Borreliose skyldes bakterien Borrelia burgdorferi, som overføres til mennesker ved bid af skovflåt. Der kan opstå symptomer fra mange forskellige organer - og lang tid efter, at man er smittet. Borreliose kan være en alvorlig sygdom, men kan helbredes ved behandling med antibiotika.

Hyppighed

Borreliose er en relativ almindelig sygdom i Danmark. Formentlig smittes et par tusinde hvert år. I langt de fleste tilfælde sidder infektionen i huden. Den alvorlige Borrelia hjernehindebetændelse forekommer hos mindre end 100 personer om året. Sygdommen er mest almindelig i månederne maj-september, hvor risikoen for kontakt mellem mennesker og skovflåter er størst.

Årsager til borreliose

Bakterien Borrelia burgdorferi findes bl.a. hos hjorte og mus, og overføres af skovflåter (Ixodes ricinus) - mellem dyr og fra dyr til mennesker. Der er dog kun en lille del af flåterne, som bærer Borrelia.

Flåten har en kompliceret livscyklus. Det tager 2 år for en flåt at modnes, så den kan formere sig. En stor del af denne cyklus sker på hjorte.

Størst risiko for at komme i kontakt med flåter har man, når man færdes i skoven eller andre steder med lav vegetation. Flåterne kravler op, bider sig fast og begynder at suge blod. Hvis flåten har Borrelia-bakterien, kan den overføre smitten.

I de fleste tilfælde tager det timer inden smitten overføres.. Smitten starter omkring bidestedet, men kan spredes til bl.a. hjerte, led og nervesystem, hvor bakterien forårsager betændelse og sygdom.

Symptomer på borreliose

Man oplever ofte irritation og rødme omkring det sted, hvor flåten har bidt. Det er en reaktion på biddet, og ikke et tegn på smitte med Borrelia. Husk at kun et fåtal af bid fra skovflåter betyder smitte.

De første symptomer viser sig mellem få dage og ca. 3 uger efter smitten ved:

• Det røde område, hvor flåten bed, vokser gradvist i størrelse. Pletten kan efter nogle dage blive bleg i midten. Det røde område kan blive meget stort, ofte større end en voksens håndflade. Udslættet kaldes Erythema migrans. Det aftager langsomt og efterlader ikke ar eller andre tegn på sygdom. Rødmen forsvinder også, selvom man ikke er blevet behandlet med antibiotika.
• Udslæt andre steder på kroppen.
• Undertiden let hovedpine, træthed og led- og muskelsmerter.

Fra uger til måneder efter smitten kan sygdommens anden fase vise sig. Symptomer kan komme, selvom man ikke har haft udslæt. Sygdommens anden fase er sjælden, hvis man har fået antibiotika for udslættet. Symptomerne omfatter:

• Lammelse af den store ansigtsnerve (Nervus facialis) med hængende mundvig, besvær med at smile og besvær med at spidse mund til følge.
• Hjernehindebetændelse og anden form for betændelse i nervesystemet. Viser sig typisk ved hovedpine, kraftige nakkesmerter og smerter strålende langs rygsøjlen eller fra ryggen ud i arme eller ben.
• Hjertebetændelser, som kan vise sig ved feber og træthed, men som også kan vise sig ved svimmelhed, fordi hjertet slår så langsomt (pulsen er lav), at der kommer for lidt blod til hjernen.
• Hjertebetændelse er en sjælden følgetilstand til Borreliose i Danmark.

Fra måneder til år efter smitten kan sygdommens tredje fase ses:

• Betændelse med hævelse, rødme og varme omkring et af kroppens store led. Oftest rammes knæleddet. Hævelsen varer nogle uger eller måneder, og svinder så igen. Efter en periode uden symptomer, kommer hævelsen typisk igen. Det behøver ikke at være det samme led, der rammes hver gang. Ledhævelsen kan blive permanent.
• Hudsygdom (acrodermatitis atrophicans), hvor huden på steder bliver tynd og sart.
• Vedvarende træthed, hukommelsesbesvær og koncentrationsbesvær (meget sjælden).

Hvad kan man selv gøre?

Der er især risiko for flåtbid, når man færdes i skovområder med tæt vegetation og krat:

• Brug støvler, lange bukser og trøjer med lange ærmer.
• Se efter, om du har fået flåter på tøjet og fjern dem.
• Fjern flåter på huden så hurtigt som muligt.
• Søg læge, hvis du får hududslæt, lammelse af ansigtsnerven, hovedpine, kraftige rygsmerter eller hævede led.

Undersøgelse

I det tidlige stadie (Erythema migrans) kan lægen ved en almindelig undersøgelse se, om man er blevet smittet. Senere kan lægen ud fra en blodprøve vurdere, om man har Borreliose. Ved mistanke om Borrelia i nervesystemet, vil lægen henvise til en hospitalsafdeling, hvor man vil foretage en undersøgelse af rygmarvsvæsken. Det er sædvanligvis ikke smertefuldt.

Den blodprøve, lægen bruger, kaldes Borrelia antistof analyse. Den viser, om kroppen har reageret mod Borrelia-bakterien. Der findes to typer af antistoffer, IgM og IgG. IgM antistofferne kommer uger efter smitten. IgG antistofferne senest uger til måneder efter smitten. Desværre giver blodprøverne ikke sikre beviser. Især analysen for IgM antistoffer er usikker. Mellem 3-5 % af raske voksne viser et positivt testresultat, selvom de ikke har Borreliose. De er falskt positive. Man skal derfor altid tolke resultaterne af en prøve forsigtigt - og sammenholde dem med symptomerne.

Forløb

Sygdommens symptomer er oftest milde, selv uden behandling. Omkring 10% vil udvikle Borreliose i nervesystemet eller i leddene, hvis de ikke behandles for Erythema migrans eller er blevet smittet uden at få udslæt. Med korrekt behandling kan sygdommen helbredes.

Behandling af borreliose

Man skal ikke behandles, fordi man er blevet bidt af en flåt. Erythema migrans behandles med penicillin i tabletform. De senere stadier af Borreliose behandles med penicillin eller ceftriaxon, som givet i en blodåre i 3-4 uger, eller med doxycyclin, som gives som tabletter. Der findes ingen vaccine mod den form for Borreliose, som findes i Europa.