Sygdomsleksikon

Blødende tyktarmsbetændelse (Colitis ulcerosa)

Colitis ulcerosa, også kaldet blødende tyktarmsbetændelse, er en sygdom, der første gang blev beskrevet i 1870, som en selvstændig og anderledes sygdom end dysenteri, som den tidligere blev forvekslet med.

Colitis ulcerosa viser sig ved betændelse i tyktarmen med blodige diaréer, uden at der foreligger infektion med kendte bakterier, virus eller parasitter. Kræftsygdom skal udelukkes ved diagnosetidspunktet.

Hyppighed

Sygdommen kan optræde fra tidlig barndom til langt op i alderen, men starter oftest mellem 20. og 35. år. Hvert år får ca. 1000 mennesker her i Danmark konstateret sygdommen. Det svarer til ca. 15 pr. 100.000 indbyggere, nogenlunde lige mange mænd og kvinder.

Sygdommen er tilsammen med den kroniske tynd – og tyktarmsbetændelse Crohn ligeså hyppigt forekommende som insulinkrævende sukkersyge.

Sygdommen er kronisk, og der er ca. 20.000 mennesker her i landet med colitis ulcerosa.

Årsager til blødende tyktarmsbetændelse

Man kender ikke årsagen til colitis ulcerosa, men det er mest sandsynligt, at sygdommen hører til de såkaldt autoimmune sygdomme, hvor kroppen, uvist af hvilken grund, ikke kan forsvare sit eget væv. I dette tilfælde reagerer kroppen imod tyktarmens slimhinde, så der opstår betændelse.

Ved colitis ulcerosa er reaktionen fra kroppens immunsystem uhensigtsmæssigt kraftigt.

Sygdommen smitter ikke, og man kender ikke de ydre faktorer, som gør, at sygdommen opstår. Der er dog en vis arvelighed. Ca. hver 10 af personer med colitis ulcerosa har et eller flere familiemedlemmer, der også har sygdommen. Ganger man denne risiko med den sjældenhed, det er at få colitis ulcerosa bliver risikoen for at en nær slægtning inklusiv børn får sygdommen 2-3%.

Symptomer på blødende tyktarmsbetændelse

Det første tegn på sygdommen er blodig afføring. Selve afføringen kan være af normal konsistens, hvis betændelsen alene sidder i endetarmen. Hvis større dele af tyktarmen er angrebet, vil der være diaré, dvs. hyppigere og tyndere afføring end normalt. Der er sædvanligvis ikke smerter i maven ved colitis ulcerosa.

Hvis man oplever mavesmerter, er det et faresignal, der kræver hurtig undersøgelse og behandling. Andre faresignaler er feber og vægttab.

Sygdommen kan udvikle sig snigende over længere tid, men kan også pludselig tage fart og i løbet af dage til uger forværres og blive livstruende. I Danmark er man i gennemsnit 2 måneder om at få stillet diagnosen fra debutsymptomerne opstår.

Hvad kan man selv gøre ved blødende tyktarmsbetændelse?

  • Hurtigt søge læge, hvis der optræder blodige afføringer.
  • Sørge for at være i regelmæssig kontrol og behandling, hvis colitis ulcerosa er konstateret.

Undersøgelser for blødende tyktarmsbetændelse

Man undersøger afføringen på forskellig vis. Man dyrker for bakterier og mikroskoperer for at se parasitter, der vil kunne medføre en betændelse. En infektion i tarmen kan være vanskelig eller ligefrem umulig på anden måde at skelne fra colitis ulcerosa.

Koloskopi og Sigmoideoskopi

Sygdommen konstateres ved undersøgelse af tyktarmens slimhinde ved hjælp af et langt bøjeligt kikkertrør (koloskopi), denne undersøgelse kaldes en koloskopi. Endetarmen og de ca. første 50 cm af tyktarmen kan undersøges med et bøjelig kikkertrør, et sigmoideoskop. Det er vigtigt at patienten er godt udrenset, da kvaliteten af undersøgelsen bliver bedre.

Ved begge undersøgelser kan man betragte slimhinden direkte, og se om der er sår eller andre synlige tegn på betændelse. Gennem kikkertrøret kan man tage små prøver af slimhinden, biopsier, der undersøges i mikroskop. Derved kan slimhindens opbygning og betændelsesprocessen nøjere beskrives.

Kapselendoskopi

Kapselendoskopi er en ny undersøgelse, som er introduceret i Danmark siden år 2000. Kapslen kan undersøge mavesæk, spiserør, 12-fingertarm, tyndtarmen (ca. 5 meter) og det første stykke af tyktarnmen. Kapslen er 11 x 26 mm, vejer 3.7 g og kan kun anvendes én gang. Den indeholder kamera med et synsfelt på 150 grader, lysdioder, radiosender og har batterikapacitet til 13 timers optagelse og minder om en fiskeoliekapsel i størrelsen og formen. Ulempen er, at man endnu ikke kan tage biopsier under undersøgelsen.

MR skanning

MR skanning, Magnetisk Resonans skanning er en undersøgelse der foretages med kontrast og derved kan anskueliggøre tarmvæggens lag og afdække sygdomsudbredningen både i tynd- og tyktarm.

Røntgenundersøgelse

Røntgenundersøgelse kan foretages med og uden kontrastindhældning i tarmen. Man får ved røntgenundersøgelsen et billede af tarmens indre kontur, og kan se om der er sårdannelser og hvor udbredt forandringerne i tarmen er.

Røntgenundersøgelsen er i de senere år, i stor udstrækning, afløst af kikkertundersøgelsen, men bruges fortsat i akutte svære tilfælde, hvor man ikke skønner at kunne vente på de nødvendige forberedelser til kikkertundersøgelsen. Hvis kikkertundersøgelsen ikke kan udføres kan man lave CT-Kolografi, hvor polypper og større forandringer kan analyseres.

Forløb

I ca. 70 % af sygdomstilfældene er der tilbagevendende episoder, hvor symptomerne blusser op. Perioder kan komme flere gange årligt, men der kan også gå mange år uden, at sygdommen blusser op. Hvis man analyserer hvor mange patienter, der pr. år kommer igennem uden sygdomsaktivitet, er det 50 %, som regel med medicinsk vedligeholdelsesbehandling.

Af personer med colitis ulcerosa har ca. 20 % et kronisk kontinuerligt forløb dvs., at de altid har symptomer i større eller mindre grad. Ca. 10 % har et voldsomt akut forløb af sygdommen, der allerede i det første sygdomsår medfører, at de må opereres for at bevare livet.

Sygdomskontrol

I dag er rutine sigmoideoskopier og koloskopier tidvist afløst af an afføringsprøve for betændelse, fæces Calprotectin. Denne sendes med posten til analyseinstitutter landet over. FC kan også udføres i hjemmet, hvor man med smartphone fotografering af en sepciel plade, får resultatet med det samme. Dette vil på sigt blive lagt ind i Regionernes KIH-projekt, Klinisk Integreret Hjemmemonitorrering.

Behandling af blødende tyktarmsbetændelse

Behandlingen går ud på dels at dæmpe betændelsesprocessen, når sygdommen er i udbrud, dels at nedsætte risikoen for udbrud, når sygdommen er i ro. Web-baseret, selv-initieret behandlingsstyring med 5-aminosalisylsyre præparater, er i sin vorden, men har netop fra danske studier vist sig muligt med effektiv kontrol, når patienten selvbehandler sig under sygdomsudbrud, Patient-empowerment.

5-Aminosalicylsyre

5-aminosalisylsyre er de foretrukne præparater i kombinationen med tabletter, stikpiller og indhældninger. 5-aminosalsylsyre er første valgspræparat ved milde til moderate tilbagefald af colitis ulcerosa.

5-Aminosalicylsyre (5-asa) er et stof, der har vist sig at kunne nedsætte risikoen for tilbagefald af colitis ulcerosa, hvis behandlingen fortsættes, selvom sygdommen er i ro. Der findes forskellige præparater, der frigøres forskellige steder i tarmen. Fælles for dem alle er, at risikoen for opblussen af sygdommen nedsættes fra ca. 70 % til ca. 25 % på et år.

5-aminosalicylsyre præparater, tabletter, stikpiller og indhældninger, tåles uden problemer af de fleste, selv i graviditeten, og derfor anbefales det, at man fortsætter med at tage det i årevis for, så vidt muligt, at holde sygdommen nede. Dette stof bruges også i form af indhældninger i endetarmen i et såkaldt klysma. Stikpiller kan anvendes også men virker kun i de nederste 10-15 cm af tarmen. Ved aktiv sygdom nedadtil i tyktarmen virker 5-asa lige så godt som prednisolonklysma/stikpiller og bør være førstevalgspræparat.

5-aminosalicylsyre præparaterne i form af tabletbehandling virker ikke så godt som prednisolon ved svær aktiv sygdom, men supplerer prednisolonbehandlingen.

Binyrebarkhormon

Den medicinske behandling ved aktiv sygdom er binyrebarkhormon, enten i form af stikpiller, indhældning i tarmen, eller i form af tabletter, Prednisolon, eller sjældent, som indsprøjtning i årerne. Behandling med binyrebarkhormon vil oftest bringe sygdommen i ro i løbet af nogle dage til uger, hvorefter dosis af stoffet kan reduceres gradvist til ophør i løbet af 2-4 måneder.

Binyrebarkhormoner er kraftigt virkende medicin, der imidlertid har bivirkninger, der særligt på længere sigt kan medføre svækkelse af knoglerne og forandringer i huden med bristninger i underhuden og i kar.

Bivirkningerne på kort sigt er ikke farlige, men kan være ubehagelige i form af:

  • søvnløshed
  • humørsvingninger
  • væskeansamling i kroppen og i ansigtet.

Symptomer svinder imidlertid ved reduktion af dosis og er altså ikke blivende.

Hvis behandlingen ikke har haft effekt i løbet af 3-7 dage, kan man i dag i visse tilfælde overveje biologiske lægemidler som ”rescue”/reddende behandling, før man overvejer operation med fjernelse af tyktarmen (kolektomi).

Hvis behandlingen ikke i løbet af ca. 1 uge har bragt symptomerne til ro hos en patient med svær colitis ulcerosa, kan operation være nødvendig for at redde personens liv. Ved operationen fjernes hele tyktarmen, og der anlægges en kunstig tarmåbning - en såkaldt ileostomi - på højre side af maven.

På et senere tidspunkt kan der eventuelt konstrueres en kunstig endetarm, en såkaldt "pouch", der kan forbinde tyndtarmen med endetarmsåbningen, så afføringen igen kan komme ud det sædvanlige sted.

Azathioprin

Imurel eller Purinethol anvendes som vedligeholdelses behandling hos behandling refraktære colitis ulcerosa patienter i henholdsvis 2,5 mg/kg og 1mg/kg. Bivirkninger er knoglemarvspåvirkning og kunstigt fremkaldt pancreatitis (bugspytkirtelbetændelse). Ca 1/3 - ½ af patienterne er i ca 4 års vedligeholdelsesbehandling.

Infliximab (Humira), Adalimumab, Certilizumab, Golimumab

Anti-TNF antistoffer er biologiske lægemidler, som i dag kan anvendes til akutte behandlingsrefraktære colitis ulcerosa patienter. Vedligeholdelses behandling 1 år herefter har vist sig effektfuld og nedsætter kolektomi forekomsten. Anti-TNF har også vist sig effektfuld ved langtidsbehandling på UC og på børn med UC. Anti-TNF har vist sig effektfuldt ved den inflammatoriske Crohn type samt ved fistler. Bivirkningerne er færre end man først antog. På lang sigt med vedligeholdelsesbehandling er der en øget risiko for infektioner og lymfomdannelse.

Kirurgi

Ca. 3 % bliver colectomeret, hvilke betyder at tyktarmen fjernes. Ca. 3-6 måneder senere kan man rekonstruere tyndtarmen til er reservoir, som kaldes en Pouch. 15 år efter diagnosen er ca. 10 % colektomeret.

Bivirkninger til operationen er nedsat fertilitet for kvinderne og dårlig sædkvalitet, impotens hos et fåtal. Pouch giver ofte 5-6 grødet til tyndere afføringer pr dag.

Medicinsk ordbog

Hvad betyder de medicinske og lægefaglige ord?

Få en sms når du skal tage din medicin

Tilmeld dig her