Blærebetændelse er en hyppig tilstand hos specielt kvinder. Normalt indeholder urinen hverken bakterier eller andre mikroorganismer.

Hyppighed

Pga. anatomiske forskelle er kvinder mere udsat for blærebetændelse end mænd. Kvinder har et urinrør på 4-5 cm. Mænd har et urinrør på 14-15 cm. Bakterier på huden hos kvinder kommer derfor relativt lettere i i kontakt med blæreslimhinden.

Børn har sjældent blærebetændelse. Ældre har en øget hyppighed af blærebetændelse. Kvinder fordi de ofte har tørre slimhinder; mænd hvis de har forstørret blærehalskirtel. Gravide har samme tendens som ikke-gravide til blærebetændelse, men får rutinemæssigt testet urinen fordi en blærebetændelse kan komplicere en graviditet.

Årsager til blærebetændelse

Blærebetændelse skyldes ofte forekomst af mave-tarm bakterier i urinen, typisk kolibakterier. Forskellige forhold kan øge risikoen for blærebetændelse:

• Utilstrækkelig hygiejne. Efter toiletbesøg er det vigtigt at tørre væk fra urinrøret.
• Kulde.
• Samleje, specielt analt samleje.
• "Honey-moon cystit" betyder blærebetændelse efter (hyppig) samleje med ny kæreste.
• Sten i urinvejene. Sten fremmer væksten af bakterier.
• Anatomiske forhold, fx udposninger på urinrøret eller dobbeltanlæg af urinveje. Medfører ofte rest-urin i urinvejene.
• Dårlig blæretømning - fx forårsaget af selskabsblære, nedsynkning af blæren (kvinder) eller forstørret blærehalskirtel (mænd). Resturin i blæren efter vandladning fremmer bakterievækst.
• Hormonelle ændringer. Kvinder som har passeret overgangsalderen danner mindre kvindeligt hormon (østrogen). Østrogen vedligeholder slimhinderne i urinrør og skede.
• Blærekateter. Indførsel af et plasticrør (kateter) i blæren bryder den beskyttende barriere mellem hud og blære.
• Operationer i underlivet og på urinvejene. Samme forklaring som ovenfor.

Symptomer på blærebetændelse

De typiske tegn på blærebetændelse er:

• Svie ved vandladning
• Hyppig vandladning

Andre tegn er:

• Alment ubehag
• Kvalme
• Smerter nedadtil i maven
• Af og til feber (sjældent over 38,5)
• Blodig eller uklar urin
• Urininkontinens

Man kan godt have blærebetændelse uden symptomer. Det gælder typisk gravide og ældre kvinder.

Børn har ofte svære symptomer som:

• Nedsat appetit
• Opkastninger og måske mavesmerter
• Dårlig trivsel

En række tilstande ligner blærebetændelse. Det gælder:

• Smerter i underlivet af anden årsag, fx underlivsbetændelse eller (mere usædvanligt) blindtarmsbetændelse.
• Hyppig vandladning af anden årsag – f.eks. trang inkontinens.
• Hyppig vandladning ses ved urin inkontinens/ufrivillig vandladning (trang inkontinens).
• Blod i urinen forekommer typisk pga. tørre slimhinder, sjældnere ved sten i urinvejene eller (mere sjældent) ved kræftsygdomme i urinvejene.
• Svie ved vandladning optræder ved kønssygdomme som gonore og chlamydia samt ved eksem på de ydre kønsdele.
• Turister eller indvandrere fra Nordafrika kan være smittet med schitosomiasis, en parasitsygdom i blæren.
• Interstitiel cystitis er en smertefuld, men sjælden, betændelseslignende tilstand i blæren.

Hvad kan man selv gøre?

Omhyggelig hygiejne

Specielt kvinder skal være omhyggelig med den nedre hygiejne og skal passe på med kuldepåvirkning.

Drik rigeligt

Har man mistanke til blærebetændelse hjælper det at drikke rigeligt. Til gengæld kan man ikke forebygge blærebetændelse ved at drikke rigeligt. Skønt dokumentationen herfor er mangelfuld anbefales tranebærsaft ofte til at behandle og forebygge blærebetændelse. Det hjælper ikke at overskride den anbefalede mængde.

Undersøgelse

Hos egen læge

Har du trods rigelig væskeindtagelse symptomer på blærebetændelse, kan du kontakte din praktiserende læge. Medbring eventuel en urinprøve. Du kan få et prøveglas på apoteket, vejledning medfølger. Lægen har mulighed for at øjebliksteste urinen for indhold af hvide blodlegemer, blod eller nitrit, alle typiske fund ved blærebetændelse. Lægen kan desuden mikroskopere urinen for bakterier/mikroorganismer.

Mikrobiologisk undersøgelse

Ofte er det en god idé at indsende urinen til undersøgelse på en mikrobiologisk afdeling (urindyrkning).

Dyrkning af urinen giver flere nyttige informationer, herunder om der er bakterier tilstede og i givet fald mængden og typen.

Tidligere var grænsen for blærebetændelse mindst hundrede tusinde bakterier pr. milliliter urin. I dag er grænsen ændret til tusind bakterier pr. milliliter urin – vel at mærke hos kvinder med symptomer. Kvinder uden symptomer og patienter i behandling med kateter skal normalt ikke behandles.

Urindyrkning hjælper lægen med at vælge det mest egnede antibiotika (resistens bestemmelse).

Gynækologisk undersøgelse

Er lægen i tvivl om kvinden har underlivsbetændelse foretages en gynækologisk undersøgelse.

Forløb

De fleste tilfælde af blærebetændelse forløber uden problemer. Er der tvivl om effekten af behandling, kan lægen kontroldyrke urinen. Kontroldyrkning foretages typisk én uge efter afsluttet behandling.

Nyrebækken-betændelse

En sjælden gang udvikler blærebetændelse sig til nyrebækken-betændelse. Tegn på dette er smerter i lænden, høj feber samt udpræget sygdomsfølelse. Nyrebækken-betændelse skal også behandles med antibiotika, men som regel med en anden type end ved blærebetændelse.

Gentagne blærebetændelser

Kvinder med mere end tre og mænd/børn med mere end 1 årligt tilfælde af blærebetændelse siges at have gentagne blærebetændelser. Denne tilstand kræver særlig opmærksomhed. En eventuel tilgrundliggende årsag skal behandles. Ofte iværksætter lægen en forebyggende langtidsbehandling i typisk 3 måneder med specielle typer antibiotika.

Pga. overgangsalderen

Hos kvinder, som har passeret overgangsalderen, kan gentagne blærebetændelser undertiden forebygges med kvindeligt hormon (østrogen). Østrogen findes i forskellige former. Som forebyggelse af blærebetændelse er det bedst at tage lokaløstrogen i form af f.eks. stikpiller, som føres op i skeden hver anden dag eller creme som påsmøres området omkring skede og skedeindgang.

Fordelen ved "lokal" behandling frem for anden hormonbehandling er, at kvinden undgår menstruation samt nedsætter – muligvis undgår - risikoen for livmoder- og brystkræft.

Behandling af blærebetændelse

I typiske tilfælde er behandlingen sulfonamider. Ikke alle bakterier som medfører blærebetændelse reagerer på behandling med sulfonamider. Hvis man ikke får det bedre på standardbehandlingen kan det være nødvendigt at foretage urindyrkning og herudfra vælge et passende antibiotika.

Medicin og anden behandling

• Udløsende årsager til blærebetændelse, fx sten i urinvejene, bør fjernes.
• Dårlig blæretømning kan undertiden afhjælpes. Der findes forskellige teknikker, som forbedrer blæretømningen. Spørg lægen. Fast eller lejlighedsvis tømning af blæren (engangs katerisation) kan være relevant.
• Operation eller medicin med virksomt stof (alfuzosin) er andre muligheder.

Følgende situationer kræver særlig opmærksomhed

• Gravide kvinder med tusind bakterier pr. milliliter urin eller mere skal selv uden symptomer behandles. Først og fremmest for at forebygge mod risikoen for nyrebækkenbetændelse, en komplikation under graviditet. Antibiotika som f.eks. ampicillin, mecilinam og nitrofurantoin kan anvendes under hele graviditeten og i forbindelse med amning. Sulfametizol kan anvendes i visse dele af graviditeten.
• Personer, som har kateter, skal normalt ikke behandles for blærebetændelse.

Speciallæge

Henvisning til speciallæge er sjældent nødvendigt, men kan være relevant hos personer med gentagne tilfælde af blærebetændelse, eller hvis blærebetændelsen skyldes komplicerende forhold.

Supplerende undersøgelser hos speciallægen omfatter:

• Kikkertundersøgelse af blæren (cystoskopi)
• Røntgenkontrastundersøgelse af urinvejene (urografi)
• Eventuel undersøgelse af urinen for kræftceller