Sygdomsleksikon

Bylder

Bylder er ømme betændelsesfyldte ansamlinger, der kan findes overalt på kroppen. De kaldes også for abscesser.

Hyppighed

Stort set alle oplever på et tidspunkt at få en byld. For nogle bliver det en tilbagevendende begivenhed.

Årsager til og forløb af bylder

Den hyppigste årsag til bylder er bakterier. Inden for bakterierne er stafylokokkerne den største årsag til bylder.

Bylder er en afgrænset ansamling af infektion, som består af pus.

Pus

Pus består af:

  • døde hvide blodlegemer
  • henflydende dødt væv
  • døde og levende bakterier
  • vævsvæske
  • desuden er der en stor mængde kemiske stoffer, der trækker andre hvide blodlegemer til området

Byldens dannelse

Hudens opbygning gør, at bakterier kun med stort besvær kan trænge gennem huden uden anden hjælp.

Bylder kan dannes på flere måder:

  • Simpel gnidning af bakterien ind i huden, kan være nok til at danne infektion.
  • I huden findes hårsække. Bakterierne kan vandre langs håret, ned i hårsækken og begynde en betændelsestilstand der.
  • Det er sjældent, at bakterierne trænger direkte gennem huden.
  • Ved stik på spidse ting, eller ved at skære sig på skarpe. genstande, kan bakterierne føres ind i kroppen.
  • Desuden kan bakterier føres via blodet fra betændelse andre steder i kroppen til nye steder.

I begyndelsen slår bakterierne sig normalt ned i almindeligt væv. Under normale omstændigheder bekæmpes de straks. Sker dette ikke, vil bakterierne straks dele sig og danne giftstoffer, der slår det omgivende væv i stykker. Det døde væv fungerer som næring for de nye generationer af bakterier, der kommer. I begyndelsen ses dette på huden som rødme. Der er endnu ikke nogen ansamling med pus.

Hvide blodlegemer begynder at strømme til området. De angriber og spiser løs af bakterierne. De hvide blodlegemer dør efter at have spist et vist antal bakterier og falder døde om "på slagmarken". De indgår som en del af det, der hedder pus. Bylden er nu under dannelse. En byld dannes i vævet og ikke i et naturligt hulrum. Bylden vil nu trykke på omgivelserne, hvor trykket svækker blodtilførslen. Vævet, der er udsat for tryk, bakterier eller giftstoffer, vil dø. På den måde vokser bylden.

Bylden prøver selv at danne en kanal ud til en overflade (typisk huden), hvor den kan tømme sig ud - og på den måde tage trykket af. Inde i selve bylden kommer der ingen blod - derfor kan antibiotika ikke transporteres ind i bylden og slå bakterierne ihjel. Dette er argumentet for ikke at behandle bylder med antibiotika.

Lykkes det bylden at trænge ud til en overflade, vil den tømme sig her. Hvis den får dannet en god åbning, tømmes hele bylden. Den kan nu hele op fra bunden, og naturen har selv stoppet sygdommen. Så let går det desværre ikke hver gang. Den erkendelse havde man allerede i middelalderen, hvor det at skære bylder (det var noget barberen gjorde) var en af de få kirurgiske indgreb man kunne.

Man kan godt se, at bylden under "søgning" efter en åbning trænger ind i andre organer og danner skade her. Det mest almindelige er, at en byld i huden trykker på knoglen og breder sig ind i den. Man får da knoglebetændelse. Knoglebetændelse er en sværere sygdom at behandle end en simpel byld - dette taler mod at afvente naturens gang.

Hvor dannes bylden

Bylder kan principielt dannes alle steder:

  • huden
  • inde i bughulen
  • på halsen
  • inde i kraniet
  • og mange andre steder, ja selv inde i knoglerne

Det hyppigste er bylder i huden.

De fleste dannes på fingrene - typisk omkring neglene, hvor de danner neglerodsbetændelse. Dette er en ganske almindelig sygdom. Det ses tit hos personer, der har vådt arbejde, eller arbejde der indebærer hyppig håndvask.

Det skyldes at:

  1. Det våde miljø svækker hudens forsvar
  2. Huden bliver tør og har tendens til at sprække (eksem)
  3. Gennem de små sprækker kommer bakterierne ind
  4. Omkring neglerødderne har de gode betingelser for indtrængning
  5. Svamp er ofte involveret i den sygdom

Hvilke bakterier

Den gule stafylokokker den hyppigste årsag til dannelse af bylder. Andre bakterier kan også give anledning til bylder, og det er ofte ved en kombination af flere bakterier, at bylder opstår.

Ikke alle bakterier danner bylder. Streptokokkerne danner en anden tilstand, med rødme, varme og ømhed, men uden ansamling - den tilstand kaldes flegmone. Der dannes ikke byld, kun infektion i vævet. Den type infektion har lettere ved at brede sig i vævet, medens bylder har en tendens til at blive på et bestemt sted.

Det, at bakterierne samarbejder med andre bakterier, gør, at bakterier, der normalt ikke danner byld, pludselig i samarbejde med fx den gule stafylokok godt kan. Dette samarbejde kan være aggressivt, da bakteriernes evner samarbejder. Hvor stafylokokkerne danner byld, og streptokokken breder sig, betyder samarbejdet, at der kan opstå mange bylder i det angrebne område.

Symptomer på bylder

De klassiske symptomer på bylder (betændelse) er:

  • Rødme
  • Varme
  • Smerte
  • Hævelse
  • Feber
  • Evt. betændelse i lymfekar, det der også kaldes "blodforgiftning" og hævede lymfekirtler. Dette er dog ikke et krav for diagnosen.

Faresignaler

Bylder er almindeligvis ikke farlige, men hos personer med sukkersyge og nedsat immunforsvar, kan betændelse/bylder være en alvorlig sag. Får de tegn på betændelse skal læge kontaktes.

Nogle med nedsat immunforsvar svarer så dårligt på et bakterieangreb, at de ikke kan danne byld i vanlig opfattelse. Infektionen kan da være udbredt, selv om tegnene herpå er små.

Ved tegn på betændelse og ved høj feber bør læge kontaktes. I begyndelsen kan man ikke se på et betændt område, om der er ved at danne sig en byld.

I starten af dannelsen af en byld, ses almindeligvis ikke feber. Ses der derfor høj feber (over 39,5), bør læge kontaktes snarest.

Hvad kan man selv gøre ved bylder?

Nogle har lettere ved at få bylder end andre. Hos dem kan det være en fordel forebyggende at vaske sig en gang om ugen med en svamp, der indeholder klorhexidin. Inden man gør dette, vil det være en fordel at diskutere dette med den læge, der behandler bylderne.

Begynd ved de første tegn på betændelse:

  • At sæbebade det inficerede område i lunken sæbevand
  • Hold det betændte område rent
  • Pas på med ikke at smitte andre. Personer med svækket immunforsvar er særligt modtagelige.

Hvad bør man ikke gøre

Lad være med at trykke på bylden - det kan hjælpe bylden med at sprede sig fra et område til et andet - også selvom den gode mening er at hjælpe bylden med at tømme sig ud. På den måde kan sygdommen brede sig og nye bylder dannes.

Undersøgelse ved bylder

  • Almindelige fredelige bylder kræver ingen undersøgelse
  • Er lægen i tvivl, om der er en byld eller udbredelsen af den, vil hun/han benytte sig af en ultralydsscanning for at afklare dette
  • Blodprøver kan afsløre, hvor hårdt kroppen er ramt

Behandling af bylder

Klassisk behandling

Den klassiske behandling af bylder er at dræne dem for væske:

  1. Man venter, til der er ansamling (bylden er flydende), herefter foretages en operation, hvor bylden åbnes og drænes for væske
  2. Der renses op - det vil sige at alt dødt væv fjernes
  3. Almindeligvis lades bylden åben, man lægger en snip af en klud i såret, for at holde det åbent
  4. Næste dag, fjernes snippen, såret skiftes og skylles med saltvand
  5. Man ser efter, om der er en ordentlig dræning af såret
  6. Såret skiftes hver dag
  7. Hurtigst mulig går man over til brusning af såret, og lader såret hele op fra bunden
  8. Når alt det døde væv er væk, begynder såret at hele op fra bunden
  9. Når der er dannet ophelingsvæv til sårkanterne begynder huden at vokse ind over

Den klassiske behandling af bylder kræver ikke antibiotika! Mange bylder i Danmark behandles på denne måde. Det er den sikreste, med mindst risiko for gendannelse af bylden, men den tager også lang tid.

Tidsproblematikken har gjort, at man har undersøgt behandlingen og prøvet at forkorte behandlingstiden. Det har ændret behandlingsstrategien. Efter at bylden er åbnet og skiftet nogle dage, og man mener, at såret nu er rent, renses det igen og såret syes sammen. Der gives supplerende antibiotika i nogle dage, indtil såret er helet. Kommer der tegn på gendannelse af bylden, åbnes såret igen - og man begynder forfra.

Alternativ 2

Bylden åbnes på vanlig vis.

  1. Såret renses omhyggeligt
  2. Der lægges lokalantibiotika i såret (implantat med gentamycin)
  3. Der gives supplerende antibiotika
  4. Såret lukkes
  5. Kommer der tegn på infektion, åbnes såret igen

Implantatet er irriterende for vævet, det betyder, at der er en tendens til sivning fra såret de kommende dage. Det er klar væske, det siver med. På den måde kan en byldebehandling forkortes fra 3-4 uger (afhængig af størrelsen) til få dage.

Antibiotika alene

Behandling af bylder med antibiotika alene, har almindeligvis ikke effekt. Hvis ikke bylden åbnes bredt nok (dræneres tilstrækkeligt), holder bylden sig selv "i live" og kan gendanne sig, når huden henover vokser sammen. Såret har også sværere ved at rense sig op. Det døde inficerede væv holder "liv" i bylden.

Specielle bylder

Nogle bylder opfører sig anderledes end andre.

Bylder i armhulen:

Har en speciel opbygning. Det er specielle duftdannende kirtler, der tilstoppes. Der kommer bakterier ned i den tilbageholdte væske, og bylden er en kendsgerning.

Hvis man behandler bylden på vanlig vis med åbning og opheling fra bunden, dannes der arvæv i området. Arvævet øger sandsynligheden for at en ny kirtelgang tilstoppes til og dermed dannes der en ny byld. Altså en operation for en byld øger chancen for en ny bylds dannelse.

Behandlingen består i første omgang af en operativ fjernelse af bylden. Hjælper dette ikke, vil man gå ind og fjerne hele kirtelområdet og på den måde forhindre dannelsen af nye bylder. Denne specielle type byld kaldes hidrosadenit.

Bylder hos sukkersyge:

Byldedannelse hos personer med sukkersyge, skal behandles med største varsomhed. Her skal der tidligt gives antibiotika, og bylden skal skæres bredt. Infektionen breder sig lettere hos personer med sukkersyge, og kan give anledning til store problemer. Bylder hos personer med sukkersyge kræver hurtig lægekontakt.

Medicinsk ordbog

Hvad betyder de medicinske og lægefaglige ord?

Få en sms når du skal tage din medicin

Tilmeld dig her