Sygdomsleksikon

Akut betændelse i bugspytkirtelen

Bugspytkirtlen (pankreas) er en kirtel, som er beliggende nedenfor mavesækken i tolvfingertarmens krumning i øverste venstre side af maven.

I bugspytkirtlen dannes:

  • Fordøjelsesenzymer, der er nødvendige for fødens nedbrydning i tarmen, inden næringsstofferne kan optages i organismen. Enzymet amylase spalter stivelsen i kosten, lipase spalter kostens fedt og trypsin og chymotrypsin nedbryder fødens æggehvidestoffer.
  • Bikarbonat, som er en base, der neutraliserer mavesyren.
  • Hormoner bl.a. insulin og glukagon, som afgives til blodet og har betydning for sukkerstofskiftet.

Bugspyttet indeholder fordøjelsesenzymer og bicarbonat og sprøjtes ind i tarmen sammen med galden. Hormonerne frisættes til blodet.

Betændelse i bugspytkirtlen forekommer i såvel en akut som en kronisk form. Ved den akutte form kan der forekomme:

  • Væskeophobning i og omkring bugspytkirtlen (ødem)
  • Vævshenfald (nekrose) af kirtelvævet i bugspytkirtlen og af det omgivende væv.
  • Shock (kredsløbssvigt) og svigt af flere organer fx lunger og nyrer.

I de fleste tilfælde ses kun ødem, hvorefter betændelsen opører i løbet af få dage uden varig vævsbeskadigelse.

Hyppighed

I Danmark diagnosticeres cirka 30 nye tilfælde per 100.000 indbyggere per år. Mænd får sygdommen dobbelt så hyppigt som kvinder.

Årsager til betændelse i bugspytkirtlen

De hyppigste årsager til betændelse i bugspytkirtlen er:

  • stor alkoholindtagelse
  • slag mod maven (trafikulykker)
  • komplikation efter operation på mavesæk, galdeveje og pankreas
  • komplikation efter ERCP (se nedenfor)
  • virusinfektioner
  • visse præparater: furosemid og klorthiazid (vanddrivende), sulfonamid, metronidazol og tetracyklin (antibiotika), valproat (epilepsimiddel), østrogen (kvindeligt kønshormon), azathioprin (immunsupprimerende middel) og L-asparaginase (kræftmiddel)
  • for højt fedtindhold i blodet (triglycerid)
  • for højt calciumindhold i blodet
  • arvelige forhold

Man mener, at sygdommen opstår ved, at en af de ovennævnte årsager fører til, at de fordøjelsesenzymer, der skulle nedbryde føden ude i tarmen, frigøres inde i selve pankreas og nedbryder den.

Symptomer på betændelse i bugspytkirtlen

Det vigtigste symptom ved betændelse i bugspytkirtlen er smerter i maven. Smerterne kan variere fra lette til uudholdelige smerter. De er vedvarende og borende og er som regel lokaliseret i toppen af maven (mellem navlen og brystbenet), hvorfra de kan stråle ud i ryggen, op i brystet, ned i maven eller til lænden.

Smerterne er værst i liggende stilling, men kan lindres ved at man sætter sig op i sammenkrøbet stilling.

Ofte ledsages betændelse i bugspytkirtlen af kvalme, opkastninger og udspilet mave.

Ved undersøgelsen vil lægen finde en forpint og angst patient, som har let feber, ømhed i maven, hjertebanken og lavt blodtryk. I svære tilfælde vil lægen finde personen i chok med fjernhed, utilstrækkeligt åndedræt, væskemangel meget lavt blodtryk og hurtig puls.

Faresignaler

Oplever man pludseligt opstået borende, vedvarende smerter i øverste del af maven, skal man straks søge læge med henblik på nærmere undersøgelse.

Hvad kan man selv gøre ved betændelse i bugspytkirtlen?

Da et konstant stort alkoholforbrug er en af de hyppigste årsager til betændelse i bugspytkirtlen, bør man følge de anbefalinger, Sundhedsstyrelsen giver for, hvor mange genstande mænd og kvinder maksimalt kan tåle at indtage om ugen (mænd: 21 genstande/ugen, kvinder: 14 genstande/ugen).

Det er især vigtigt, hvis man allerede har haft et tilfælde af akut betændelse i bugspytkirtlen.

Personer med galdestenssygdom samt personer med for højt calcium eller triglycerid i blodet bør behandles. Medikamenter, som har forårsaget pankreatitis, bør undlades.

Undersøgelse for betændelse i bugspytkirtlen

  • Akut betændelse i bugspytkirtlen kræver indlæggelse. Her vil man måle indholdet af enzymet amylase i blodet eller urinen, der som regel vil være mindst 3 gange forhøjet. Man vil også måle indholdet af lipase, idet det også vil være kraftigt forhøjet. Antallet af de hvide blodlegemer vil være forhøjet i blodet. Galdefarvestoffet (bilirubin) og en række leverenzymer, blodglukose og triglycerider vil også blive målt, da de undertiden er forhøjet. Til gengæld vil indholdet af calcium i blodet ofte være lavere end normalt.
  • For at udelukke evt. andre årsager til mavesmerterne vil der oftest blive taget et røntgenbillede af maven. Den mest anvendte undersøgelse til at be- eller afkræfte diagnosen er ultralydsundersøgelse, CT-scanning og ERCP (Se artiklen kronisk pankreatitis). Ved akut betændelse i bugspytkirtlen vil CT-scanning og ultralyd evt. vise en forstørret bugspytkirtel. CT-scanning er bedre end ultralydsundersøgelse til at påvise fedtnekroser.

Forløb

I de fleste tilfælde går sygdommen i ro i løbet af 1/2-1 uge. I nogle tilfælde kan der opstå forskellige komplikationer, som forlænger sygdomsforløbet:

  • Infektioner med bakterier i nekroser (dødt væv) i bugspytkirtlen
  • Udvikling af byld (absces)
  • Dannelse af væskefyldt hulrum (pseudocyste)
  • Dannelse af væske i lungesækken (pleuraeksudat)
  • Dannelse af væske i bughulen (ascites)
  • Gulfarvning af hud og øjne (gulsot eller ikterus).

Behandling af betændelse i bugspytkirtlen

Nogen egentlig behandling af betændelsesprocessen i bugspytkirtlen kendes ikke.

  • Behandlingen består derfor af oprethold af normal væskebalance, ernæring, samt at undgå infektion.
  • Smertestillende medicin
  • Behandling af evt. kendt udløsende årsag (galdesten, for højt indhold af calcium i blodet, for højt indhold af triglycerid i blodet, medicin som kan give pankreatitis)
  • Drop i blodåre med væske for at sørge for normal væskebalance
  • En ophentning af mavesyren gennem en sonde gennem næsen til mavesækken, hvis patienten lider af kvalme og opkastninger.

I lette og moderate tilfælde gives denne behandling i 2-4 dage. Hvis der opstår bylder behandles med dræn og antibiotika.

Pseudocyster vil i 25-40% af tilfældene forsvinde af sig selv, i modsat fald kan der blive behov for at tømme cyster eller anlægge et dræn til mavesæk eller tarm. Ophobning af væske i bughule og lungesæk kan udtømmes gennem kanyle, som stikkes gennem bug- eller brystvæggen.

Læs beskrivelsen fra min.medicin.dk

 

Medicinsk ordbog

Hvad betyder de medicinske og lægefaglige ord?

Få en sms når du skal tage din medicin

Tilmeld dig her