Delir er en psykisk lidelse, der opstår akut som følge af en skadelig påvirkning af hjernen. Lidelsen viser sig ved nedsættelse af bevidsthedsniveauet (vågenhedsgraden) med svigtende opmærksomhed og forstyrrelse af tænkningen. Delir kan variere i sværhed fra lette tilfælde med få symptomer - til svære tilfælde med voldsom uro, abnorme sanseoplevelser (hallucinationer) og vrangforestillinger. Delir kan vare fra få timer til mange dage, afhængig af årsag. Delir optræder som en væsentlig komplikation til mange legemlige sygdomme. En delirøs tilstand med nedsat bevidsthedsniveau, hallucinationer og vrangforestillinger kaldes bevidsthedsplumring og man siger ofte i daglig tale på hospitaler, at patienten er konfus. Tilstanden kan være livstruende. Hurtigt diagnostik og behandling er derfor påkrævet.

Hyppighed

Omkring 10% af alle indlagte på medicinske hospitalsafdelinger udvikler delir. Hos ældre er risikoen mellem 15-50% afhængighed af den grundlæggende sygdom.

Årsager

For at vi kan være vågne og bevidsthedsklare, er det en forudsætning, at hjernen tilføres tilstrækkeligt med ilt, sukker og andre kemiske stoffer. Sker dette ikke, optræder der delirøse symptomer og i værste fald bevidstløshed og død. Ved alvorlige sygdomme, fx hjerne-, hjerte-, lunge-, nyre- og tarmsygdomme, opstår der forstyrrelser af en række vigtige biokemiske og fysiologiske processer i kroppen. Det fører til svækkelse af hjernens funktion i en sådan grad, at de normale psykologiske processer ikke kan opretholdes. Den syge er ikke længere helt vågen og klar, har vanskeligt ved at skelne fantasi fra virkelighed, og får sværere og sværere ved at orientere sig. Under en febersygdom bliver mennesker let delirøse, fordi de sveder meget, og ikke får tilstrækkeligt med væske. Sådanne forstyrrelse af de højere psykiske funktioner kan også skyldes udefra kommende påvirkninger, fx behandling med hormoner eller lægemidler. Delir ses særligt hyppigt hos ældre. Særlig voldsomme former for delir ses ved abstinenstilstande, der skyldes afhængighed af alkohol og angstdæmpende medicin.

Symptomer

De vigtigste symptomer er:

• Svækkelse af bevidsthed, med nedsat klarhed og opmærksomhed overfor omgivelserne (overladt til sig selv, kan den syge falde i en døs).
• Nedsat indlæring og hukommelse over for nye begivenheder (den syge kan ikke huske, hvad der er sket inden for få minutter eller timer).
• Desorientering i tid, sted eller person (den syge kan ikke angive korrekt måned eller årstal, ved ikke at han befinder sig på hospitalet og har svært ved at give personlige oplysninger).
• Øget eller nedsat talestrøm.
• Hurtige skift fra hypo- til hyperaktivitet (den syge er snart rolig, snart urolig).
• Forstyrrelse af søvn eller søvn-vågen cyklus med drømme og mareridt om natten, illusioner eller hallucinationer om dagen.

Faresignaler

Det vigtigste faresignal er begyndende ændring af vågenhedsgraden under sygdom. Den syge bliver mere passiv og ind i mellem urolig, og har svært ved at fastholde opmærksomheden. Efterhånden kniber det med at gengive dato korrekt, og talen bliver usammenhængen og springende.

Undersøgelse

Diagnosen delir stilles ud fra en grundig analyse af den psykiske og legemlige helbredstilstand. På et hospital vil man foretage en række laboratorieundersøgelser for at påvise den grundliggende sygdom og vurdere dens sværhedsgrad.

Forløb

Forløbet afhænger af den grundliggende sygdom, alder og almentilstanden. Ved alvorlige legemlig sygdom kompliceret med delirium er der betydelig risiko for et dødeligt forløb. Dette samme gælder abstinens-delir ved afhængighed af alkohol og angstdæmpende medicin.

Behandling

Grundlæggende sygdom

Når årsagen til delir er klarlagt, skal den grundlæggende sygdom inkl. væske- og saltforstyrrelser behandles så hurtigt og effektivt som muligt. Dette vil ofte føre til helbredelse. Man kan benytte beroligende medicin, men det skal gøres med forsigtighed for ikke at forværre tilstanden.

Symptomatisk behandling

Når delir skyldes abstinenstilstande ved alkoholafhængighed, er store doser beroligende medicin af gruppen benzodiazepiner effektive. Abstinenstilstande skyldes, at organismen mangler at få tilført rusmidlet. Medicinen erstatter denne mangel, hvorved deliriet ophører.