Hvis man har galdesten, har man sten i galdeblæren. Galdeblæren er en slags pose, som sidder på undersiden af leveren.

Galden dannes i leveren og opbevares og koncentreres i galdeblæren. Hos nogle kan dette føre til dannelse af galdesten. Galdesten behøver ikke at genere, og skal kun behandles, hvis der er betydelige gener.

Galdestensanfald er smerteanfald (se nedenfor) og skyldes formentlig, at galdeblæren ikke kan tømme sit indhold ud i tarmen, hvis udførslen fra galdeblæren er blokeret af en sten. Der opstår herved øget tryk i galdeblæren, hvilket kan være meget smertefuldt.

Hvis der presses en sten ud af galdeblæren og ned i galdegangen, får man galdegangssten, og hvis der kommer betændelse i galdeblæren fx efter et langvarigt eller hyppige galdestensanfald, har man galdeblærebetændelse. Hvis en galdesten i galdegangen klemmer af for udførselsgangen fra bugspytkirtlen kan man få bugspytkirtelbetændelse.

Hyppighed

• Forekomst af galdesten stiger med alderen og er hyppigere hos kvinder end hos mænd.
• Galdesten kan også ses hos børn, men ses sjældent før ca. 15-20 års alderen.
• Samlet forekommer sten i galdeblæren hos 5-10% af den danske befolkning, men da ikke alle har symptomer, skal alle ikke opereres.
• Der foretages ca. 7.500 operationer for galdesten om året i Danmark.

Årsager til galdesten

Galdesten kan have forskellig sammensætning:

• Nogle skyldes øget indhold af kolesterol i galden.
• Andre årsager til galdesten kan være nedsat evne til at tømme galdeblæren, hvorved galden koncentreres "for meget" med risiko for stendannelse.
• Andre sten skyldes en bakteriel nedbrydning af nogle af indholdsstofferne i galden med følgelig øget tendens til stendannelse.
• Gravide har specielt øget risiko for at danne galdesten pga. den hormonelle påvirkning under graviditeten.

Symptomer på galdesten

De fleste galdesten giver ingen symptomer overhovedet og findes tilfældigt ved undersøgelse for andre lidelser. I sådanne tilfælde skal der ikke foretages behandling.

Typiske symptomer på galdesten

• Galdestenssmerter eller galdestensanfald optræder typisk kort tid efter fødeindtagelsen, og hyppigere efter indtagelse af fede eller røgede spiser.
• Smerterne tiltager i styrke og varer sammenlagt typisk nogle timer.
• Smerterne er lokaliseret til den øverste del af maven, typisk under højre ribbenskant, ofte med ustråling til ryg og/eller højre skulder.
• Der kan være samtidig kvalme og/eller opkastning, og man kan være overordentlig forpint.

Hvis der samtidig er gulfarvning af huden, mørk urin og lys afføring, er det tegn på at galdegangen bliver klemt af (dvs. udførslen af galde til tarmen), og man bør straks søge læge.

Sten i galdegangen

• Ca. 10% af personer med sten i galdeblæren og galdestenslignende smerteanfald har samtidig sten i galdegangen.
• Sten i galdegangen behøver ikke i sig selv at give symptomer, men da der er øget risiko for betændelse i galdegangen ved sten her, vil man vælge at fjerne stenene i galdegangen med en kikkertteknik (såkaldt ERCP), uanset om man skal have fjernet galdeblæren eller ej.
• Man får mistanke om sten i galdegangen ved forhøjede levertal i en blodprøve.

Betændelse i galdeblæren

• Hvis der i forbindelse med smerteanfaldet samtidig opstår feber, kan det være tegn på betændelse i galdeblæren.
• Man er ved galdeblærebetændelse typisk meget forpint, og det gør voldsomt ondt, hvis man trykker på maven under højre ribbenskant.
• Ved galdeblærebetændelse er risikoen for sten i galdegangen ca. 15%, hvorfor der også her kan forekomme gulfarvning af huden.

Faresignaler

Langt de fleste galdestensanfald vil gå over af sig selv i løbet af få timer, og der er i sådanne tilfælde ingen grund til at gøre noget akut. Mange vil endog vælge, at der ikke foretages behandling overhovedet, hvis smerteanfaldende er milde og sjældne.

Hvis anfaldene imidlertid er meget generende (pga. deres intensitet eller hyppighed), kan der være grund til at fjerne galdeblæren med tilhørende sten ved en operation. Dette kan dog oftest planlægges som et ikke-akut indgreb, men den endelige beslutning om behandling eller ej og prioritering af behandlingen foretages i samråd mellem patient og kirurg.

Søg straks læge

Hvis smerterne ikke fortager sig i løbet af nogle timer, bør man søge læge. Hvis der er gulfarvning af huden, eller hvis almentilstanden er påvirket (fx feber og sløvhed) skal man straks tilses af en læge.

Hvad kan man selv gøre?

• Smerterne kan i første omgang behandles med håndkøbsmedicin som fx paracetamol. Hvis dette ikke er nok, vil man give stærkere stoffer.
• Hyppigheden af galdestensanfald kan nedsættes ved at holde sig til en fedtfattig diæt.
• Er der opstået komplikationer til galdestenssygdommen fx i form af sten i galdegangen, galdeblærebetændelse eller bugspytkirtelbetændelse, er der intet man kan gøre selv, og man skal altid behandles på hospital.

Undersøgelse

Den bedste undersøgelse til påvisning af sten i galdeblæren er ultralydsscanning. Der tages endvidere blodprøver, hvor specielt levertallene er af betydning.

Hvis der er påvirkning af levertallene vil man undersøge videre for forekomst af sten i galdegangen. Dette foretages enten ved:

• ultralydsscanning via et gastroskop (endoskopisk ultralydsscanning)
• ved en magnet-scanning af galdegangen (MRCP-scanning)
• ved røntgenundersøgelse af galdegangen under operationen, hvor man fjerner galdeblæren med galdesten (peroperativ kolangiografi)

Undersøgelse for galdeblærebetændelse foretages ved, at kirurgen trykker på maven suppleret med ultralydsscanning.

Hvis der er udviklet betændelse i bugspytkirtlen tages supplerende blodprøver, og der foretages evt. CT-scanning af maven (afhænger af sværhedsgraden af sygdommen).

Forløb

Operation med kikkertteknik

Operation for galdesten foretages med kikkert-teknik. Dette er en skånsom metode, som er behæftet med meget få problemer. Det er derfor normalt, at man efter operationen kan udskrives allerede samme eftermiddag eller efter 1-2 dage.

Almindelig operation

I enkelte tilfælde (gælder både operation for "almindelige" galdesten og ved betændelse i galdeblæren) kan det være umuligt at gennemføre operationen med kikkertteknik, og man må da undervejs skifte til en regelret åben operation med et længere snit under højre ribbenskant. I sådanne tilfælde vil man typisk ligge på hospital i 2-4 dage efter operationen.

Både ved kikkert-operation og ved åben operation sys huden sammen med tråde eller hudklips, som skal fjernes ca 10 dage efter operationen hos din egen læge.

Behandling af galdesten

Operation med kikkertteknik

Hvis der er invaliderende galdestenslignende smerteanfald foretages operation, hvor man fjerner galdeblæren med tilhørende sten.

• Operationen foretages med kikkert-teknik, hvor man gennem fire små huller opererer ved samtidig at kigge på en fjernsynsskærm.
• Forbindelsen fra galdeblæren ned til galdegangen lukkes med klips.
• Fordelene frem for åben operation er, at man kan udskrives langt hurtigere efter kikkert-operationen (dvs. som tegn på mindre påvirkning af kroppen, færre smerter, m.m.).

Der er således betydeligt færre komplikationer efter kikkert-metoden end efter åben operation. Der har specielt i starten - efter man er begyndt at anvende kikkertmetoden - været en tendens til flere kirurgiske skader på galdegangen ved brug af kikkertteknik, men denne tendens synes at falde, efterhånden som lægerne har fået rutine i at bruge metoden.

Ved sten i galdegangen

• Hvis der er sten i galdegangen fjernes disse med en kikkertteknik som ved en kikkertundersøgelse af maven, såkaldt ERCP.
• Her tager man stenen ud af galdegangen nedefra, dvs. fra tarmsiden. Stenen passerer herefter gennem tarmene og afgår med afføringen.
• Denne metode kan ligeledes foretages ambulant eller med få dages indlæggelse.
• I sjældne tilfælde kan der opstå irritation/betændelse i bugspytkirtlen efter proceduren, hvilket så vil medføre et længere indlæggelsesforløb.

Ved galdeblærebetændelse

Ved galdeblærebetændelse kan man oftest foretage operationen som ved almindelig galdestens-operation, og forløbet vil da være det samme, dvs. med op til få dages indlæggelse. I meget sjældne tilfælde, hvor man vurderer, at risikoen ved operation er betydeligt forøget, kan man vælge at lægge dræn i galdeblæren i stedet for at operere.