Brystet er et kirtellegeme. Det består af en masse små kirtler, som er lejret i fedt og bindevæv. Selve brystkirtlerne består af kirtelceller, som kan producere mælk, og udførselsgange, der kan transportere mælken væk. Disse udførselsgange samler sig i større gange, som munder ud ved brystvorten.

Brystkræft opstår hyppigst i udførselsgangene eller i kirtelcellerne. Kræftforandringer kan i lang tid være begrænset til hulrummet i kirtlerne eller gangene. Dette kaldes in situ cancer, hvor in situ betyder på plads. Når kræftcellerne vokser igennem væggen og ud i det omgivende væv, drejer det sig om kræft i ordets egentlige forstand. Kræftcellerne vil på dette tidspunkt være i stand til at sprede sig til nærliggende lymfekirtler, hvilket oftest er i armhulen eller til andre dele af kroppen.

Hyppighed

Brystkræft er den mest almindelige form for kræft hos kvinder i Danmark. I 2007 konstateredes der ca. 4.000 nye tilfælde af brystkræft, og tallet er stigende. Sygdommen rammer ca. 1 ud af 10 kvinder.

Brystkræft kan optræde i alle aldersgrupper, men er mest almindelig hos ældre kvinder. Således ses 75% af tilfældene hos kvinder over 50 år.

Årsager til brystkræft

Man kender ikke årsagen til udvikling af brystkræft. Der findes dog en række faktorer, som kan øge risikoen for udvikling af sygdommen. Det drejer sig om:

• Alder
• Køn - Brystkræft er 100-200 gange hyppigere hos kvinder end mænd
• Social klasse - Brystkræft ses oftere hos kvinder i højere sociale klasser
• Arvelig disposition - Ca. 5-10% af brystkræfttilfælde er arvelige
• Hos kvinder, der tidligt får deres første menstruation og sent kommer i overgangsalder, er der en lidt øget risiko for brystkræft
• Kvinder som har fået påvist in situ cancer i brystet, hvilket betyder at kræften er begrænset til hulrummet i kirtlerne eller udførselsgangene
• Brug af hormontilskud i mere end 5-10 år giver formodentlig en øget risiko
• Nuværende eller tidligere brugere af p-piller har formodentlig en øget risiko, men denne risiko synes at forsvinde 10 år efter ophør af brug. Hos kvinder, der starter brug af p-piller inden 20-års alderen, er der en relativt øget risiko.
• Kvinder, der ikke har født børn eller får deres første barn sent i livet, har en øget risiko for brystkræft

Symptomer på brystkræft

Som regel er det kvinden selv, der opdager en knude eller en uregelmæssighed i brystet. Andre tegn på brystkræft kan være:

• Påvirkning af huden på brystet med enten indtrækning af huden eller rynkedannelse. Det kan være udtryk for en dybereliggende kræftknude.
• Væske fra brystvorten i form af blodig eller klar til grønlig væske eller eksem på brystvorten.
• Et rødt, hævet bryst kan skyldes brystkræft, men skyldes som regel andre sygdomme.

Hvad kan man selv gøre?

Brystkræft kan ikke forebygges effektivt, men en sund livsstil synes dog at kunne nedsætte risikoen.

• Undgå stort alkoholforbrug
• Undgå overvægt og dyrk regelmæssig motion
• Overvej brugen af p-piller og anvendelse af hormoner, hvis risikoen for brystkræft i forvejen er øget
• Kend egne bryster, så eventuelle forandringer kan opfanges
• Undersøgelse af brystet regelmæssigt (fx i badet og med sæbe) er en god måde at blive fortrolig med ens bryster på og dermed også at kunne spore evt. forandringer

Undersøgelser

Klinisk undersøgelse

Brystet føles grundigt igennem, og der mærkes også efter hævede lymfeknuder i armhulen.

Mammografi (røntgenundersøgelse af brystet)

Klinisk mammografi bruges især hos kvinder, som har en knude i brystet, der kan føles med fingrene.

Røntgenundersøgelsen bruges også til screening af raske kvinder, idet undersøgelsen kan påvise knuder, som endnu ikke kan mærkes med fingrene. Metoden er mest velegnet til kvinder efter overgangsalderen. Den er mere usikker hos yngre kvinder, fordi brystet indeholder mere kirtelvæv end hos ældre kvinder. Dette gør, at små kræftknuder kan være vanskeligere at opdage.

Ultralydsundersøgelse af brystet

Ofte laves der en ultralydsundersøgelse (UL) af brystet sammen med mammografien. Metoden egner sig specielt til yngre kvinder, hvor der er rigeligt kirtelvæv i brystet.

Vævsprøve

Det kan kun afgøres, om forandringer i brystet er godartede eller ondartede, ved at tage en vævsprøve, som kan undersøges i et mikroskop. En sådan undersøgelse kan enten foretages ved en nålebiopsi (væv der bliver taget med en lille nål) eller ved fjernelse af hele knuden.

Forløb

Brystkræft er en af de alvorligste kræftsygdomme hos kvinder. Der er risiko for, at der i sygdomsforløbet kan udvikle sig spredning af sygdommen, som kan medføre døden. 2-5% af danske kvinder dør af brystkræft.

Sandsynligheden for at overleve brystkræft er afhængig af sygdomsstadiet på det tidspunkt, hvor sygdommen opdages. Det er især spredning af kræftcellerne til armhulens lymfekirtler, der har betydning for forløbet. Ligeledes har behandlingsindsatsen en afgørende betydning for overlevelsen.

Hvis der ikke påvises spredning til lymfekirtler i armhulen, er sandsynligheden for at være i live 10 år efter den første behandling for brystkræft ca. 75%.

Hvis der er spredning fra 1 til 3 lymfekirtler, er der ca. 50% chance for at være i live 10 år efter, at sygdommen er opdaget.

Hvis 4 eller flere lymfeknuder er angrebet, vil ca. 25% være i live efter 10 år.

Behandling af brystkræft

Tre overordnede typer af behandling anvendes i forbindelse med brystkræft. Det drejer sig om kirurgi, stråle- og medicinskbehandling.

Kirurgi

Fjernelse af brystet: Ved den mest almindelige operation fjernes hele brystet og en del af lymfeknuderne i armhulen. Det kaldes mastektomi. Mastektomi anvendes hyppigst, hvis kræftknuden er stor, hvor fjernelse af hele brystet kan sikre, at alt kræftvæv samtidig bliver fjernet.

Brystbevarende operation: Ved denne operation fjerner man kun selve knuden og det omliggende væv samt en del af lymfeknuderne i armhulen. Det kaldes lumpektomi. Ca. 30% af alle kvinder med brystkræft kan tilbydes en brystbevarende operation. Muligheden for en brystbevarende operation vil afhænge af kræftknudens type, størrelse (helst mindre end 2 cm), placering (der skal ikke være flere knuder i brystet) og selve brystets størrelse. For at opnå samme behandlingsresultat, hvad angår kræftsygdommen, skal patienter, der har fået foretaget brystbevarende operation, have suppleret deres behandling med strålebehandling.

Fjernelse af lymfeknuder i armhulen: Baggrunden for fjernelse af lymfeknuder i armhulen er, at man kan undersøge, om sygdommen har spredt sig uden for brystet. Fjernelsen af lymfeknuderne kan undertiden efterfølgende give anledning til væskeansamling i armen på den opererede side. Det kaldes lymfødem. Risikoen for udvikling af lymfødem er 5-10%. Hvis der efterfølgende er behov for strålebehandling mod armhulen, øger det risikoen til 25%. Ca. halvdelen af patienter med brystkræft har ikke spredning af sygdommen til lymfekirtler i armhulen. Denne gruppe patienter kan findes ved at anvende "sentinel node" metoden. Ved "sentinel node" metoden kan man ved hjælp af et radioaktivt mærket blåt farvestof finde den såkaldte skildvagtslymfekirtel. Man antager,det er denne lymfekirtel brystkræften først spreder sig til, inden den spreder sig til andre lymfekirtler i armhulen. Er der ikke sygdom i skildvagtslymfekirtlen, kan operation i armhulen undgås.

Strålebehandling

Efter en brystbevarende operation, skal der gives strålebehandling af brystet. Hvis brystet er blevet fjernet, bestråler man i nogle tilfælde det område, hvor brystet sad. Formålet med strålebehandlingen er at slå de kræftceller ihjel, der eventuelt måtte være efterladt efter det kirurgiske indgreb.

Medicinsk behandling

Den medicinske behandling består af kemoterapi og/eller antihormonbehandling. Præcis hvilke(n) type efterbehandling man skal have, afhænger af ens alder og om brystkræften er hormonfølsom (receptor positiv) eller ej og om kræften er HER-2 positiv. Formålet med den medicinske behandling er at nedsætte risikoen for tilbagefald af sygdommen.

Kemoterapi: Kemoterapien gives sædvanligvis ind i blodbanen og føres rundt i hele kroppen. Kemoterapi kan slå kræftceller ihjel, som eventuelt skulle være ført ud i kroppen fra kræftknuden i brystet. Valget af kemoterapi vil afhænge af sygdommens udbredning, og hvor aggressiv sygdommen ser ud til at være. Der foregår en løbende udvikling af nye og mere effektive behandlinger med kemoterapi.

Antihormonbehandling: Det kvindelige kønshormon østrogen kan påvirke kræftcellernes vækst. I dag findes der medicin, som kan modvirke østrogens indflydelse på kræftcellerne, den såkaldte antihormonbehandling (tamoxifen eller aromatasehæmmer). Denne behandling tilbydes til patienter, hvis kræftknuden er østrogen receptor positiv. En sådan antihormonbehandling gives sædvanligvis dagligt i en periode på 5 år efter operationen.

Biologisk behandling: Har man en HER-2 positiv brystkræft kan behandling med antistoffer mod HER-2 komme på tale.

Hvis du vil vide mere

Kræftens Bekæmpelse