med antibiotika, hvis der er mistanke om lungebetændelse, eller tage blodprøver og et røntgenbillede af lungerne for at stille diagnosen med sikkerhed.

Behandling af akut bronkitis

I de allerfleste tilfælde kræver akut bronkitis ikke nogen behandling, da det går over af sig selv. Bliver der ved med at være feber og store mængder gul eller grøn slim fra luftvejene, kan lægen give en kur med antibiotikum, det vil som regel afkorte forløbet lidt, hvis årsagen er bakterier. Antibiotikum gavner dog desværre ikke, hvis årsagen til den akutte bronkitis er virus.

Lindrende medicin

Der findes forskellige typer hostesaft og hostetabletter, som kan købes på apoteket. Selv om virkningen af disse medikamenter er omdiskuteret blandt lægerne, føler mange, at hostemidler lindrer de hosterelaterede gener.

Ved let feber og ømhed i kroppen kan man tage et smertestillende håndkøbslægemiddel, som både virker febernedsættende og smertestillende.