Kolesterol er et speciel slags fedtstof, der er en vigtig byggesten i alle kroppens celler. Ved åreforkalkning ophobes der kolesterol i pulsårernes væg, og forhøjet kolesteroltal i blodet øger risikoen for åreforkalkningssygdom (blodpropper osv.).

Kolesterol er i blodet bundet til forskellige æggehvidestoffer (proteiner), hvoraf nogle har en lav massefylde (low density lipoprotein = LDL) og andre har en høj massefylde (high density lipoprotein = HDL). Ved åreforkalkning er det specielt LDL-kolesterol, der er skadeligt og læsser kolesterol ind i pulsårevæggen (huskeregel: 'L' for 'Led'). Derimod beskytter HDL-kolesterol imod åreforkalkning, ved at føre kolesterol væk fra pulsårevæggen ('H' for 'Herlig').

Triglycerid er et andet type fedtstof i blodet, der også øger risikoen for hjertekarsygdom. Ved kolesteroltallet forstås sædvanligvis total-kolesterol-koncentrationen, men sammensætningen af LDL-kolesterol, HDL-kolesterol og triglycerid har som anført afgørende betydning.

Total-kolesterol, LDL-kolesterol og triglycerid kan sænkes, ligesom HDL-kolesterol kan øges, ved at man strammer sin livsstil op (kost, motion, vægt) samt ved behandling med kolesterolsænkende medicin.

Hyppighed

Total-kolesteroltallet er i den voksne danske befolkning gennemsnitlig ca. 6 mmol/liter, LDL-kolesterol 3-4 mmol/l, HDL-kolesterol 1-2 mmol/l og triglycerid 1-2 mmol/l. Kolesteroltallet stiger med alderen, og kvinder har frem til menstruationsophør et lavere total-kolesteroltal og mere HDL-kolesterol end mænd.

Årsager til forhøjet kolesteroltal

Kolesteroltallet og fordelingen af LDL, HDL og triglycerid er bestemt af både arvelige og miljømæssige faktorer. Arvelige ændringer i kolesterolstofskiftet, der kan give forhøjede kolesteroltal, forekommer ret hyppigt. Den mest almindelige arvelige form kaldes familiær hyperkolesterolæmi, som findes hos ca. 10.000 danskere, hvoraf flertallet ikke er diagnosticerede.

I sjældne tilfælde kan forhøjede kolesteroltal være en følge af andre sygdomme, fx nedsat stofskifte, nyresvigt, eller spiritusmisbrug.

Forhøjet kolesteroltal optræder ofte sammen med de andre risikofaktorer for hjertekarsygdom, dvs. rygning, overvægt, sukkersyge, forhøjet blodtryk og manglende motion.

Symptomer på forhøjet kolesteroltal

Man kan ikke mærke sit kolesteroltal og før evt. fremkomst af åreforkalkningssygdom vil et forhøjet kolesteroltal oftest ikke give symptomer. Ved stærkt forhøjet kolesteroltal kan der være kolesterolholdige aflejringer i senerne fx på håndryg eller i Archilles-senen.

Åreforkalkningssygdom viser sig ved f.eks. hjertekrampe, blodprop i hjertet, slagtilfælde, hjerneblødning, udposning af hovedpulsåren og dårlig cirkulation i benene.

Faresignaler

Selvom man ikke har symptomer, er samtidig forekomst af flere risikofaktorer for hjertekarsygdom i sig selv et faresignal, der bør føre til måling af kolesteroltallet.

Hvis man ikke allerede har hjertekarsygdom, gælder det som tommelfingerregel, at kolesteroltallet plus antallet af andre risikofaktorer bør være mindre end 7-8. Hos en overvægtig mandlig ryger (dvs. 3 risikofaktorer) bør kolesteroltallet altså være under 5, mens et kolesteroltal på helt op til 7-8 i princippet kan være acceptabelt hos en yngre, rask person uden nogle andre risikofaktorer.

De fleste raske voksne har 1-2 risikofaktorer, og i øjeblikket anbefales generelt, at kolesteroltallet skal ligge under 5-6. Desuden bør LDL-kolesterol hos raske være under 3, triglycerid under 2 og HDL-kolesterol over 1. Selv hos raske, må anbefalingerne til kolesteroltallet dog forventes at blive opstrammet i de kommende år og de er fx skærpede hos personer med sukkersyge.

Hvis man derimod allerede har åreforkalkningssygdom eller sukkersyge, bør kolesteroltallet være mindre end 4,5 og LDL-kolesterol mindre end 2.5. Men også her kan behandlingsmålet være på vej imod endnu lavere værdier.

Hvad kan man selv gøre?

Forhøjet kolesteroltal er som nævnt kun én af mange risikofaktorer for hjertekarsygdom. Risikofaktorerne optræder ofte samtidigt, og de bidrager alle sammen til risikoen for, at et forhøjet kolesteroltal fører til åreforkalkningssygdom. Forhøjet kolesteroltal bør derfor motivere til, at man opstrammer hele livsstilen:

• Stop rygning
• Tab dig hvis du er overvægtig
• Dyrk motion (blot ½ times moderat daglig motion medfører nedsat risiko for åreforkalkningssygdom)
• Spis hjerterigtigt (mindre mættet dyrisk fedt, mere fisk, fiber og grønt)
• Evt. sukkersyge eller blodtryksforhøjelse skal være under kontrol
• Begræns alkoholindtaget, hvis det ligger over 3 (mænd) eller 2 (kvinder) genstande om dagen
• Overvej sammen med familien at tage et førstehjælpskursus i hjertestopbehandling
• Følg lægens råd om forebyggelse og behandling.

Undersøgelse

Risikopersoner bør få målt deres kolesteroltal og fordelingen på HDL, LDL og triglycerid. Man er risikoperson, hvis man allerede har åreforkalkningssygdom, eller hvis der foreligger andre risikofaktorer for hjertekarsygdom, dvs. rygning, arvelig tilbøjelighed til åreforkalkningssygdom, overvægt (specielt med fedt på maven, 'æbleform'), sukkersyge eller forhøjet blodtryk.

Lægen vil samtidig ofte bl.a. måle blodtryk og vægt, forhøre sig om livsstilen (rygning og kost), og vurdere, om der er tegn på åreforkalkning eller hjertekarsygdom, der kan kræve andre undersø-gelser. Hos raske personer, som ikke allerede har haft åreforkalkningssygdom, kan lægen skønne risikoen for at få en blodprop i hjertet i løbet af de følgende 10 år vha. forskellige PC-programmer og scorekort ('SCORE', 'Precard' mv.) og hvis denne risiko er mere end 10%, kan der være grund til kolesterolsænkende medicin (primær forebyggelse, se nedenfor).

Forløb

Selvom et forhøjet kolesteroltal øger risikoen for åreforkalkningssygdom, afhænger forløbet som omtalt bl.a. af mængden af andre risikofaktorer, og risikoen kan mindskes ved opstramning af livsstilen samt ved kolesterolsænkende behandling.

Behandling af forhøjet kolesteroltal

Hvis man ikke allerede har åreforkalkningssygdom, kaldes sygdomsforebyggelsen for 'primær', mens man hos personer, der allerede har åreforkalkningssygdom, taler om 'sekundær' forebyggelse.

Ved primær forebyggelse gælder det som anført, at kolesteroltallet bør være under 5-6 (lavere hvis der er mange risikofaktorer), LDL-kolesterol under 3, HDL-kolesterol over 1 og triglycerid under 2.

Ved sekundær forebyggelse er behandlingsmålet derimod, at kolesteroltallet er mindre end 4,5 og LDL-kolesterol er under 2.5. Sidstnævnte mål gælder også for ellers raske personer med sukkersyge.

Grundstenen i behandlingen er opstramning af livsstilen (se ovenfor) og hos raske afventes virk-ningen heraf ofte i fx 3 måneder (primær forebyggelse). Hvis kolesteroltallet herefter stadig er for højt, må man overveje behandling med kolesterolsænkende medicin, fortrinsvis statin-præparater, hvis den fremtidige risiko for at få en blodprop skønnes til at være høj, fx på mere end 10% i løbet af de følgende 10 år. Derimod bør stort set alle patienter med åreforkalkningssygdom behandles med kolesterolsænkende medicin, fortrinsvis i form af et statinpræparat (sekundær forebyggelse).

Statiner mindsker kolesteroltallet ved at hæmme kolesteroldannelsen, specielt i leveren. Dette medfører et fald i blodets LDL og evt. en mindre stigning i HDL. Præparaterne kan måske også modvirke åreforkalkningssygdom på andre måder.

Andre præparater, fibrater, nikotinsyre og anionbyttere: Sænker kolesteroltallet via andre mekanismer og anvendes typisk i sjældnere tilfælde som supplement til et statinpræparat.