Betændelse i galdeblæren er en komplikation til galdestenssygdom.

Hyppighed

I Danmark opereres ca. 900 patienter om året for galdeblærebetændelse. En del behandles uden operation, specielt hvis sygdommen har varet mere end 4-5 dage og hvis det er et lettere tilfælde med kun beskedne smerter og tegn på hurtig spontan bedring.

Årsager til betændelse i galdeblæren ved galdestenssygdom

Betændelse i galdeblæren skyldes aflukning af udførselsgangen fra galdeblæren til galdegangen med en galdesten. Det betyder at galdeblæren ikke kan tømme sit indhold ned i galdegangen, og indholdet i galdeblæren (sten og galde) bliver inficeret. Galdeblærens væg bliver tykkere end normalt og evt. med lagdeling af væggen (ses ved ultralydsskanning). Yderst sjældent kan der gå hul på galdeblæren, så betændelsen løber ud og giver bughindebetændelse.

Symptomer på betændelse i galdeblæren ved galdestenssygdom

• Vedvarende galdestenssmerter ("et galdestensanfald, der ikke går væk")
• Det gør voldsomt ondt, hvis man trykker på maven under højre ribbenskant.
• Feber
• Evt. gulfarvning af huden.

Faresignaler

Hvis der er mavesmerter og feber, som ikke fortager sig i løbet af nogle timer, bør man søge læge. Hvis der er gulfarvning af huden, eller specielt hvis almentilstanden er påvirket (fx feber og sløvhed) skal man straks tilses af en læge.

Hvad kan man selv gøre?

Ved almindelige galdestensanfald kan man behandle smerterne. Er der opstået komplikation til galdestenssygdommen i form af galdeblærebetændelse er der intet man kan gøre selv, og man skal altid behandles på hospital.

Undersøgelse

Undersøgelse for galdeblærebetændelse foretages ved, at kirurgen trykker på maven suppleret med ultralydsskanning. Ved at trykke på maven kan kirurgen afgøre graden af ømhed, og evt. kan man mærke en spændt galdeblære.

Ved ultralydsskanning kan man se sten i galdeblæren, en fortykket og evt. lagdelt væg, og evt. lidt væske omkring galdeblæren som tegn på en betændelsesreaktion.

Forløb

En del tilfælde kan gå over af sig selv uden behandling. For at afkorte forløbet, undgå komplikationer til galdeblærebetændelse, og for at undgå nye tilfælde med galdeblærebetændelse (tilbagefald senere) vælger man oftest at fjerne den betændte galdeblære ved en operation (se nedenfor).

Behandling af betændelse i galdeblæren ved galdestenssygdom

Ved galdeblærebetændelse kan man normalt foretage operationen som ved almindelig galdestens-operation, dvs med kikkertteknik og forløbet vil da være det samme, dvs. med op til få dages indlæggelse eller evt. ambulant.

Operationen foretages de fleste steder med kikkertteknik, men nogle gange kan man være nød til undervejs at lave det om til traditionel åben operation pga. betændelsesreaktionen. Ved operationen fjernes galdeblæren med sten, og udførselsgangen fra galdeblæren til galdegangen lukkes med klips.

Risikoen for komplikationer øges, hvis man opererer mere end 4-5 dage efter symptomerne på galdeblærebetændelse er startet. I de tilfælde kan man vælge at se tiden an uden operation og derefter tilbyde planlagt operation i en rolig fase ca. 3 måneder efter galdeblærebetændelsen. På det tidspunkt er det teknisk lettere at gennemføre operationen, end hvis den foretages f.eks. 10-15 dage efter at symptomerne er begyndt. Hvis sygdommen imidlertid ikke viser tegn på bedring, selvom der er gået de nævnte 4-5 dage efter start af symptomer, kan man alligevel være nødsaget til at gennemføre operationen, selvom det indebærer en øget risiko for komplikationer.

I enkelte tilfælde, hvor man vurderer, at risikoen ved operation er betydeligt forøget, kan man vælge at lægge dræn i galdeblæren i stedet for at operere, eller for at udskyde operationen til personen er i en tilstand, hvor operation bedre tåles.