Epilepsi viser sig ved spontane og gentagne anfald, som skyldes unormale elektriske impulser i hjernen, der kan aflæses ved elektroencephalografi (EEG). Hos børn kan epilepsi vise sig på mange måder.

De fleste børn med epilepsi lever et helt normalt liv, og mange vokser fra epilepsien. Et epileptisk anfald er ikke livstruende. Affektkramper og feberkramper er ikke epilepsi.

Hyppighed

Omkring ½ % af alle børn i Skandinavien har epilepsi.

Årsager

Det epileptiske anfald opstår pga. en pludselig, forbigående forstyrrelse af den elektriske aktivitet i nervecellerne i en større eller mindre del af hjernen. Det er denne kraftige elektriske udladning, som får musklerne til at gå i krampe.

Epilepsi kan skyldes:

• arvelige forhold 
• medfødte sygdomme
• bygningsfejl i hjernen
• ar i hjernen
• iltmangel
• meningitis
• hjerneblødning
• hjerneskader fx trafikulykker
• svulster i hjernen er kun sjældent årsag til epilepsi hos børn

I mange tilfælde finder man ingen sikker årsag.

Epileptiske anfald

Der er to typer epileptiske anfald:

• Generaliserede anfald
• Partielle anfald

Generaliserede anfald

Ved generaliserede anfald starter de elektriske forandringer i hele hjernen på samme tid og EEG-forandringerne ses ligeledes over hele hjernen. De generaliserede anfald kan se meget forskellige ud:

• kortvarige fjernhedsanfald (absencer)
• muskelryk
• store krampeanfald
• slaphedsanfald

Partielle anfald

Ved partielle anfald er det kun en mindre del af hjernens nerveceller, der er aktiverede. EEG (de elektriske hjernesvingninger) viser kun forandringer over det syge område, og anfaldet inddrager kun en del af kroppen.

Hvis de elektriske forandringer breder sig til hele hjernen, breder anfaldet sig til hele kroppen. De partielle anfald deles i simple og komplekse anfald.

• Ved simple partielle anfald er bevidstheden bevaret under anfaldet.
• Ved komplekse partielle anfald er barnets bevidsthed påvirket under anfaldet.

Det er vigtigt at finde ud af, om barnet har partiel eller generaliseret epilepsi, da både undersøgelse, behandling, fremtidsudsigter og arvelighed afhænger heraf.

Symptomer

Symptomerne er meget forskellige og afhænger især af krampeformen.
Ved store krampeanfald:

• falder barnet bevidstløst til jorden
• udstøder måske et skrig
• bliver stiv i kroppen
• får øjendrejning
• bliver blå og holder op med at trække vejret
• symmetriske rykninger i arme og ben der gradvist bliver langsommere og svinder i løbet af 1-2 min
• barnet falder i dyb søvn, som kan vare flere timer

Ved slaphedsanfald bliver barnet slapt som en kludedukke og synker sammen.

Ved fjernhedsanfald:

• bliver barnet fjernt i få sekunder (som at tænde og slukke for en elektrisk kontakt)
• stirrer lige igennem en
• holder op med at tale
• får små ryk om øjnene

Ved muskelryk anfald er der rykvise trækninger i musklerne, enten enkeltvise eller i korte serier.
Der er mange epilepsiformer i barnealderen. De vigtigste er:

• Rolandisk epilepsi. Debut i 6-8 års alderen. Hyppigst natlige anfald med trækninger i ansigtshalvdel og svælg
• Absence epilepsi. Debut i 4-8 års alderen Epilepsi med kortvarige anfald af fjernhed uden kramper
• Generaliseret epilepsi med store krampeanfald (med toniske/kloniske kramper)
• Juvenil myoklon epilepsi. Debut i 13-17 års alderen
• Myoklon astatisk epilepsi. Debut i 3-4 års alderen. Myoklonier og tonustab med fald. Ofte tillige atypiske absencer
• Infantile spasmer (salaam-kramper). Debut i 4-7 måneders alderen. Kortvarige anfald i serier med foroverbøjning af hoved og overkrop og samtidig strækning af armene udad og fremad
• Lennox-Gastaut. Undertype af myoklon astatisk epilepsi med udviklingshæmning
• Neonatale anfald. Kramper hos nyfødte, ofte fokale og kortvarige men gentagne.

Hvad kan man gøre, hvis barnet får kramper

• placere barnet i sideleje for at sikre fri vejrtrækning
• blive hos barnet til anfaldet er ophørt
• forsøge at bevare roen – der er ikke livsfare

Det hjælper ikke at give:

• kunstigt åndedræt
• hjertemassage
• dunke barnet i rygge
• at stikke noget i barnets mund (man risikerer blot at knække dets tænder)

Tag tid

• husk at tage tid på kramperne
• hvis de varer mere end nogle få minutter, bør man tilkalde læge eller ambulance
• akut krampemedicin kan gives, men kun efter anvisning fra lægen

Undersøgelser

Den vigtigste undersøgelse er måling af hjernens elektriske aktivitet (EEG). Det gøres ved at elektroder klistres i hovedbunden og EEG-maskinen tegner udslagene på papir. Det hele varer ca. ½ time og gør ikke ondt. Hos nogle forstærkes EEG-forandringerne af kraftigt blinkende lys, kraftig vejrtrækning og søvn.

Vurderingen af EEG er svær. Barnet kan have epileptiske forandringer i EEG-prøven uden at have epilepsi, men omvendt kan det også have epilepsi trods et normalt EEG.

De fleste børn med epilepsi bør have røntgenfotograferet hjernen med en såkaldt CT- eller MR-scanning.

Ikke alle kramper er epilepsi

Man stiller diagnosen epilepsi efter det enkelte forløb med beskrivelse af kramperne og EEG-prøven. En god beskrivelse af hvad der skete før, under og efter krampen er derfor vigtig for at lægen kan stille den rette diagnose.

Mange børn får andre typer af anfald, fx: feberkramper, affektkramper, besvimelser, stresskramper, svær migræne og tics.

Disse tilstande er langt mere almindelige end epilepsi og kan undertiden ligne epilepsi meget.

Forløb

Mange børneepilepsier forsvinder med alderen. Det gælder specielt de godartede børneepilepsier som absenceepilepsi og Rolandisk epilepsi.

Behandling

Ved mild børneepilepsi, med få og små anfald, er medicin sjældent nødvendig. Børn med gentagne, store anfald inden for en kortere periode bør næsten altid behandles med epilepsimedicin.

Epilepsimedicin er forebyggende og skal tages hver dag for at forebygge nye anfald. Der kommer hele tiden nye og bedre stoffer mod epilepsi.

Når man starter med en behandling, giver man et stof i små doser og stiger herefter langsomt indtil kramperne forsvinder. I svære tilfælde må man give to slags epilepsimedicin. Nogle medikamenter virker særlig godt ved de partielle epilepsier, andre er særlig gode til generaliserede epilepsier, og visse medikamenter virker ved begge former.

Nogle børn får ingen bivirkninger af medicinen, andre får gener med lettere træthed og uoplagthed. I nogle tilfælde ses sværere bivirkninger fx indlærings- og hukommelsesproblemer. Man må så skifte medicin. Målet er at gøre barnet helt eller næsten frit for kramper med optimal livskvalitet.

Enkelte børn med svær epilepsi, fx såkaldt tindingelaps-epilepsi, kan tilbydes operation, hvis medicinsk behandling ikke er effektiv.

Forholdsregler

Børn med epilepsi skal leve et så normalt liv som muligt. Barnet bør ikke "pakkes ind i vat" og kan næsten altid deltage i alle dagligdagens aktiviteter. Barnet bør også være med på skiferie, lejrskole, charterferie etc. på lige fod med andre børn. De fleste børn med epilepsi kan færdes normalt i trafikken med cykelhjelm.

Mange børn med epilepsi klarer sig godt i almindelig børnehave og skole. Nogle har dog indlæringsproblemer og bør have speciel støtte. Et godt samarbejde mellem skole og hjem er vigtigt. 

Undgå følgende

Eneste vigtige forholdsregel er særligt opsyn ved ophold i eller ved vand. Barnet må ikke svømme, surfe, fiske, dyrke anden vandsport eller tage bad i badekar uden opsyn. Svømmelæreren skal have besked. Bjergbestigning og dykning bør også undgås.