Fobi er betegnelse for angst, der optræder i særlige situationer, der normalt ikke betragtes som farlige. Man erkender at angsten er overdreven, men kan til trods herfor ikke kontrollere den. Man oplever ubehag, når man konfronteres med de fobiske situationer, og derfor undgår man dem. Andres oplysninger om, at der ikke er grundlag for angsten, har ingen beroligende virkning. Tanken om at skulle udsætte sig for fobiske situationer udløser forventningsangst.

Hvad kendetegner fobier?

Fobier er normalt forekommende, og man benævner først fobier som særlige angstlidelser, når de i vidtgående grad hæmmer ens livsudfoldelse og nedsætter livskvaliteten. Man skelner mellem forskellige former for fobiske angstlidelser: agorafobi, socialfobi og enkelfobi.

Agorafobi

Agorafobi er en angstlidelse, hvor man er bange for at forlade sit hjem, komme i forretninger, forsamlinger eller rejse alene med tog, bus eller fly. Agorafobi kan optræde med og uden panikangst.

Socialfobi

Socialfobi er overdreven angst, der opstår i sociale situationer sammen med andre mennesker. Man undgår derfor disse situationer. Det centrale er en frygt for at blive genstand for andre kritiske opmærksomhed eller for at opføre sig pinligt.

Enkelfobi

Enkelfobi er meget overdreven angst begrænset til specifikke situationer som højder, lukkede rum, insekter, dyr, flyvning, syn af blod og tandlægebesøg.

Hyppighed

Risikoen for i løbet af livet at få agorafobi er ca. 5%, socialfobi ca. 10% og enkelfobi ca. 10%. Det er således relativt hyppige lidelser, der som andre angstlidelser optræder dobbelt så hyppigt hos kvinder som hos mænd. Lidelserne er beskrevet i en række forskellige kulturer. Fobiske symptomer kan optræde i barndommen. Det er typisk i 20-40 års alderen, at man søger behandling.

Årsager til fobier

Der er en vis arvelig disposition til angstlidelser. Det viser sig ved en særlig tilbøjelighed til at få kraftige angstreaktioner i særlige situationer, der er opstået gennem menneskets lange udviklingshistorie, og som en gang for længe siden har været hensigtsmæssige for artens overlevelse. Det gælder angst for lukkede rum, farlige insekter og formentlig også mødet med ukendte mennesker. I vor moderne kultur er angstreaktionerne derimod ikke altid hensigtsmæssige. Det er statistisk set ufarligt at flyve, men alligevel oplever mange mennesker utalt ubehag ved at flyve og undlader at benytte fly som transportmiddel. Når man udsættes for angstudløsende situationer, kan der let opstå uhensigtsmæssige tanker og forestillinger omkring situationerne, der fører til, at angsten forstærkes over tid, og forventningsangst opstår. Hvis man unddrager sig de angstfremkaldende situationer, ved at undlade at rejse eller søge nye arbejdsmæssige udfordringer, forstærkes angsten yderligere. Man kommer derved let ind i angstens onde cirkel, og har svært ved at komme ud af den igen. Man kommer let til at tænke på de mange situationer, der har udløst angst, og kan derfor føle sig angst, uden at man står over for selve den angstprovokerende situation.

Symptomer på fobier

Når man udsættes for fobiske situationer, opstår der karakteristiske psykiske og legemlige angstsymptomer som:

• Hjertebanken
• Sveden
• Rysten
• Mundtørhed
• Åndenød
• Kvælningsfornemmelse
• Smerter eller trykken i brystet
• Kvalme eller maveuro
• Svimmelhed
• Uvirkelighedsfølelse
• Frygt for at miste selvkontrollen
• Dødsangst
• Kuldegysninger eller hedeture
• Dødhedsfølelse eller snurrende fornemmelser i hænder eller fødder

Disse angstsymptomer erkendes som overdrevne eller urimelige. De opstår både, når man tænker på eller udsætter sig for de frygtede situationer. Tilbøjeligheden til at undgå den fobiske tilstand er typisk meget udtalt. Ved agorafobi optræder der også hyppigt panikanfald. Hos nogle starter angstlidelsen med panikanfald og hos andre med fobier. Ved socialfobi ses ansigtsrødmen hyppigt, og den kan komme vandladnings- eller afføringstrang. Det er desuden karakteristisk, at man har lav selvfølelse og frygter andres kritik. Ved nogle former for enkelfobi, fx at se blod eller få taget en blodprøve, kan der være tilbøjelighed til pludselig besvimelse. Depressive symptomer kan efterhånden komme til at præge billedet, formentlig som en følge til de invaliderende fobiske symptomer.

Faresignaler

Hvis man oplever sin livskvalitet nedsat på grund af fobiske symptomer og undlader forskellige vigtige handlinger i dagligdagen, er der god grund til at drøfte behandlingsmuligheder med egen læge og dermed hindre yderligere forværring.

Hvad kan man selv gøre?

Det er vigtigt at blive opmærksom på sin fobiske reaktioner og forsøge at ændre sine tanker og specielt sin adfærd over for de angstfremkaldende forhold. Det forudsætter ofte grundig information og rådgivning, men har man først lært nogle vigtige teknikker, kan man gøre noget ved sine fobier og dermed højne sin livskvalitet.

Undersøgelse

Fobi-diagnoserne stilles ud fra de anførte symptomer og tanker og reaktioner over for de angstudløsende forhold. En grundig psykiatrisk vurdering er derfor påkrævet. En generel helbredsundersøgelse skal altid foretages ved pludseligt opståede angstsymptomer for at udelukke legemlig sygdom som fx hjerte- og stofskiftesygdom.

Forløb

Forløbet kan være varierende med gode og dårlige perioder. Ved agorafobi med talrige fobiske reaktioner kan man blive så hæmmet, at man ikke kan forlade eget hjem og tilstanden bliver langvarig.

Behandling af fobier

Der findes to hovedbehandlingsmetoder: psykoterapi og medicin.

Psykoterapi

Kognitiv adfærdsterapi er effektiv ved agorafobi. Ved kognitiv terapi tilstræber man at ændre personens uhensigtsmæssige tanker omkring fobiske situationer. En vigtig del er information om lidelsen, symptomernes art og deres indbyrdes sammenhæng. Det er vigtigt at forklare, hvorledes fobier opstår, og hvorfor de vedligeholdes, selv om man kan se det urealistiske heri. Et særligt vigtigt behandlingsprincip er en gradvis, men systematisk udsættelse for de situationer, der er forbundet med fobisk undvigelsesadfærd (ekspositionsbehandling). Man tilstræber herved at afbetinge den uhensigtsmæssige adfærd. Ved agorafobi sætter man ind over for alle væsentlige fobiske reaktioner, og starter med de enkleste. Ved socialfobi benytter man også social færdighedstræning, hvor man lærer socialfobikeren at føre samtale med andre mennesker og derigennem styrke sin selvfølelse. Ved enkelfobi kan man ofte afbetinge angstreaktionerne i løbet af ganske kort tid. Ved alle fobier er det vigtigt at fortsætte med at udsætte sig for de angstfremkaldende situationer og bemestre dem for herved at forebygge tilbagefald.

Medicin

Nogle af de nyere midler mod depression SSRI-præparater (selektive-serotonin-genoptagshæmmere som citalopram, paroxetin og sertralin) og nogle SNRI-præparater (Serotonin-noradrenalingenoptagshæmmere som venlafaxin) har en hæmmende virkning på nogle fobiske angstsymptomer især agorafobi og socialfobi. Virkningen indtræder først i løbet af 2-4 uger, og man skal starte gradvist med en relativ lav dosis, da der ellers er risiko for, at medicinen forværrer angstsymptomerne. Behandlingen skal fortsætte 6-12 måneder. Der er ikke risiko for udvikling af tilvænning eller afhængighed. Stofferne bruges sjældent ved enkelfobi. Dog skal man ved behandlingsophør nedsætte dosis gradvist over 7-14 dage, da der i sjældne tilfælde kan optræde rysteture, hjertebanken og almen utilpashed samt feber ved pludseligt behandlingsophør.

Angstdæmpende lægemidler af benzodiazepin-typen er også effektive. Bedst undersøgt er alprazolam og clonazepam. Der er risiko for udvikling af afhængighed efter nogle få ugers behandling, og man må ikke brat ophøre med behandlingen, da der så kan optræde ubehagelige symptomer. Den angstdæmpende virkninger indsætter hurtigt i løbet af få dage, og derfor bruges stofferne især i begyndelsen af behandlingen. Sundhedsstyrelsen anbefaler at behandling med benzodiazepiner nøje vurderes efter 4 ugers behandling, Længerevarende behandling bør kun ske i særligt vanskeligt behandlelige former af angsttilstanden

Fordelen ved medicin er, at det er en effektiv og enkel behandlingsmetode. Ulempen er, at virkningen ofte ophører, når behandlingen afsluttes. Det er derfor hensigtsmæssigt, at medicinsk behandling suppleres med psykoterapi. I svære tilfælde kan medicinsk behandling være en forudsætning for, at man psykoterapeutisk kan arbejde med angsten.

Hvis du vil vide mere

Psykiatrifonden
Angstforeningen