Blodpropsygdom opstår, når en pulsåre (arterie) eller en blodåre (vene) lukkes eller stoppes til af en blodprop inde i åren. Dannelsen af en blodprop kan i princippet finde sted overalt i kroppen. Derfor er der i virkeligheden tale om mange forskellige sygdomme med forskellige symptomer, mens de mekanismer, der er forårsager blodproppen i blodkarrene, i de fleste tilfælde er de samme.

De mest almindelige blodpropsygdomme er:

• Blodprop i hjertet
• Blodprop i hjernen
• Kredsløbssygdom i benene, fx "vindueskigger"sygdom, med risiko for koldbrand.
• Hjerteflimmer med blodprop
• Dyb årebetændelse i benene (årebetændelsen sidder i de dybe vener)
• Blodprop i lungen (en hyppig konsekvens af dyb årebetændelse).

Hyppighed

Hvert år rammes et stort antal danskere af en blodpropsygdom. I alt er der tale om mere end 40.000 nye sygdomstilfælde, som mere eller mindre direkte skyldes en blodprop.

Blodprop i hjertet er den mest almindelige blodpropsygdom med ca. 12.000 nye tilfælde om året. Ca. 10.500 får blodprop i hjernen, 5.000 kredsløbssygdom i benene, ca. 2.000 får hjerneblodprop på grund af hjerteflimmer og hele 10.000 får dyb årebetændelse i benene og heraf ca. halvdelen blodprop i lungen.

Årsager til blodpropsygdomme

Hvis et område i en pulsåre begynder at slå revner, eller hvis en blodåre (vene) trykkes sammen, vil blodpladerne og blodets størkningssystem straks begynde at danne en prop i området. Dels for at "tætte" revnerne, og dels fordi årens glatte inderside bliver beskadiget. Hvis denne prop lukker åren, er resultatet en blodprop.

Det er vigtigt at holde sig for øje, at en blodpropsygdom til trods for det fælles grundlag - blodproppen - alligevel kan have mange forskellige årsager. Det er fx afgørende, om blodproppen sidder i en pulsåre (arterie) eller i en blodåre (vene), eller om den har revet sig løs fra sit dannelsessted og først lukker af for blodtilførslen et andet sted længere ude i kredsløbet.

Arterie-blodpropper

Blodprop i hjertets kranspulsårer, blodprop i hjernen og kredsløbssygdom i benene er typiske eksempler på blodpropsygdom i en arterie - altså en lokal tillukning.

Arterie-blodpropper skyldes ofte:

• Åreforfedt(kalk)ning
• Forhøjet kolesterol i blodet
• Forhøjet blodtryk
• Rygning
• Sukkersyge
• For lidt motion.

Vene-blodbropper og blodprop i lungen

Dyb årebetændelse i benene opstår i de dybe vener (i underben, i låret eller i underlivets store vener), hvor blodproppen (eller en del af den) bliver siddende, men samtidig forlænges som en lang pølse, der sidder og "blafrer" i blodstrømmen.

En blodprop i lungen kommer altid med det langsomme veneblod op fra benene eller underlivet, passerer igennem hjertet og tilstopper til sidst større eller mindre dele af lungernes pulsårer.

Denne type blodpropper kan skyldes:

• Operation i ben og underliv
• Fødsler
• Benbrud og traumer, fx større skader, stramme gipsbandager
• Langvarig stillesidden i fx bus eller fly
• Visse kræftformer som fx tyktarmskræft og kræft i bugspytkirtlen
• Sygdommen Faktor V Leiden.

Blodprop i hjernen ved hjerteflimmer

Hjerteflimmer (atrieflimren) giver en blandingstype, hvor blodproppen dannes i venstre hjerteforkammer og derefter føres med blodet op i hjernen, eller sjældnere til øjne, nyrer og ud i benene.

Årsagen kan her være:

• Forhøjet blodtryk
• Hjertesvigt
• Sukkersyge
• Hjerteklap sygdom
• Hjerteklap sygdom
• Hjerteklap sygdom

Ved alle typer blodpropsygdom - uanset andre årsager - stiger risikoen betragteligt med alderen, og det samme gælder, hvis man tidligere har haft en blodprop. Blodprop i hjertet kan skyldes en arvelig forhøjelse af kolesterol i blodet, især når sygdommen har vist sig før 60-års alderen.

Symptomer på blodpropsygdomme

Symptomerne på en blodprop er helt afhængige af, hvor blodproppen sidder i kroppen - om proppen fx sidder i hjertemusklen, hjernen, i et øje eller underbenet.

Men der er ét væsentligt fællestræk ved alle blodpropper: Når blodtilførslen til et organ stopper, vil en større eller mindre del af organet tage skade.

Her nævnes de vigtigste, mest typiske og farlige symptomer:

Blodprop i hjertet

• Svære, trykkende brystsmerter (hjertekrampe)
• Åndenød
• Besvimelse
• Hjertestop.

Blodprop i hjernen

• Akut lammelse
• Føleforstyrrelse eller kraftnedsættelse i arme, ben og ansigtets muskler (kun i den ene side)
• Evt. kortvarigt "black-out" eller sjældnere bevidstløshed.

Kredsløbsygdom i benene

• Smerte i læggen ved gang
• Kold og bleg hud
• Koldbrand med svære smerter i hvile
• Mørkfarvede tæer, fod og evt. underben.

Dyb årebetændelse i underbenet

• Tunghedsfornemmelse eller smerter inde i benet
• Hævelse, rødme og varme af huden
• Tykke overfladiske årer sammenlignet med det raske ben.

Blodprop i lungen

• Akut, ret svær åndenød (forpustethed)
• Trykken i brystet
• Hjertebanken med hurtig puls
• Kollaps
• Hjertestop.

Faresignaler

Symptomerne på blodpropsygdom er alvorlige. Hvis man oplever symptomer på blodprop, bør man derfor altid søge læge akut (ring 112).

Hvad kan man selv gøre

Der er meget, man selv kan gøre for at forebygge blodpropper.

Arterie-blodpropper

Vigtigst er ændring af livsstil så man evt. helt kan undgå åreforkalkning og at blive en risiko-person:

• Ophør med tobakken
• Spis fedtfattig kost
• Motioner dagligt
• Undgå overvægt
• Få tjekket blodtrykket.

Hvis dette slår fejl - enten fordi man ikke er ihærdig nok, eller fordi man trods en sund livsstil er arveligt disponeret til åreforkalkning, kommer medicinsk forebyggelse på tale.

Dagligt indtag af acetylsalicylsyre anbefales, men kun til egentlige høj-risiko personer, dvs. alle patienter der har haft en blodprop tidligere, og til midaldrende med kendt højt kolesterolindhold i blodet, for højt blodtryk, arvelig disposition og sukkersyge. Lægemidler med clopidogrel kan bruges af de patienter, som ikke tåler acetylsalicylsyre. Mange neurologer tilråder forebyggelse af hjerneblodprop med dipyridamol.

Vene-blodbropper

Ved alle operationer, hvor der efterfølgende er risiko for blodprop, forebygges med elastiske støttestrømper, indsprøjtning under huden af et blodfortyndende stof heparin og frem for alt hurtig mobilisering efter operationen. De samme principper gælder ved fødsler.

På lange fly- og busrejser er det vigtigt med 5-10 minutters fod- og bengymnastik hver time og at undgå dehydrering, dvs. drikke rigeligt og ikke drikke alkohol. Indtag af acetylsalicylsyre (500mg) om aftenen inden rejsen anbefales også.

Hvis man tidligere har haft en dyb blodprop i benene eller lungeblodprop anbefales vedvarende brug af elastiske støttestrømper. Har man haft en dyb veneblodprop, helt uden at man har kunnet finde årsagen, bør der tages blodprøver for at undersøge for sygdommen Faktor V Leiden.

Undersøgelser

I de fleste tilfælde er det ikke vanskeligt at stille den rigtige diagnose med det samme. Lægen har forskellige undersøgelsesmetoder til sin rådighed, fx hjertediagram, røntgen, ultralyd, scanninger og blodprøver.

Man må dog være opmærksom på, at nogle blodpropper kan være ret små, og det vil sige, at skaden på det ramte organ er beskeden. Symptomerne kan derfor være lette og forbigående, og ikke særlig typiske, og diagnosen kan i sådanne tilfælde være ganske svær at stille.

Dyb blodprop i benene - og især blodprop i lungen - kan være meget svær at diagnosticere, fordi symptomerne tit er ukarakteristiske eller mangfoldige og måske kortvarige. Som regel skal der både ultralydsundersøgelse, lungescanning og særlige blodprøver til, inden man kan være sikker på diagnosen.

Behandling af blodpropsygdomme

Den bedste behandling for blodpropper er forebyggelse. Derudover er der egentlig akut behandling, når en blodpropdannelse er i fuld gang.

Arterie-blodpropper

Den mest effektive behandling af en akut hjerteblodprop er hurtigst muligt at får den fisket ud af kranspulsåren igen og få åbnet op for det forsnævrede sted med en ballonudvidelse. Hvis det ikke kan lade sig gøre, kan blodproppen i ca. halvdelen af tilfældene opløses med intravenøs medicin samtidig med acetylsalicylsyre. Denne behandlingsform kan også anvendes ved meget store lungeblodpropper.

Veneblodpropper og blodprop i lungen

Hvis der er tale om et meget svært tilfælde, kan det blive nødvendigt med en indsprøjtning af blodprop-opløsende medicin (i specialafdelinger). Ellers er daglige heparin-indsprøjtninger under huden samtidig med blodfortyndende medicin meget effektive til at forhindre at blodproppen bliver større, og til at forebygge at nye blodpropper opstår.

Hvis man har haft en dyb veneblodprop eller lungeblodprop, skal man i flere måneder (som regel 6 måneder eller derover) tage blodfortyndende medicin under blodprøvekontrol og bruge elastiske støttestrømper.

Hjerteflimmer

Alle patienter med hjerteflimmer (atrieflimren) bør vurderes af deres læge for at få undersøgt om deres individuelle risiko for en blodprop (mest til hjernen) er så høj, at langtidsforebyggelse med blodfortyndende medicin tilrådes.