Anklerne er ofte udsat for vrid. De fleste gange betyder det, at man forstuver anklen. Men er forvridningen kraftig, kan der ske brud på knogler.

Hyppighed

Ankelbrud er blandt de mest almindelige brud. 5.000 danskere udsættes hvert år for ankelbrud. Risikoen er ens for mænd og kvinder. Mænd rammes oftest i alderen 15-45 år, mens det typisk er ældre kvinder, som får ankelbrud.

Årsag til ankelbrud

Ved ankelbrud kan både den yderste og den inderste knyst brække. Knysternes funktion er at holde foden fast, som i en gaffel, og sikre at gangen bliver stabil. De fleste brud (ca. 80 %) sker ved, at foden vrikker indad, som når man går på fortovet, og den yderste fod falder ned i rendestenen. Når anklen brækker, går det ud over både knogler og ledbånd. Bruddet kan være mere eller mindre alvorligt. Oftest brækker man kun den yderste knyst, men det er også almindeligt, at den yderste og inderste knyst brækker samtidig. Det er sjældent, at den inderste knyst brækker alene.

Symptomer på ankelbrud

Symptomerne ligner dem, man ser ved almindelig forstuvning. Ankelen hæver som regel hurtigt, og der er dunkende smerter. Der er typisk smerter ved støtte, mens smerterne er mindre ved hvile. Knysterne og foden bliver misfarvede (blåt mærke). Det er kun muligt at støtte på ankelen ved mindre brud. Der kan være fejlstilling af ankelen, så det ser helt skævt ud.

Hvad kan man selv gøre ved ankelbrud?

Man bør straks kontakte en læge, hvis man har mistanke om, at ankelen er brækket. Typisk vil det være nærmeste skadestue eller vagtlæge. Det er en fordel at lægge is på ankelen lige efter, at skaden er sket. Desuden kan et elastisk bind bruges under transport til lægen (dette er dog kun muligt ved mindre brud, ved større brud kan bindet ikke lægges på for smerter). Begge dele mindsker hævelsen. Det er en fordel med mindre hævelse, hvis lægen beslutter at operere.

Undersøgelse

Lægen kan som regel ved en almindelig røntgenundersøgelse konstatere, om der er brud på ankelen. Samtidig kan han se hvilken type brud, det drejer sig om, og hvor stor skaden er.

Behandling af ankelbrud

De fleste ankelbrud behandles med gips. Hvis bruddet sidder på plads, og ledbåndet mellem de to underbensknogler ikke er ødelagt, vil gipsbehandling i fem til seks uger give et godt resultat. Som regel må man støtte på benet i hele perioden. Den behandlende læge afgør dette. Ved mere komplicerede brud kan det være nødvendigt at operere. Her åbnes til bruddet, som sættes sammen, så den oprindelige knoglestilling genskabes. Bruddet skal nu holdes på plads. I Danmark bruger man ståltråd og eventuelt kramper eller metalplader (skinner), som skrues fast. Efter operationen vælger de fleste afdelinger at sætte gips på ankelen i seks uger. Når anklen er i gips, er det vigtigt at:

• Hæve foden (over hjerteniveau), hvis den hæver op
• Holde leddene i gang ved at bevæge knæet og hoften, samt vippe med tæerne
  

Faresignaler

Man skal kontakte lægen, hvis man får tiltagende smerter i benet. Smerter i benet kan være tegn på:

• Betændelse i operationssåret, hvis der er blevet opereret
• Årebetændelse ved gipsbehandling
• Tryksår ved gipsbehandling

Hævelse alene er som regel ikke et faresignal, den kan begrænses ved at holde benet højt hævet. De første 14 dage kan man godt opleve af tæerne (der stikker ud fra gipsen) bliver blålig misfarvede. Det er blodudtrædning fra operationen og bruddet, der siver ned på tæerne. Det er harmløst.

Genoptræning

Det tager tid at træne ankelen op efter et brud. Ankelen er som regel helt stiv efter at have været i gips. Genoptræning til et middelgodt niveau tager typisk mindst lige så lang tid, som man har haft foden i gips. Bevægeligheden kan relativt hurtigt genvindes, mens ankelens stabilitet tager væsentligt længere tid at genvinde. Man vil altså have en svag ankel i lang tid efter, som skal genoptrænes for at mindske risikoen for nye skader. Den behandlende læge eller en fysioterapeut vil instruere i, hvilke øvelser man bør lave, efter at gipsen er blevet fjernet. Man bør følge de øvelser, man får. Det er vigtigt, at man er tålmodig, og at man arbejder målrettet med genoptræningen. Ankelen får ikke sin gode bevægelighed tilbage af sig selv.

Forløb

De fleste ankler bliver normale efter endt behandling. Enkelte oplever dog let nedsat bevægelighed i ankelen. Det viser sig fx, når man går ned ad trapper. Typisk er det dog også det sidste, man kan gøre ubesværet efter et ankelbrud. Der kan godt gå ½ år før bevægelsen igen er ubesværet, og ankelen ikke længere hæver og virker stiv om morgenen. Tendensen til, at foden hæver, er den sidste gene, der forsvinder.

Enkelte med ankelbrud kan udvikle slidgigt i ankelen år efter bruddet. Det viser sig ved nedsat bevægelse og smerter.