Ifølge World Health Organisation (WHO) defineres barnløshed (infertilitet) som manglende opnåelse af graviditet trods 1 års regelmæssigt forsøg herpå uden anvendelse af svangerskabsforebyggende midler.

Ca. 80-85% opnår at blive gravide inden for 12 måneder, yderligere 5-10% bliver gravide i løbet af de næste 12 måneder uden yderligere behandling. Dvs. ca. 90% er blevet gravide efter 24 måneders forsøg.

Indikationen for at påbegynde et undersøgelsesprogram hos et par, der ikke er blevet gravide som ønsket, afhænger af sygehistorien hos parret. Man behøver således ikke at afvente 1 års forsøg i alle tilfælde, fx bør kvindens alder have afgørende betydning.

Med stigende alder falder kvindens evne til at blive gravid (fertiliteten), og efter 34-35 års alderen falder fertiliteten hurtigt. En sygehistorie med mange underlivsbetændelser, eller hvis kvinden kun menstruerer få gange om året, gør det også hensigtsmæssigt at påbegynde et undersøgelsesprogram hurtigere end normalt, fx efter ca. 6 måneders forgæves forsøg på at blive gravid.

Årsager til barnløshed

I ca.1/3 af tilfældene findes årsagen til barnløsheden hos manden, i 1/3 hos kvinden, og hos den sidste 1/3 findes forklaringen hos begge. Det er derfor nødvendigt at gennemføre et undersøgelsesprogram, som omfatter både manden og kvinden.

Hos nogle par lykkes det ikke at påvise nogen egentlig forklaring på barnløsheden og i sådanne tilfælde tales om uforklarlig barnløshed.

Manden

• Let til moderat nedsat sædkvalitet

Har sjældent afgørende betydning alene for evnen til at blive gravid. Kan ses efter fx chlamydiainfektion eller andre infektioner i testiklerne eller bitestiklerne, eller forbigående efter febersygdomme.

• Stærkt nedsat eller ophævet sædcelledannelse

Kan være medfødt - evt. på grund af kromosomfejl - eller være opstået på baggrund af infektion i testikelvævet eller efter cancerbehandling med kemoterapi.

• Stop i de fraførende sædveje

Også dette kan være medfødt (fx ved cystisk fibrose) eller skyldes en infektion i bi-testiklen (fx efter Chlamydiainfektion).

• Hormonforstyrrelser

I sjældne tilfælde kan hormonforstyrrelser med nedsat dannelse af hypofysehormoner og det mandlige kønshormon testosteron have betydning.

Kvinden

• Forstyrrelser i ægløsningsmekanismen

Uregelmæssige menstruationer med især lange perioder mellem menstruationerne på mere end 35 dage eller evt. helt manglende menstruationer betyder ofte, at ægmodning og ægløsning er afgørende påvirket - evt. helt ophørt. Årsagen er ofte hormonal og kræver et større udredningsprogram med blodprøver og evt. også urinundersøgelser (se senere).

• Forsnævrede eller aflukkede æggeledere

Æggelederne transporterer det løsnede æg fra æggestokken og ind til livmoderen. I æggelederne finder befrugtningen sted, og det har således afgørende betydning for, om graviditet kan opnås. Æggelederne kan beskadiges efter infektion (fx Klamydiainfektion og gonoré) med hel eller delvis aflukning til følge. Også endometriose i æggelederne kan have betydning for funktionen.

• Livmoderen

Medfødte misdannelser som fx tvedeling af livmoderen eller skillevæg i livmoderhulen kan have betydning for, om det befrugtede æg sætter sig ordentlig fast i livmoderslimhinden, og graviditeten derefter udvikler sig normalt. Polypper eller fibromer i livmoderen kan have samme betydning.

Hormonforstyrrelser kan også medføre, at slimhinden i livmoderen bliver mindre egnet til, at et befrugtet æg sætter sig fast.

Betændelse i eller operation på livmoderhalsen kan betyde, at sædcellerne ikke kan trænge op gennem livmoderhalsen.

Symptomer på barnløshed

De fleste årsager til barnløshed giver ingen tydelige symptomer, graviditet indtræder bare ikke. Tidligere underlivsbetændelser eller meget uregelmæssige eller manglende menstruationer bør give mistanke om, at noget kan være galt og føre til, at lægen kontaktes.

Hvad kan man selv gøre?

På apoteket kan man købe ægløsningstests, og med dem ret præcist fastlægge tidspunktet for ægløsning, og dermed hvornår sandsynligheden for graviditet er størst.

Undersøgelser

Manden

• Sædprøve

Hvor antallet af sædceller, deres bevægelighed og udseende undersøges. Der skal normalt være mindst 15-20 millioner sædceller pr. ml, og mere end 50% af sædcellerne skal se normale ud i mikroskopet.

Ved nedsat sædkvalitet gentages prøven, evt. kan det være nødvendigt med:

• Blodprøver til bestemmelse af forskellige hormoner
• Ultralydsscanning af testiklerne
• Kromosomundersøgelse

Kvinden

• Røntgenundersøgelse af livmoder og æggeledere (HSG)

Foregår ved indsprøjtning af kontrastvæske i livmoderen. Herved kan påvises forandringer i livmoderhulen, om der er forsnævringer eller aflukning af æggelederne.

• Ultralydsscanning

Ved ultralydsscanning, hvor der samtidig sprøjtes lidt saltvand op i livmoderen, kan livmoderhule og æggeledere også undersøges. Samtidig fås også oplysninger om, hvordan æggestokkene ser ud.

• Kikkertundersøgelse af livmoderhulen

Livmoderhulen kan også undersøges ved kikkertundersøgelse (hysteroskopi), hvor man ser efter polypper, fibromer eller skillevæg. Undersøgelsen kan gøres i såvel lokal som fuld bedøvelse.

• Kikkertundersøgelse af bughulen

Ved kikkertundersøgelse af bughulen (laparoskopi) kan passagen gennem æggelederne undersøges. Samtidig kan æggestokkene og livmoderen ses efter, og det kan afklares, om der findes sammenvoksninger eller måske endometriose omkring livmoder, æggeledere og æggestokke, som kan forklare barnløsheden. Undersøgelsen finder normalt sted i fuld bedøvelse.

• Blodprøver og urinundersøgelser

Blodprøver og urinundersøgelser til bestemmelse af forskellige hormoner fra hypofysen og æggestokkene kommer især på tale ved uregelmæssige menstruationer, hvor der er mistanke om uregelmæssig eller manglende ægløsning.

Behandling af barnløshed

Manden

Ved nedsat sædkvalitet kan forsøges:

• Inseminationsbehandling - Efter oprensning sprøjtes sæden ind i livmoderhulen på ægløsningstidspunktet.
• Mikroinsemination (ICSI) - Her opsamles en enkelt sædcelle under mikroskop. Gennem en meget tynd og spids glaskanyle, også under mikroskop, anbringes sædcellen inde i ægget, som så nogle dage senere lægges op i livmoderen, hvis befrugtning har fundet sted.

Såfremt de fraførende sædveje er aflukkede, kan man ved operation forsøge at åbne dem, evt. kan man udtage sædceller fra testiklerne til mikroinsemination som omtalt ovenfor.

Lykkes det ikke med nogle af disse behandlinger med mandens egen sæd at opnå graviditet, kan

• donorsæd insemination forsøges.

Man finder en rask donor, som udseendemæssigt ligner manden (højde, vægt, hår- og øjenfarve). Donors identitet kendes af sædbanken, som leverer sæden, men modtageren kan ikke få oplyst, hvem donor er, ligesom donor ikke kan få oplyst, hvem der modtager sæden.

Donor-sædbehandling kan også komme på tale, hvis der hos manden findes visse arvelige sygdomme, som ikke ønskes ført videre.

Kvinden

Ved forstyrrelser i ægløsningsmekanismen kommer forskellige former for stimulations- behandling på tale:

• Let hormonstimulation - Let hormonstimulation af ægmodningen med tabletter og ægløsnende indsprøjtning, evt. kombineret med insemination med mandens sæd.
• Intensiv stimulationsbehandling - Intensiv stimulationsbehandling af ægmodning og ægløsning med indsprøjtninger. Herved dannes ofte flere ægblærer ad gangen, og sandsynligheden/risikoen for tvillinger evt. trillinger øges noget. Behandlingen kræver nøje kontrol med ultralydsscanning - evt. blodprøver undervejs.

Hvis ikke det lykkes at modne æg ved stimulationsbehandling, eller hvis æggestokkene er fjernet ved operation, kan man forsøge:

• ægdonation, hvor æg fra en anden kvinde i reagensglasbehandling modtages.

Er der tale om forandringer i livmoder eller æggeledere, kan det blive nødvendigt med operation. Forandringer i livmoderen kan oftest klares ved:

• hysteroskopisk operation - hysteroskopisk operation (kikkertoperation), hvor polypper, fibromer, skillevæg fjernes i lokal eller fuld bedøvelse.

Forandringer i æggelederne kan behandles ved:

• laparoskopisk operation - laparoskopisk operation (kikkertoperation), hvor sammenvoksninger omkring æggelederne og æggestokkene fjernes, aflukkede æggeledere åbnes, eller forsnævringer på æggelederne fjernes.

Hvis ikke operation kommer på tale eller har været forsøgt uden held, vil behandlingen bestå i:

• reagensglasbehandling (IVF) - Her kontrolleres ægmodningen med intensiv hormonstimulation, de modnede æg tages ud af æggestokkene ved hjælp af ultralydsscanning, mandens sæd tilsættes, og hvis befrugtning finder sted, oplægges et eller flere af de befrugtede æg i livmoderen ca. 2 dage senere.

Læs artiklen om behandling af barnløshed.

Forløb

Ca. 75% af de par, som tages i behandling for barnløshed, vil opnå graviditet. Mange forhold har betydning for, om behandlingen lykkes, fx kvindens alder på henvisningstidspunktet, og om der er en eller flere årsager til barnløsheden.

Ved inseminationsbehandling af mandens sæd bliver 25-30% gravide efter 3-4 behandlinger, ved donorsæd-behandling bliver ca. 50% gravide efter 3-4 behandlinger, og op til 75% efter 6 behandlinger.

Ved mikroinsemination og ved reagensbehandling bliver ca. 55-60% gravide efter op til 3 behandlinger.