Sygdommen er lokaliseret til tyndtarmen, hvis slimhinde er forandret hos disponerede personer. De ikke tåler gluten, som findes i de almindelige kornsorter, hvede, rug og byg.

Hyppighed

Tidligere blev kun svære tilfælde af cøliaki diagnosticeret og da hyppigst hos børn. Cøliaki blev dengang opfattet som en sjælden sygdom, men det har vist sig, at der er mange lettere eller næsten symptomfri tilfælde. Sygdommen opfattes i dag som almindelig, idet ½-1 % af befolkningen må antages at have lettere eller mere udtalte symptomer på cøliaki. Der er dog fortsat mange tilfælde, hvor sygdommen ikke er diagnosticeret.

Årsag

Gluten i kosten udløser hos genetisk disponerede (visse vævstyper, HLA DQ2 og DQ8) en forstærket immunologisk reaktion, der bevirker forandringer i tyndtarmens slimhinde. I denne proces indgår dels immunologisk aktive celler, dels antistoffer som findes i blodet hos patienter med cøliaki. Der sker en degeneration (atrofi) af tyndtarmens totter (villi), hvorved tyndtarmens indre overflade reduceres. Dette bevirker en nedsat opsugning af fødeemner fra tarmen.

Symptomer

De klassiske symptomer på cøliaki forekommer især hos mindre børn, der kommer til at lide af svære mangeltilstande, fordi opsugningen af fødeemner fra kosten er kompromitteret på et tidligt tidspunkt i den voksende organismes tilværelse. Derimod kan symptomerne hos større børn og især hos voksne være langt mere diskrete, så de måske slet ikke leder tanken hen på en mangeltilstand som følge af en tarmlidelse. Symptomerne kan derfor inddeles efter de aldersklasser hvor de især forekommer.

Børn under 2 år

Hos børn under 2 år ses de mest udtalte klassiske symptomer på manglende opsugning fra tarmen, med stor fedtet, ildelugtende afføring, manglende trivsel med strutmave, magre arme og ben og hængende baller, D-vitaminmangel med nedsat knogledannelse (engelsk syge) samt blodmangel.

Større børn

Hvis sygdommen findes hos større børn, er det mere almindeligt med mavesmerter, meget luft i maven, afføringsforstyrrelse med diaré eller endog forstoppelse, mangel på D-vitamin med knoglesmerter (vokseværk) og blodmangel, ligesom børnene kan være psykisk påvirkede med træthed og dårligt humør.

Voksne

Hos voksne diagnosticeres sygdommen oftest før 40-årsalderen, men kan findes helt op i alderdommen. Hos yngre voksne er symptomerne ofte vekslende afføring, luft og uro i maven, der ganske ligner symptomerne ved irritabel tyktarm. Blodmangel, især på grund af jernmangel, kan være det første symptom, ligesom tidligt indsættende knogleskørhed som følge af D-vitaminmangel er almindeligt. Konstant træthed og depression forekommer, men erkendes oftest først som symptom, når sygdommen behandles, og den kroniske tilstand forsvinder (”jeg har aldrig haft det så godt”).

Faresignaler

Der er kun en lidt forøget risiko for at få tarmkræft, og hos velbehandlede ser der ikke ud til at være en overrisiko. Sygdommen medfører en øget risiko for lymfekræft i tarmen, der dog også hos cøliaki-patienter er en sjælden sygdom. Til gengæld er der lidt lavere risiko for brystkræft. Hvis diætbehandling af sygdommen ikke er optimal er der øget risiko for at udvikle knogleskørhed og knoglebrud. Der kan også være større risiko for at udvikle alvorlige komplikationer til bakterielle infektioner som lungebetændelse, idet der er nedsat immunologisk funktion af milten.

Hvad kan man selv gøre?

Før man har været hos lægen, og diagnosen er stillet, bør man ikke forsøge med glutenfri kost, idet dette vil medføre at den antistoftest, man anvender for at stille diagnosen kan blive negativ. En vævsprøve fra tolvfingertarmen vil også blive mere normal, så det kan være vanskeligt at fastslå diagnosen.

Når diagnosen er stillet, er det vigtigt at sætte sig nøje ind i hvilke kornsorter, der indgår i kosten, før man spiser den. Hvede, rug og byg må ikke indgå. Selv om havre ikke indeholder gluten, bør almindelige havreprodukter ikke anvendes, fordi der kan være tilblanding af glutenholdigt korn. Havre skal derfor være deklareret som glutenfri. Det vil for de fleste være nyttigt med en konsultation hos en klinisk diætist.

Undersøgelser

Lægen vil oftest starte med en blodprøve til antistofundersøgelse. Der kan oftest påvises antistof over for vævs-transglutaminase. Denne test er ligeså god som endomysie-antistoftesten, der reagerer med et stof fra rhesusabers spiserør. Ejendommeligt nok er antistoftest mod gliadin, der er et nedbrydningsprodukt af gluten, mindre egnet. Vævstransgutaminase-antistof tilhører gruppen immunglobulin A (IgA). Testen forudsætter, at man ikke har IgA-mangel (hvilket mindre end 1 % af befolkningen har). En negativ antistoftest udelukker, at man har cøliaki (hvis man ikke har IgA-mangel, som der rutinemæssigt undersøges for ved første test). Ved en positiv antistoftest eller ved IgA-mangel vil man for at bekræfte diagnosen udføre en gastroskopi, hvor man efterser og tager vævsprøver fra slimhinden i tolvfingertarmen. Hvis slimhinden mangler totter (villi) ved gastroskopi og mikroskopi af vævsprøverne fra en person med positiv antistoftest er diagnosen sikker. Hvis en person med cøliaki overholder diæten nøje, vil tarmslimhinden blive normal eller næsten normal.

Forløb

Hvis man holder sig til glutenfri kost, føler de fleste med cøliaki, at de befinder sig bedre. Der er mindre uro i maven, man er mere oplagt og mindre træt end før. Hvis man mod forventning ikke har fået det bedre til trods for, at man holder diæten, skal man henvende sig til lægen, idet der kan være behov for at revurdere diagnosen. Med velbehandlet cøliaki er der ikke nogen øget risiko for invaliditet eller forventning om nedsat levetid.

Behandling

Behandlingen består i glutenfri kost, hvor hvede, rug og byg, samt ikke deklareret havre skal undgås. Man vil have gavn af kostvejledning ved en klinisk diætist. I starten, dvs. indtil slimhinden er blevet normal, vil der ofte være intolerans overfor mælkesukker, ligesom det i tilfælde af mangeltilstande for fx jern, B12-viatmin, folinsyre eller D-vitamin og kalk kan være nødvendigt at tage tilskud af sådanne ernæringsfaktorer. Det er altid tilrådeligt at tage en almindelig vitamintablet med mineraler, ligesom det er hensigtsmæssigt i vinterhalvåret at supplere med et dagligt tilskud af D-vitamin via levertran (der er ikke D-vitamin i fiskeolie) eller en stærk D-vitamintablet.

	1. Endoskopisk billede af slimhinden i tyndtarmen. Man bemærker de mange villi, der giver slimhinden en fløjlsagtig overflade. Herved sker der en kraftig forøgelse af tyndtarmens overflade, hvor opsugningen af føden foregår. Overfladen i en normal tyndtarm er ligeså stor som en tennisbane.
	2. Endoskopisk billede af slimhinden i tyndtarmen hos en patient med cøliaki. Man bemærker at slimhinden er flad og lidt puklet, men der mangler villi. Den overflade, der skal opsuge den fordøjede føde, er derfor meget mindre end normalt. Opsugningen bliver derfor utilstrækkelig. Når patienten gennem nogle måneder har spist en glutenfri kost vil slimhinden normaliseres.