Astma er en kronisk sygdom i luftvejene. Den viser sig ved, at man får anfald af åndenød, pibende vejrtrækning, hoste og opspyt af slim.

I denne artikel omtales betydningen af astma for graviditet, fødsel og amning, mens de grundlæggende forhold omkring diagnose og behandling af astma er omtalt i artiklerne om astma hos voksne og astma og astmatisk bronkitis hos børn.

Hyppighed

Hvert år gennemfører over 1000 danske kvinder med astma en graviditet.

Symptomer på astma hos gravide

Gravide med astma har de samme symptomer som andre astmatikere.

De vigtigste symptomer omfatter:

• åndenød
• trykken i brystet
• pibende og hvæsende vejrtrækning
• symptomerne kan forværres om natten eller i de tidlige morgentimer

Graviditet kan påvirke astmaen på forskellige måder:

• Hos ca. 1/3 af de gravide sker der ingen ændring i astmaens sværhedsgrad.
• Hos ca. 1/3 kan astma blive lettere, så forbruget af astmamedicin kan reduceres.
• Hos den sidste 1/3 kan der ske en forværring af astmaen, så behovet for medicin stiger.

Fosteret får sin ilt via moderkagen. Det sker ved, at det trækker ilten fra moderens blod over i sit eget. Derfor er det vigtigt at undgå astmaanfald under graviditeten, idet svære anfald kan medføre iltmangel i moderens blod og derved skade fosteret.

Faresignaler

Faresignalerne ved astma er:

• tiltagende anfald med åndenød og pibende vejrtrækning
• natlige opvågninger på grund af åndenød eller hoste
• aftagende virkning af behovsmedicin

Hvad kan man selv gøre?

Det er vigtigt at undgå astmaanfald under graviditeten, da anfaldene kan føre til iltmangel i blodet. Af samme grund bør den vordende moder lade være med at ryge under graviditeten, da tobaksrygning også nedsætter iltmængden i blodet. Under alle omstændigheder er der god grund til at være mere opmærksom på astmaen, og man bør opsøge lægen oftere end sædvanligt med henblik på justering af behandlingen.

De fleste undersøgelser tyder på, at alternativ behandling, herunder akupunktur og zoneterapi, i bedste fald kun har en meget beskeden effekt på astma. Det er derfor ikke nogen god ide at reducere medicinindtagelsen og eksperimentere med alternativ behandling under graviditeten, da det muligvis kan føre til forværring af astmaen.

I den forbindelse er det vigtigt at huske, at den sædvanlige medicinske astmabehandling ikke er skadelig for fosteret, mens et svært astmaanfald med udvikling af iltmangel kan have alvorlige konsekvenser.

Forløb

Flere undersøgelser har beskrevet forløbet af graviditet hos astmatiske kvinder. Selv ved svære tilfælde af astma og behov for kraftig astmamedicin (tabletter med binyrebarkhormon) er prognosen god. Med den moderne medicinske behandling som man i dag har til rådighed, er det yderst sjældent, at sværhedsgraden af astma under graviditeten forværres så meget, at der opstår fare for moderen eller fosteret.

I de fleste tilfælde kan man føde helt normalt. Under selve fødselsforløbet kan man anvende lattergas, og den sædvanlige astmabehandling kan fortsætte uændret. Man bør dog undgå beta-2-agonister i tabletform, da disse hæmmer veerne. Det er kun, hvis moderen har svær astma, at man vil planlægge et kejsersnit. Det skyldes, at det store vejrtrækningsarbejde i forbindelse med fødslen kan udløse astmaanfald, hvis astmaen ikke er velbehandlet.

Undersøgelser

Undersøgelser af astma under graviditeten adskiller sig ikke fra undersøgelser af astma i øvrigt.

Behandling af astma hos gravide

Astmabehandling omfatter medicinsk og ikke-medicinsk behandling. Den sidste omfatter sund leveform, hvor man undgår tobaksrygning og de faktorer, som provokerer astma, herunder de ting man er allergisk overfor.

I dag findes der mange effektive lægemidler til behandling af astma. Moderne astmabehandling har ikke vist sig at medføre komplikationer for fosteret. Behandling baseres først og fremmest på inhaleret medicin, hvor hovedvægten er på den forebyggende behandling med binyrebarkhormoner til inhalation og behovsbehandling med beta-2-agonister til inhalation.

De nyeste typer medikamenter leukotrienantagonister har man ikke nogen langvarig erfaring med, og derfor er man tilbageholdende med at bruge dem under graviditet, medmindre det er strengt nødvendigt.

Amning er godt og i særdeleshed, hvis der er tendens til allergi i familien. Generelt er der ikke problemer med at forene amning med astmabehandling. Teofyllintabletter er den eneste stofgruppe af astmamedicin, som kan give problemer ved amning i form af irritabilitet og hjertebanken hos barnet.

Følgende stofgrupper kan uden problemer bruges under graviditet og amning:

• Korttidsvirkende beta-2-agonister til inhalation
• Binyrebarkhormoner til inhalation
• Antikolinerge midler til inhalation
• For teofyllins vedkommende kan en dosisjustering være nødvendig, og behandling med beta-2-agonister bør foretrækkes.
• Blandt de langtidsvirkende beta-2-agonister kan salmeterol og formoterol også anvendes, mens der er sparsomme erfaringer med formoterol.

Man kan også godt anvende tabletter med binyrebarkhormon, men da disse stort set kun anvendes ved svær astma, bør den gravide i disse tilfælde følges af en specialist i lungesygdomme.

I tilfælde af allergisk astma kan man gennemføre et vaccinationsprogram (hyposensibilisering), så allergitendensen aftager. Generelt vil man fraråde at påbegynde hyposensibilisering under graviditeten, da denne behandling rummer en lille risiko for at udløse astmaanfald. Hvis moderen allerede er i gang med allergivaccination, vil man dog kunne fortsætte under graviditeten.