Sygdomsleksikon

Blodprop i hjertet (Akut myokardieinfarkt)

Blodprop i hjertet skyldes akut dannelse af en prop i en kranspulsåre, og forårsages næsten altid af åreforkalkning. Blodproppen tilstopper kranspulsåren, så der ikke kan løbe blod ud til en del af hjertet, hvilket ofte medfører brystsmerter.

Hvis kranspulsåren ikke hurtigt genåbnes, kan blodproppen føre til svækkelse af en del af den berørte hjertemuskel. Dette område kan ende som arvæv, som ikke længere trækker sig sammen.

Blodproppen kan også medføre alvorlige forstyrrelser i hjerterytmen (evt. hjertestop), og hurtig behandling har derfor afgørende betydning. Mens behandlingen i det akutte forløb af en blodprop tidligere var medicinsk, stiler man idag imod hurtig "mekanisk" åbning af kranspulsåren ved ballonudvidelse.

Hyppighed

Omkring 12.000 danskere får hvert år en blodprop i hjertet, heraf ca. 7.000 mænd og ca. 5.000 kvinder. Hos mændene rammes ca. 1/3 før 65-års alderen, 1/3 i alderen 65-75 år og 1/3 i ældre aldersklasser. Kvinders risiko for at få en blodprop stiger markant efter menstruationsophør.

Risikoen for en blodprop i hjertet stiger med antallet af risikofaktorer for åreforkalkning, dvs. rygning, sukkersyge, forhøjet blodtryk, overvægt, forhøjede kolesteroltal, arvelig tilbøjelighed til blodpropper mv.

Årsager til blodprop i hjertet

Baggrunden for en blodprop i hjertet er oftest åreforkalkning i kranspulsårerne. En del personer har derfor før blodproppen haft tendens til hjertekrampe.

Hjertemusklen får blod via hjertets kranspulsårer, der ligger som en krans uden på hjertet. Man kan sige, at hvis hjertet er motoren, er kranspulsårerne benzinslangerne.

Hvis et forkalket område i kranspulsårens væg pludselig begynder at "slå revner", hvilket bla. skyldes betændelseslignende processer i karvæggen, vil blodpladerne og blodets størkningssystem straks begynde at danne en prop i området for at "tætte" revnerne. Hvis denne prop lukker kranspulsåren til, så blodet ikke længere kan strømme forbi, er resultatet en blodprop i hjertet eller rettere sagt: en blodprop i hjertets kranspulsårer.

Symptomer på blodprop i hjertet 

  • Brystsmerter. Smerterne sidder ofte bag brystbenet med udstråling til venstre arm. De kan dog også sidde i ryg eller mave og fx stråle ud i højre arm, hals eller kæbe.
  • Hjertestop.
  • Akut svær åndenød.
  • Pludselige anfald af svimmelhed, hjertebanken eller besvimelser, som ofte ledsages af brystsmerter.
  • Pludselig svær almen utilpashed, med eller uden brystsmerter.  

Faresignaler

Ved pludselige kraftige brystsmerter eller andre af de nævnte symptomer, må man være opmærksom på, at der kan være tale om blodprop i hjertet.

Det gælder specielt, hvis man har flere risikofaktorer for åreforkalkning, eller man allerede har haft åreforkalkningssygdom i form af hjertekrampe, slagtilfælde og kredsløbsforstyrrelser.

Hos personer med tendens til hjertekrampe kan en blodprop i hjertet melde sig ved forværrede brystsmerter, som ikke lindres effektivt af behandling med nitroglycerin. Blodprop i hjertet er den hyppigste årsag til hjertestop.

Hvad kan man selv gøre ved blodprop i hjertet?

Forebyggelse af åreforkalkning og dermed af en blodprop i hjertet kræver, at man gør op med sine risikofaktorer:

  • Stop rygning.
  • Tab dig hvis du er overvægtig.
  • Dyrk motion (blot ½ times moderat daglig motion medfører nedsat risiko for åreforkalkningssygdom).
  • Spis hjerterigtigt (mindre mættet dyrisk fedt; mere fisk, fiber og grønt).
  • Evt. sukkersyge eller blodtryksforhøjelse skal være under kontrol.
  • Få målt dine kolesteroltal ved en blodprøve, hvis du har flere risikofaktorer, eller du lider af åreforkalkningssygdom.
  • Begræns alkoholindtaget, hvis det ligger over 3 (mænd) eller 2 (kvinder) genstande om dagen.
  • Overvej sammen med familien at tage et førstehjælpskursus i hjertestopbehandling.
  • Følg lægens råd om forebyggelse og behandling.

Hvis der optræder symptomer på en blodprop i hjertet, skal man dreje 112 og straks transporteres til den nærmeste skadestue. Undgå selv at køre bil til skadestuen, da der kan være risiko for at miste bevidstheden. Den del af hjertemusklen, som ikke får frisk blod, kan gå til grunde i løbet af få timer, så enhver forsinkelse af behandlingen kan få alvorlige konsekvenser.

Undersøgelse for blodprop i hjertet

Diagnosen blodprop i hjertet stilles generelt, når blodprøver viser forhøjelse af specielle hjertemarkører og der samtidig er:

  • Brystsmerter og/eller
  • Forandringer i elektrokardiogrammet (ekg).

Elektrokardiogrammet har ofte - men ikke altid - akutte forandringer, der straks viser, om der er tale om en "stor" blodprop som kræver akut genåbning af den lukkede kranspulsåre ved ballonudvidelse.

Efter en blodprop i hjertet, vil man under indlæggelsen typisk foretage en ultralydsscanning af hjertet (ekkokardiografi), for at bestemme omfanget af skaden på hjertemusklen.

Desuden kan der senere være behov for et arbejds-ekg med belastning på kondicykel eller løbebånd, for at se om det kan udløse hjertekrampe eller ekg-forandringer.

I de fleste tilfælde vil der straks ved indlæggelsen, eller i dagene herefter være behov for en kontrastundersøgelse af hjertets kranspulsårer (koronarangiografi). Herved kan man bedømme graden af propdannelse og forsnævringer af kranspulsårene pga. åreforkalkning, hvilket afgør behovet for ballonbehandling eller by pass-operation.

Forløb

Cirka én ud af fire mænd med blodprop i hjertet dør, før de når at blive indlagt på hospital. Dødeligheden efter blodprop i hjertet stiger med alderen og er lidt højere hos kvinder (som ved indlæggelsen typisk er ældre end mændene).

Cirka 70 % af mændene og ca. 60% af kvinderne overlever det første år efter en blodprop i hjertet. Udsigterne er dårligere, hvis der efter en blodprop i hjertet udvikles hjertesvigt.

Behandling af blodprop i hjertet

Akut medicinsk behandling

Hos personer med mistænkt blodprop i hjertet, giver lægen eller ambulanceredderne straks nitroglycerin, som virker udvidende på kranspulsårerne og hjertemagnyl (acetylsalicylsyre), som hæmmer blodpladernes størkning og virker let blodfortyndende og opløsende på blodproppen.

Samtidig besluttes ud fra EKG, om der er behov for akut ballonudvidelse. Det foregår i Danmark oftest ved at ambulancen sender ekg til det regionale hjertecenter, som straks melder tilbage, om patienten skal transporteres direkte dertil mhp. akut ballonbehandling.

'Desuden gives der en anden blodpladehæmmer (clopidogrel eller prasugrel), samt injektion af heparin eller drop med bivalirudin, der virker blodfortyndende ved hæmning af blodets størkningsmekanismer.

Ballonudvidelse

På landets hjertecentre foretager man døgnet rundt akut kontrastundersøgelse (koronararteriografi) mhp. genåbning af den lukkede kranspulsåre med ballonbehandling (såkaldt primær perkutan coronarintervention, primær PCI), hos patienter hvor EKG viser tegn til en stor blodprop.

Herunder føres der et tyndt kateter via en lyskepulsåre op til hjertet, og blodproppen lokaliseres ved indsprøjtning af kontrast i kranspulsårerne under røntgengennemlysning.

Derpå genåbnes den lukkede kranspulsåre med et ballonkateter, samtidig med at der indsættes et lille fint, hønsenetsagtigt metalrør (en såkaldt "stent"), der hvor blodproppen sad. Stenten "forsegler" karvæggen i dette område og modvirker, at der senere igen danner sig en forsnævring på det pågældende sted i kranspulsåren.

Akut ballonbehandling kræver, at patienten straks overflyttes til det regionale hjertecenter, dvs. i øjeblikket centrene på Rigshospitalet, Gentofte Hospital, Odense Universitetshospital, Skejby Sygehus eller Aalborg Sygehus.

Hos en del personer med blodprop i hjertet viser EKG, at der ikke straks er behov for behandling med ballonudvidelse. Disse personer behandles medicinsk med hjertemagnyl, clopidogrel eller prasugrel, nitroglycerin, betablokker, heparin eller bivalirudin mv.

Undertiden kan der være behov for dropbehandling med kraftige hæmmere af blodpladernes funktion (såkaldte glykoprotein-hæmmere).

I de fleste tilfælde, vil man en af de følgende dage under indlæggelsen foretage kontrastundersøgelsen via pulsåren i lysken. Kontrastundersøgelsen vil afklare, om der findes forsnævringer på kranspulsårerne, som kræver behandling med ballonudvidelse (PCI) eller bypass-operation.

By-pass operation

Ved en bypassoperation syer hjertekirurgen bypass-omkørsler på, så blodet kan løbe forbi de tilproppede eller forsnævrede steder på kranpulsårerne og ud til hjertemusklen. Som omkørsler kan man bruge vener fra benene og pulsårer fra brystkassen eller arme.

Efterbehandling

  • Acetylsalicylsyre (hjertemagnyl): Virker let blodfortyndende ved hæmning af blodpladernes funktion. Forebygger blodpropper, og anbefales, hvis det tåles, som livslang behandling efter en blodprop i hjertet og anden åreforkalkningssygdom.
  • Clopidogrel eller prasugrel: Virker også let blodfortyndende via blodpladehæmning og anvendes ved blodprop i hjertet, efter enhver form for ballonbehandling med indsættelse af stent, og hvis man ikke kan tåle hjertemagnyl.
  • Kolesterolsænkende lægemidler: Anvendes efter en blodprop i hjertet uanset hvad kolesteroltallet var forud herfor. Såfremt der opstår en blodprop i hjertet, anses kolesteroltallet nemlig for at være for højt for den enkelte person, uanset værdien, ligesom der her er effekt af kolesterolsænkning uanset udgangsværdien. Oftest bruges statin-præparater, der sænker kolesteroltallet ved at hæmme cellernes kolesteroldannelse (specielt i leveren), og som måske også på andre måder kan modvirke åreforkalkningssygdom.
  • Glykoproteinhæmmere: Disse stoffer gives som drop og hæmmer også blodpladerne. De anvendes specielt hos patienter, der vurderes som værende i høj risiko og snarligt skal have udført ballonbehandling.
  • Nitroglycerin: Behandling af anfald med nitroglycerin som tablet under tungen eller som mundspray medfører udvidelse af kranspulsårerne. Fås også som langtidsvirkende præparater og kan dermed bruges til forebyggelse af anfald.
  • Beta-blokkere: Modvirker stress-hormonernes virkning på hjerte og pulsårer. Herved sænkes hjertefrekvens og blodtryk, hvilket mindsker belastningen på hjertet og dermed hjertets behov for iltet blod.
  • ACE-hæmmere: Hæmmer et enzym i hjerte og pulsårevæg (ACE=Angiotensin Converting Enzyme), der ellers fører til dannelse af et hormon (angiotensin II), som indgår i en ond cirkel i sygdomsmekanismerne ved åreforkalkning, blodpropper og skader på hjerte og karbane.
  • Angiotensin 2-receptorblokkere: Hæmmer bindingen af angiotensin II til sin receptor (antenne) på cellerne i hjertekarsystemet og har derfor generelt samme effekter som ACE-hæmmere (se ovenfor)
  • Calciumkanal-blokkere: Udvider kranspulsårerne og sænker evt. puls og blodtryk, hvilket mindsker belastningen på hjertet.

Fiskeolier (N-3 flerumættede fedtsyrer) kan formindske dødeligheden efter blodprop i hjertet og der anbefales ofte indtagelse af mindst 300 g (gerne fed) fisk om ugen, eller tilsvarende kosttilskud.

Udgangspunktet for efterbehandlingen er at man gør op med sine risikofaktorer, dvs. iværksætter rygestop, motion, kostopstramning, vægttab mv. Efter en blodprop i hjertet kan der desuden være psykiske følger, som kræver samtaler hos egen læge og evt. psykolog.

Deltagelse i hjertemotionshold kan styrke kondition og selvfølelse.

Der er efter en blodprop i hjertet ingen specielle restriktioner i forhold til sex, men sexualfunktionen kan påvirkes af medicinen. Det skal bemærkes, at Viagra ikke må anvendes sammen med nitroglycerinpræparater.

Rejseaktivitet indebærer sædvanligvis ingen øget risiko efter blodprop i hjertet, men af forsikringsmæssige årsager bør man ved rejseplanlægning forhøre sig hos sit rejseforsikringsselskab.

Hvis du vil vide mere

Læs mere hos Hjerteforeningen

Læs beskrivelsen fra min.medicin.dk

 

Medicinsk ordbog

Hvad betyder de medicinske og lægefaglige ord?

Få en sms når du skal tage din medicin

Tilmeld dig her