Syreforgiftning ved sukkersyge optræder kun hos personer med type 1 diabetes. Det er en alvorlig tilstand, som ubehandlet kan føre til døden. Ved syreforgiftning pga. sukkersyge er der højt blodsukker og blodets surhedsgrad er øget (pH-værdien i blodet er nedsat). Man udskiller store mængder sukker (glukose = druesukker) og syre (ketonstoffer) i urinen.

Årsager til diabetisk ketoacidose

Årsagen til syreforgiftning ved sukkersyge er akut opstået udtalt insulinmangel. Det fører til kraftig dannelse og frisætning af glukose og ketonstoffer (sure stoffer) fra leveren. Pga. insulinmanglen bliver glukosen og ketonstofferne ikke optaget og nedbrudt i vævene, og ophobes i stedet for i blodet, hvorefter de udskilles i urinen. Da der samtidig er en øget dannelse af adrenalin fra binyrerne, opstår der en øget nedbrydning af fedtvæv med frigørelse af syrer. I leveren bliver disse såkaldte fede syrer omdannet til ketoner. Disse syrer danner efterfølgende brintioner, og dermed falder kroppens surhedsgrad. Ketonstoffer og glukosen udskilles i urinen.

Symptomer på diabetisk ketoacidose

Ved diabetisk syreforgiftning er man meget syg. Man føler udtalt træthed og almen svaghed og har kraftig tørst og stor vandladning. Ved udtalt syreforgiftning kan man blive omtåget og endog helt bevidstløs.

Ved den kliniske undersøgelse finder lægen, at patienten har tør tunge og slap hud som tegn på, at kroppen mangler væske, at pulsen er hurtig, blodtrykket nedsat og vejrtrækningen er hurtig og dyb. Patientens ånde lugter af nyslået hø eller frugtkælder pga. ketonstoffer i udåndingsluften.

Nogle personer får mavesmerter, kvalme og opkastninger i forbindelse med syreforgiftning. Det kan føre til, at man bliver indlagt på kirurgisk afdeling under fx diagnosen blindtarmsbetændelse, før man finder ud af, at årsagen til mavesymptomerne er kraftig udskillelse af glukose og ketonstoffer i urinen som tegn på syreforgiftning.

Faresignaler

Man skal være opmærksom på, om man pludselig får:

• Kraftig tørst og vandladning.
• Føler åndenød og udtalt træthed.

Hvad kan man selv gøre?

• Hvis man finder højt blodsukker og ketonstoffer i sin urin, skal man kontakte sin læge med henblik på råd og ekstra insulin.
• Syreforgiftning kan opstå i forbindelse med andre sygdomme som fx infektioner med feber. I en sådan situation bør man måle blodsukkeret hyppigt og undersøge urinen for ketonstoffer, således at man kan øge sin dosis af hurtigvirkende insulin i samråd med sin læge. Det hænder, at personer med feber, kvalme og opkastninger fejlagtigt tager for lidt insulin, fordi de mener, de skal have mindre insulin, når de ikke spiser. Der skal som nævnt i stedet for gives mere end den sædvanlige daglige insulindosis, da behovet for insulin som regel stiger under sygdom.
• Syreforgiftning kan naturligvis også opstå, hvis man af én eller anden grund holder op med at tage sin insulin. Man kan ikke få syreforgiftning ved at smovse i flødekager og slik, så længe man tager sin insulin, men det er alligevel ikke tilrådeligt.
• Hvis man behandles med insulinpumpe, skal man være meget opmærksom på svigt af pumpen. Pumpen indeholder hurtigvirkende insulin, og ved pumpesvigt vil der kun gå 6-8 timer inden kroppen er uden insulin, og syreforgiftning vil opstå, hvis der ikke straks gives insulin.

Undersøgelser

Diabetisk syreforgiftning kræver akut indlæggelse. Der vil straks blive undersøgt for sukker og ketonstoffer i urinen og taget blod fra en pulsåre i håndleddet. Det sidste er for at se, hvad blodets surhedsgrad er. Der vil også blive taget blod fra en blodåre for at vurdere kroppens saltindhold og væsketab. Herefter vil man blive undersøgt for evt. andre sygdomme - specielt infektioner.

Forløb

I langt de fleste tilfælde vil man under behandling være bragt ud af syreforgiftningen i løbet af et par døgns tid. Man kan udskrives, når sukkersygen atter er velreguleret.

Behandling af diabetisk ketoacidose

Behandlingen går ud på hurtigst muligt at tilføre den væske (ofte helt op til 6-7 liter) og de salte (kalium og natrium), kroppen mangler, samt give hurtigvirkende insulin i musklen hver time. Vand og salte gives som drop i en vene (blodårer). Under hele forløbet vil der med jævne mellemrum blive taget blodprøver for at vurdere blodsukker, surhedsgrad og væskebalance. Man bliver nøje overvåget og får taget blodtryk, målt puls og temperatur samt mængden af udskilt urin. Evt. infektion behandles med antibiotikum.