Astma er en kronisk sygdom i luftvejene, som viser sig ved anfald af åndenød, pibende vejrtrækning, hoste og opspyt af slim. Sygdommen optræder både hos børn og voksne. Især i de yngre aldersgrupper er astma ofte forbundet med allergi og kan optræde sammen med andre allergiske sygdomme som høfeber og eksem.

Hyppighed

Astma er en af de hyppigste kroniske sygdomme hos børn. I løbet af de sidste 20 år er hyppigheden tiltaget næsten 3 gange, så ca. 5-8% af alle danske børn har astma. Forekomsten af astma har også været stigende hos voksne, hvor sygdommen nu ses med en hyppighed på ca. 5%. Omkring 200.000 danskere har således astma. De fleste i en mild form, der let kan behandles. Alligevel er sygdommen skyld i ca. 10.000 hospitalsindlæggelser hvert år og ca. 50 dødsfald om året.

Man har set en øget forekomst af astma i løbet af de sidste 25 år i næsten alle vestlige lande, men trods omfattende undersøgelser er det indtil videre ikke lykkedes at finde årsagen til stigningen.

Årsager til astma

Anfald med pibende vejrtrækning og åndenød, som ses ved astma, skyldes en sammentrækning af de små muskler, som omringer luftvejene. Herved forsnævres luftvejene. Samtidig hæver slimhinden i luftvejene op, og der dannes slim, som blokerer for passagen af luft. Da det kræver en større anstrengelse at trække vejret gennem snævre luftveje, føles dette som åndenød, og vejrtrækningen høres som pibende og hvæsende.

Astma skyldes grundlæggende, at luftvejene reagerer meget kraftigt ved at trække sig sammen som reaktion på fx:

• Infektion
• Kulde
• Stærke lugte
• Fysisk anstrengelse
• Stress
• Ting som personen er overfølsom overfor (såkaldte allergener: dyrehår, pollen, svampesporer etc.)

Denne "overreaktion" er skyld i de anfald af åndenød, som man oplever ved astma.

Risikofaktorer

Mange faktorer kan føre til udviklingen af astma, og ofte skal flere faktorer være tilstede, for at sygdommen udvikler sig. De vigtigste er:

• Arvelige forhold: Astma og allergi forekommer hyppigt inden for samme familie. Hvis begge forældre har astma, er risikoen størst.
• Kontakt til allergifremkaldende dyr: Hvis man er arvelig disponeret for astma eller allergi, er der større risiko for at udvikle astma, hvis der er pelsdyr som fx kat, hund, hamster eller lignende i hjemmet.
• Passiv rygning: Hvis børn bliver udsat for tobaksrøg i hjemmet, har de større risiko for at udvikle astma.
• Erhverv: Der findes mange erhverv, hvor risikoen for at udvikle astma er øget fx bager, landmand, svejser, frisør.
• Overvægt: Nye undersøgelser tyder på, at svær overvægt både hos børn og voksne kan føre til udvikling af astma.
• Nogle typer af luftforurening kan også føre til udvikling af astma.

Astmaanfald

Hvis man har astma, kan en række faktorer provokere et astmaanfald eller føre til en kronisk forværring af en allerede eksisterende astma. De vigtigste faktorer, som kan føre til udvikling af astmaanfald er:

• Luftvejsinfektion (herunder banal forkølelse)
• Røg
• Damp
• Luftforurening
• Kold luft
• Stærke lugte
• Ozon
• Fødevarer, som man er allergisk over for
• Fysisk anstrengelse
• Indtagelse af medicin fx beta-blokerende midler og acetylsalicylsyre

Symptomer på astma

De vigtigste symptomer er åndenød, trykken i brystet samt pibende og hvæsende vejrtrækning. Mange har også hoste, som ofte er "tør", men hosten kan også være ledsaget af opspyt af slim fra lungerne. Hos mange forværres symptomerne om natten eller i de tidlige morgentimer.

Det karakteristiske ved astma er, at sygdommens sværhedsgrad er meget varierende. I perioder er mange med astma symptomfrie, mens symptomerne i andre perioder kan være meget generende og forhindre daglige aktiviteter og forstyrre nattesøvnen. Mange oplever forværringer et par gange om året i forbindelse med luftvejsinfektioner eller under perioder med vejrskift og øget luftforurening.

Faresignaler

Faresignalerne ved astma er:

• tiltagende anfald med åndenød og pibende vejrtrækning
• natlige opvågninger på grund af åndenød eller hoste
• aftagende virkning af behovsmedicin (den medicin, som man inhalerer ved pludseligt opståede astmasymptomer)

Hvad kan man selv gøre?

Der findes i dag mange effektive lægemidler til behandling af astma. Det vigtigste, man kan gøre, hvis man har astma, er at tage sin forebyggende behandling. Det gælder også i perioder, hvor man ikke har mange symptomer, og hvor man ellers ville være fristet til at holde pause med behandlingen.

Det er vigtigt at begrænse faktorer, som kan føre til forværring af sygdommen eller fremkalde astmaanfald.

• Rygere bør holde op med at ryge, da rygning på længere sigt kan gøre astmaen værre. Desuden ser det ud til, at forebyggende astmabehandling har en svagere effekt hos rygere. Forældre til astmabørn bør sørge for røgfrit miljø for børnene.
• Er man allergisk, bør man begrænse kontakt til de allergener, man ikke kan tåle. I mange tilfælde kan man ved at sørge for lav fugtighed i hjemmet, specielt i soveværelset, begrænse mængden af støvmider betragteligt.
• Er man disponeret for allergi, bør man ikke anskaffe sig pelsdyr. Har allergien udviklet sig, er det klogt at skaffe sig af med dyret. En række allergener (fx pollen) er man dog ikke herre over og i forbindelse med høje pollental, er det vigtigt i samråd med lægen at øge dosis af den forebyggende medicin, så eventuelle anfald kan undgås.
• Får man astma af bestemte fødevarer, bør indtagelse af disse undgås. I tilfælde af erhvervsastma kan det være nødvendigt at skifte job.

Det er på den anden side også vigtigt, at astmatikere lever så normalt et liv som muligt. Derfor bør man ikke begrænse børns og voksnes fysiske aktiviteter, selv om de kan fremkalde et astmaanfald. Moderne astmamidler er så effektive, at sygdommen ikke skal være nogen hindring for at dyrke sport, og flere sportsfolk på højt plan har faktisk astma.

Alternativ behandling, herunder akupunktur, har en yderst begrænset effekt ved astma og kan derfor ikke anbefales.

Forløb

Astma har en god prognose, selv om sygdommen er kronisk. Kronisk betyder, at den ret sjældent går væk af sig selv. De fleste personer med astma har sygdommen i en let grad og specielt disse patienter oplever lange perioder, hvor de intet mærker til astmaen. Derimod har personer med svær astma ofte vedvarende gener, og sygdommen svinder kun sjældent.

Hos børn ser man ikke sjældent, at astma svinder helt, i takt med at barnet bliver ældre. Som regel er det børn med mild astma, som "vokser fra" sygdommen, mens børn med astma, der har medført indlæggelser og kræver vedvarende medicinbehandling, fortsætter med at have sygdommen i voksenalderen.

Hvis astma har stået på i mange år, kan den hos nogle medføre permanent nedsættelse af lungefunktionen. Meget tyder på, at denne permanente lungefunktionsnedsættelse kan undgås ved at anvende den vigtigste type forebyggende astmamedicin, som er binyrebarkhormoner til inhalation.

Undersøgelser

De karakteristiske symptomer på astma er åndenød, pibende vejrtrækning og hoste. Der findes en række undersøgelser, som kan styrke mistanken om astma. De vigtigste er:

• Måling af lungefunktionen. Dette gøres ved, at man puster kraftigt ud i et specielt apparat. Der findes et apparat (spirometer), som kan måle, hvor meget luft, der pustes ud af lungerne i løbet af det første sekund, andet sekund osv. Og der findes mindre apparater, der måler den hastighed, som man puster luften ud med (peakflow). Man kan godt have normal lungefunktion ved astma, men de fleste patienter har en let nedsat lungefunktion, som ofte bliver normal efter inhalation af luftvejsudvidende astmamedicin. Peakflow-måling kan udføres af patienten i hjemmet og på arbejdspladsen over nogle uger. Lægen kan på baggrund af variationen i målingerne bedømme om astmadiagnosen er sandsynlig: en stor variation tyder på astma. 
• Blodprøver: Ofte, men ikke altid, er der ved astma en forhøjelse af en bestemt type hvide blodlegemer i blodet (eosinofile).
• Allergitest: Mange med astma (specielt børn) reagerer positiv på en allergitest over for inhalationsallergener (priktest eller blodprøve).
• Hvis diagnosen er vanskelig, kan man undertiden på sygehuset fremkalde et mindre astmaanfald ved enten at foretage en anstrengelsestest (fx løb op og ned ad trapper) eller lade personen indånde et stof, som medfører sammentrækning af luftvejene (provokationstest). Provokationstest medfører astmasymptomer og nedsættelse af lungefunktionen hos personen med astma, men ikke hos raske.

Røntgenundersøgelse af lungerne kan ikke anvendes til påvisning af astma, da billedet næsten altid er normalt.

Behandling af astma

Astmabehandling omfatter både behandling med og uden medicin. Behandlingen uden medicin omfatter sund leveform, hvor man undgår tobaksrygning og de faktorer, som provokerer astma, herunder de ting man er allergisk overfor.

Medicinsk behandling

Nogle personer med astma har så mild en sygdom, som oven i købet optræder meget sjældent, at medicinsk behandling kun er relevant i forbindelse med forværringer. Imidlertid har flertallet behov for medicin hver dag. Formålet med den medicinske behandling er;

• at forhindre astmasymptomer i at opstå
• at normalisere lungefunktionen
• at sørge for at astmaen ikke sætter fysiske begrænsninger for personens aktiviteter

Medicinsk behandling ved astma omfatter 2 typer medicin: Forebyggende medicin, som skal tages hver dag, og behovsmedicin (som nogle gange også kaldes for ”anfaldsmedicin”), der virker med det samme og først og fremmest bruges ved akutte symptomer. Nogle af lægemidlerne, beta-2-agonister, har både en forebyggende og akut lindrende effekt, og der findes i dag præparater til inhalation, hvor man i samme inhalator har kombineret den forebyggende og den akut lindrende virkning.

De vigtigste typer lægemidler er:

Binyrebarkhormoner til inhalation: Disse stoffer er de vigtigste forebyggende lægemidler ved astma og virker både på symptomer og lungefunktion ved at normalisere funktionen af luftvejene. Stofgruppen har hovedansvaret for den enorme forbedring i behandlingen af astma, som har fundet sted inden for de sidste årtier.

Beta-2-agonister er de vigtigste lægemidler til behandling af akutte anfald og virker ved at udvide luftvejene og herved lette vejrtrækningen. De har også en forebyggende effekt, som for nogle af stofferne holder sig i op til 12 timer. De findes som inhalationspræparater (pulver, spray og væske til forstøver), tabletter og væske til indsprøjtning. Det er bedst at tage medicinen som inhalation, idet den på denne måde er mest effektiv og har færrest bivirkninger. Virkningen sætter ind i løbet af 5 til 10 minutter, og for nogle af præparaterne varer virkningen ved i op til 12 timer.

Leukotrien antagonister er en stofgruppe, som har en forbyggende effekt og oftest bruges som supplement til behandling med inhaleret binyrebarkhormon. Medicinen bruges især ved anstrengelsesudløst astma og ved astma, hvor der er allergi over for acetylsalicylsyre. Tages som tabletter én gang dagligt.

Teofyllinpræparater: Findes som tabletter og virker ved at få musklerne omkring luftvejene til at slappe af og herved lette vejrtrækningen. Bruges næsten kun som supplement til behandling med inhaleret binyrebarkhormon og de andre mere effektive astmamidler.

Binyrebarkhormontabletter: Anvendes hyppigt som korte kure over 1-2 uger ved akut opblussen i sygdommen. Man bør undgå vedvarende behandling på grund af bivirkninger. Stofferne virker ved at modvirke den hævelse af luftvejene, som akut infektion medfører og letter herved vejrtrækningen ved at åbne luftvejene. Effekten indtræder i løbet af 6 til 24 timer.

Vaccination

Ved astma, hvor allergi spiller en fremtrædende rolle, kan man forsøge såkaldt allergivaccination, hvor man i løbet af flere uger indsprøjter små mængder allergen under huden. Effekten af behandlingen er omdiskuteret, og den bruges derfor relativ sjældent ved astma, modsat ved allergi over for insekter, hvor den har fremragende effekt. Alt i alt må man konstatere at medicinsk behandling af astma er meget effektiv, og de mange forskellige typer af medikamenter gør, at man i dag hos næsten alle patienter kan finde frem til en tilfredsstilende behandling.