Feberkramper er en hyppig og uskadelig krampesygdom hos småbørn, som optræder ved høj feber.

Hyppighed

Omkring 2-4 % af alle danske børn får i løbet af de første leveår et eller flere feberkrampetilfælde.

Årsager til feberkramper

Årsagen til, at feber kan udløse kramper, kendes ikke.

Symptomer på feberkramper

Kramperne ligner til forveksling et epileptisk anfald, men det er ikke epilepsi. Barnet bliver bevidstløst under krampeanfaldet og krop og arme kan blive helt stive, samtidig med at hovedet bøjer bagover og der kommer rykvise trækninger. Under krampeanfaldet kan barnet holde op med at trække vejret ganske kortvarigt og huden kan blive bleg, måske endda blålig. Vejrtrækningen kommer altid i gang igen af sig selv - også uden behandling.

Efter et par minutter eller hurtigere ophører anfaldet og trækningerne forsvinder og barnet bliver efterfølgende lidt slapt og får normal kulør. Bevidstheden vender tilbage. Barnet har ingen smerter og kan ikke huske anfaldet. Symptomerne kan også være meget beskedne og kun bestå af kortvarig fjernhed og sitren samt kulderystelser. Feberkramper er ikke farlige - selvom det kan se uhyggeligt ud.

Hvad kan man selv gøre

• Forsøge at forebygge anfald ved at tage tøjet af barnet og give rigelig væske når barnet har høj temperatur.
• Anbringe barnet i siddeleje.
• Observer barnet omhyggeligt, bemærk krampernes varighed og art.
• Lad være med at forsøge at komme noget i barnets mund - heller ikke krampepind eller lignende.
• Forsøge at bevare roen - og bliv hos barnet.
• Hvis dit barn tidligere har haft feberkrampeanfald, kan du give krampestillende medicin efter lægens anvisninger.

Faresignaler

Barnet skal altid tilses af læge i forbindelse med krampeanfald. Ofte bliver børn med 1. gangs feberkrampeanfald indlagt på børneafdeling.

Forløb

Feberkramper er en godartet tilstand. Omkring 1/3 af børnene får flere anfald. Enkelte kan få helt op til 10 anfald eller flere. Hvis barnet ved det første feberkrampeanfald er yngre end 15 mdr. er risikoen for et senere anfald 50 %. Hvis der har været feberkramper hos søskende eller forældre, er der ligeledes en risiko på 50 % for at få det igen. Børn, som har haft feberkramper ved moderat feber (mellem 38 og 38,5 C) samt børn, som har haft feberkrampeanfald af en varighed på over 15 min, har en større risiko, for at få feberkrampeanfald igen. Feberkramper giver ikke hjerneskade. Barnet vil have normalt helbred efter anfaldet.

Behandling af feberkramper

Børn, der får feberkramper for første gang, indlægges stort set altid på en børneafdeling. Ved indlæggelsen undersøger lægen barnet for at finde årsagen til temperaturforhøjelsen. Oftest drejer det sig om en banal virusinfektion i øvre luftveje. Hvis barnet har meget høj temperatur kan lægen beslutte, at lave en række undersøgelser for at undersøge, om den høje feber skyldes en bakteriel infektion.

Ved udskrivelsen fra børneafdelingen vil forældrene få udleveret en pjece om feberkramper og en recept til diazepam klysma (krampestillende middel) og en vejledning i anvendelsen.