Bugspytkirtlen (pankreas) er en kirtel, som er beliggende nedenfor mavesækken i tolvfingertarmens krumning i øverste venstre side af maven.

I bugspytkirtlen dannes:

• Fordøjelsesenzymer, der er nødvendige for fødens nedbrydning i tarmen, inden næringsstofferne kan optages i organismen. Enzymet amylase spalter stivelsen i kosten, lipase spalter kostens fedt og trypsin og chymotrypsin nedbryder fødens æggehvidestoffer.
• Bikarbonat, som er en base, der neutraliserer mavesyren.
• Hormoner bl.a. insulin og glukagon, som afgives til blodet og har betydning for sukkerstofskiftet.

Bugspyttet indeholder fordøjelsesenzymer og bicarbonat og sprøjtes ind i tarmen sammen med galden. Hormonerne frisættes til blodet.

Betændelse i bugspytkirtlen forekommer i såvel en akut som en kronisk form. Ved den akutte form kan der forekomme:

• Væskeophobning i og omkring bugspytkirtlen (ødem)
• Vævshenfald (nekrose) af kirtelvævet i bugspytkirtlen og af det omgivende væv.
• Shock (kredsløbssvigt) og svigt af flere organer fx lunger og nyrer.

I de fleste tilfælde ses kun ødem, hvorefter betændelsen opører i løbet af få dage uden varig vævsbeskadigelse.

Hyppighed

I Danmark diagnosticeres cirka 30 nye tilfælde per 100.000 indbyggere per år. Mænd får sygdommen dobbelt så hyppigt som kvinder.

Årsager til betændelse i bugspytkirtlen

De hyppigste årsager til betændelse i bugspytkirtlen er:

• stor alkoholindtagelse
• slag mod maven (trafikulykker)
• komplikation efter operation på mavesæk, galdeveje og pankreas
• komplikation efter ERCP (se nedenfor)
• virusinfektioner
• visse præparater: furosemid og klorthiazid (vanddrivende), sulfonamid, metronidazol og tetracyklin (antibiotika), valproat (epilepsimiddel), østrogen (kvindeligt kønshormon), azathioprin (immunsupprimerende middel) og L-asparaginase (kræftmiddel)
• for højt fedtindhold i blodet (triglycerid)
• for højt calciumindhold i blodet
• arvelige forhold

Man mener, at sygdommen opstår ved, at en af de ovennævnte årsager fører til, at de fordøjelsesenzymer, der skulle nedbryde føden ude i tarmen, frigøres inde i selve pankreas og nedbryder den.

Symptomer på betændelse i bugspytkirtlen

Det vigtigste symptom ved betændelse i bugspytkirtlen er smerter i maven. Smerterne kan variere fra lette til uudholdelige smerter. De er vedvarende og borende og er som regel lokaliseret i toppen af maven (mellem navlen og brystbenet), hvorfra de kan stråle ud i ryggen, op i brystet, ned i maven eller til lænden.

Smerterne er værst i liggende stilling, men kan lindres ved at man sætter sig op i sammenkrøbet stilling.

Ofte ledsages betændelse i bugspytkirtlen af kvalme, opkastninger og udspilet mave.

Ved undersøgelsen vil lægen finde en forpint og angst patient, som har let feber, ømhed i maven, hjertebanken og lavt blodtryk. I svære tilfælde vil lægen finde personen i chok med fjernhed, utilstrækkeligt åndedræt, væskemangel meget lavt blodtryk og hurtig puls.

Faresignaler

Oplever man pludseligt opstået borende, vedvarende smerter i øverste del af maven, skal man straks søge læge med henblik på nærmere undersøgelse.

Hvad kan man selv gøre?

Da et konstant stort alkoholforbrug er en af de hyppigste årsager til betændelse i bugspytkirtlen, bør man følge de anbefalinger, Sundhedsstyrelsen giver for, hvor mange genstande mænd og kvinder maksimalt kan tåle at indtage om ugen (mænd: 21 genstande/ugen, kvinder: 14 genstande/ugen).

Det er især vigtigt, hvis man allerede har haft et tilfælde af akut betændelse i bugspytkirtlen.

Personer med galdestenssygdom samt personer med for højt calcium eller triglycerid i blodet bør behandles. Medikamenter, som har forårsaget pankreatitis, bør undlades.

Undersøgelser

• Akut betændelse i bugspytkirtlen kræver indlæggelse. Her vil man måle indholdet af enzymet amylase i blodet eller urinen, der som regel vil være mindst 3 gange forhøjet. Man vil også måle indholdet af lipase, idet det også vil være kraftigt forhøjet. Antallet af de hvide blodlegemer vil være forhøjet i blodet. Galdefarvestoffet (bilirubin) og en række leverenzymer, blodglukose og triglycerider vil også blive målt, da de undertiden er forhøjet. Til gengæld vil indholdet af calcium i blodet ofte være lavere end normalt.
• For at udelukke evt. andre årsager til mavesmerterne vil der oftest blive taget et røntgenbillede af maven. Den mest anvendte undersøgelse til at be- eller afkræfte diagnosen er ultralydsundersøgelse, CT-scanning og ERCP (Se artiklen kronisk pankreatitis). Ved akut betændelse i bugspytkirtlen vil CT-scanning og ultralyd evt. vise en forstørret bugspytkirtel. CT-scanning er bedre end ultralydsundersøgelse til at påvise fedtnekroser.

Forløb

I de fleste tilfælde går sygdommen i ro i løbet af 1/2-1 uge. I nogle tilfælde kan der opstå forskellige komplikationer, som forlænger sygdomsforløbet:

• Infektioner med bakterier i nekroser (dødt væv) i bugspytkirtlen
• Udvikling af byld (absces)
• Dannelse af væskefyldt hulrum (pseudocyste)
• Dannelse af væske i lungesækken (pleuraeksudat)
• Dannelse af væske i bughulen (ascites)
• Gulfarvning af hud og øjne (gulsot eller ikterus).

Behandling af betændelse i bugspytkirtlen

Nogen egentlig behandling af betændelsesprocessen i bugspytkirtlen kendes ikke.

• Behandlingen består derfor af oprethold af normal væskebalance, ernæring, samt at undgå infektion.
• Smertestillende medicin
• Behandling af evt. kendt udløsende årsag (galdesten, for højt indhold af calcium i blodet, for højt indhold af triglycerid i blodet, medicin som kan give pankreatitis)
• Drop i blodåre med væske for at sørge for normal væskebalance
• En ophentning af mavesyren gennem en sonde gennem næsen til mavesækken, hvis patienten lider af kvalme og opkastninger.

I lette og moderate tilfælde gives denne behandling i 2-4 dage. Hvis der opstår bylder behandles med dræn og antibiotika.

Pseudocyster vil i 25-40% af tilfældene forsvinde af sig selv, i modsat fald kan der blive behov for at tømme cyster eller anlægge et dræn til mavesæk eller tarm. Ophobning af væske i bughule og lungesæk kan udtømmes gennem kanyle, som stikkes gennem bug- eller brystvæggen.