Blæren er et hult organ, der har form som en lille ballon. Blæren har en muskelvæg, som tillader, at den kan blive større og mindre. Urinen dannes i nyrerne og passerer derefter via urinlederne ned til blæren. I forbindelse med vandladningen tømmes urinen fra blæren gennem et rør ud til legemets overflade. Indersiden af blæren er dækket af en slimhinde, som er adskilt fra blæremusklen af et tyndt bindevævslag.

Cellerne i slimhinden kan give sig til at vokse ukontrolleret. Hvis sådan en vækst kun foregår i slimhinden, kan der opstå såkaldte polypper. Disse er i mange tilfælde helt godartede. Hvis cellerne begynder at vokse ind i bindevævslaget under slimhinden og videre ind i blæremusklen, er der tale om egentlig kræftsygdom.

Hyppighed

Kræft i urinblæren er den 5. hyppigste kræftsygdom hos mænd og den 9 hyppigste hos kvinder med ca. 1800 nye tilfælde om året.

Årsager til blærekræft

Cigaretrygning

• Rygning er en af de væsentligste årsager til blærekræft og er formodentlig medvirkende årsag i halvdelen af tilfældene.
• Mennesker med et moderat til stort cigaretforbrug har en tre til fem gange øget risiko for blærekræft i forhold til ikke-rygere.
• Ophør med rygning mindsker risikoen allerede inden for de første år.

Aromatiske aminer

Udsættelse for aromatiske aminer (nogle kemiske forbindelser) har længe været kendt som en risikofaktor i forhold til blærekræft. Dette forekommer bl.a. hos mennesker, der arbejder inden for tøjfarvning, læderarbejdere, malere og arbejdere inden for gummiindustrien.

Symptomer på blærekræft

Det hyppigste tegn på kræft i blæren er:

• blod i urinen

Andre symptomer kan være:

• smerter i forbindelse med vandladning
• hyppig vandladning
• følelsen af at skulle lade vandet, uden at der sker noget

Disse symptomer kan dog også forekomme ved mange andre sygdomme, som f.eks. simpel blærebetændelse, forstørret blærehalskirtel, betændelse i blærehalskirtlen samt ved underlivssygdomme.

Enkelte er symptomfrie, og blærekræften opdages tilfældigt, f.eks. i forbindelse med at en urinstiks er positiv for blod og så fører til yderligere undersøgelser.

Faresignaler

Blod i urinen bør altid føre til kontakt med lægen. Det samme gælder vedvarende smertefuld vandladning eller i det hele taget problemer ved vandladningen.

Hvad kan man selv gøre?

• Den vigtigste måde at forebygge kræft i blæren er ved at undgå rygning.
• Har man et arbejde, som øger ens risiko for blærekræft, er det vigtigt, at man nøje følger arbejdsmiljøtilsynets regler på området. Spørg eventuelt fagforeningen.

Undersøgelser

Lægen spørger om gener i forbindelse med vandladning, hvilket er en væsentlig del af undersøgelsen for blærekræft. Der vil blive foretaget en udvendig undersøgelse af underlivet, og hos mænd vil der blive foretaget en undersøgelse af blærehalskirtlen. Det gøres ved, at lægen indfører en finger i endetarmen på personen. Hos kvinder kan man mærke efter forandringer via skeden eller endetarmen.

Cystoskopi

Der kan foretages kikkertundersøgelse af blæren gennem urinrøret, en såkaldt cystoskopi.

• Ved kikkertundersøgelsen vil der være mulighed for at se hele blæreslimhinden og samtidig tage vævsprøve fra polypper eller evt. mistænkte kræftforandringer.
• Vævsprøven kan efterfølgende undersøges under mikroskop, og man kan på denne måde afgøre, om der er tale om godartede eller ondartede forandringer.
• Celleforandringerne kan have forskellig sværhedsgrad, sådan at de sædvanligvis kun er lette ved godartede polypper, mens celleforandringerne kan være betydelige ved de egentlige kræftsvulster.

Ved kikkertundersøgelsen sammenholdt med den mikroskopiske undersøgelse kan man vurdere, om kræften har bredt sig fra slimhinden ind i blærevæggen. Dette vil være afgørende for den videre behandling.

De forskellige stadier ved blærekræft er:

• Hvis der er synlige kræftceller i bindevævslaget under slimhinden, kaldes det stadium I.
• Hvis kræftcellerne er vokset videre ind i blæremusklen, kaldes det stadium II eller III, afhængig af hvor langt ind i blæremusklen man kan se kræftceller.
• Hvis kræftsygdommen er vokset igennem blærevæggen og ind i nærliggende organer, kaldes det stadium IV.
• Kræften kan herudover have spredt sig til mere fjerntliggende organer.

Urin undersøgelse

Urinen kan blive undersøgt for tilstedeværelse af blod og kræftceller. Denne undersøgelse er mindre anvendelig end cystoskopi ved tidlige stadier af blærekræft, mens det kan være en værdifuld undersøgelse ved mere fremskreden kræftsygdom.

Røntgenundersøgelse af nyrer /Intravenøs urografi

Hvis blod i urinen er det fremtrædende symptom, kan der foretages røntgenundersøgels af nyrer og blære. Ved denne undersøgelse vil der blive sprøjtet kontrast ind i en åre.

Selv om mindre end 60% af tilfældene med blærekræft kan ses ved denne røntgenundersøgelse giver undersøgelsen værdifuld information om de øvre urinveje fra nyren og ned til blæren. Hos personer med blærekræft kan der samtidig være kræftsygdom i de øvre urinveje hos 2 til 5%.

CT-scanning

Hos personer hvor det er væsentligt at be- eller afkræfte spredning af blærekræften kan undersøgelse ved hjælp af CT-scanning anvendes. En undersøgelse der svarer til den intravenøse urografi kan også foretages ved hjælp af CT-scanning. En undersøgelse der svarer til den intravenøse urografi kan også foretages ved hjælp af CT scanning.

Behandling af blærekræft

Kirurgisk behandling

Med tang, brænding eller afskrælning:

• Meget små forandringer i blæreslimhinden kan fjernes med en tang i forbindelse med kikkertundersøgelsen.
• Hvis forandringerne i slimhinden er større, må man nøjes med at tage en vævsprøve og derefter brænde det resterende væk ved hjælp af elektrisk strøm.
• Ved større svulster er det ikke tilstrækkeligt at anvende elektrisk strøm, men her må man foretage en afskrælning af svulstvævet. Både brænding og afskrælning kan foregå i forbindelse med kikkertundersøgelsen.

Vævsprøvetagning såvel som brænding og afskrælning er ofte smertefuld, hvorfor disse indgreb foretages i fuld bedøvelse eller evt. rygmarvsbedøvelse. Der kan være behov for et par dages indlæggelse i forbindelse med en sådan behandling.

Operation

Hvis kræftknuden er vokset gennem blæremusklen, er det ikke tilstrækkeligt med en skrælning, og i sådanne situationer kan det være nødvendigt at fjerne blæren ved en operation. Hvis blæren fjernes, klippes urinlederne over lige før indmundingen i blæren, og det er derfor efterfølgende nødvendigt at etablere et nyt afløb for urinen. Dette gøres i mange tilfælde ved hjælp af et stykke af tyndtarmen, hvortil man forbinder urinlederne.

Urinen kan afledes fra tyndtarmsstykket enten via en stomi, hvor urinen ledes ud i en pose på maven eller ved indførelse af et lille plastickateter i tyndtarmsstykket flere gange dagligt, hvorved urinen kan tømmes ud.

Blæreskylning

Undertiden kan der være mange små kræftsvulster i blæren, og det kan derfor være vanskeligt at brænde eller at skrælle dem alle sammen væk. I stedet er der mulighed for at skylle blæren med cellegifte.

Sådan en skylning foregår ved at man:

1. Et plastikrør føres op igennem urinrøret.
2. Igennem dette plastikrør kan man indsprøjte den væske i blæren, der skal anvendes.
3. Væsken forbliver sædvanligvis i blæren en times tid, hvorefter den tømmes ud ved normal vandladning.

Disse skylninger kan foregå ambulant og gives ofte hver uge i begyndelsen, hvorefter der går længere tid mellem skylningerne. De stoffer, man anvender ved blæreskylning, kan være af samme type som ved kemoterapi, men da det kun sprøjtes ind i blæren, ses der normalt kun lokale bivirkninger som f.eks. symptomer på blærebetændelse. Disse symptomer forsvinder ofte i løbet af få dage.

Man anvender også calmette-vaccine til indsprøjtning i blæren, idet det har vist sig, at den øger blærens modstandskraft. Calmette-vaccinen kan også give symptomer på blærebetændelse.

Strålebehandling

I nogle tilfælde vil der ikke være mulighed for at fjerne blæren ved operation. Det kan skyldes, at man lider af andre alvorlige medicinske sygdomme som f.eks. hjerte-, lunge- eller blodkarsygdomme, og at operationen derved vil betyde en ekstra stor belastning for en. Andre ønsker at få strålebehandling, pga. at det her vil være muligt at bevare blæren.

Strålebehandlingen gives sædvanligvis over 6 uger. Behandlingen foregår ambulant og er af ganske kort varighed. Af væsentlige bivirkninger i forbindelse med strålebehandlingen kan der specielt opstå symptomer fra blære og tarmslimhinde. Dette kan medføre svie og smerter ved vandladning samt blærekramper. En del vil i strålebehandlingsforløbet få diarré. Disse symptomer kan behandles medicinsk og aftager i langt de fleste tilfælde gradvist efter behandlingens afslutning.

Kemoterapi

Hvis røntgenundersøgelser viser, at kræften har spredt sig ud over blæren, vil der sædvanligvis være mulighed for at behandle sygdommen med kemoterapi. Valget af behandling vil afhænge af almentilstand og nyrefunktion. Der foregår en vedvarende udvikling af nye behandlinger i kliniske undersøgelser.

Hvis du vil vide mere

Kræftens bekæmpelse