Gammelmandssyn er en populær betegnelse for presbyopi, som betyder at øjets evne til at fokusere på noget, der er tæt på øjet, bliver mindre. At man bliver dårligere til at fokusere på noget, viser sig især ved, at man har svært ved at læse, da man ikke kan se ordene ordentligt.

Hyppighed

Gammelmandssyn er en helt almindelig tilstand, som sker for alle mennesker.

Årsager til gammelmandssyn

Når øjet skal se ting tæt på, f.eks. læse en bog, er det nødvendigt at fokusere for at kunne se skarpt. Denne fokusering kaldes akkommodation og sker ved at linsen inde i øjet øger sin krumning. Børn kan således fokusere på ting helt ind til omkring 5 cm fra øjet (dette kaldes øjets nærpunkt). Med alderen bliver linsen mere stiv, og evnen til at fokusere aftager gradvist. Derfor rykker øjets nærpunkt længere og længere væk fra øjet. Omkring 40-års alderen er fokuseringsevnen hos mange personer aftaget så meget, at det begynder at blive sværere og sværere at læse avis i normal læseafstand.

Symptomer på gammelmandssyn

Som nævnt starter symptomerne på gammelmandssyn i mange tilfælde omkring 40-års alderen med tiltagende læsebesvær og problemer med at se små bogstaver på Edb-skærmen. Typiske symptomer er:

• der skal mere lys på papiret for at se skarpt
• "armene bliver for korte"
• læsesynet sløres
• man får eventuelt trykken midt mellem øjnene
• man kan få egentlig hovedpine af at læse

Undersøgelse

Graden af gammelmandssyn kan godt måles med særlige instrumenter, men det gøres sjældent i praksis. I stedet sætter man plus-glas i stigende styrke foran personens øjne, og den styrke som giver et afslappet læsesyn i normal læseafstand (30 cm) bliver valgt som læsebrille.

Forløb

Gammelmandssyn er en proces, der faktisk starter allerede i ungdommen, idet linsens evne til at ændre form, når man skal fokusere, gradvist aftager. Symptomerne dukker dog som anført ofte først frem ved 40-års alderen. Udviklingen af gammelmandssyn fortsætter efter 40-års alderen med at blive større (sammen med den nødvendige styrke i læsebrillen) For de fleste vil det være nødvendigt at få nye læsebriller (eller ændret læsetillægget i bifokale eller multifokale briller) hvert 3.-4. år frem til 60-års alderen. Her ophører evnen til at fokusere helt. Omkring 60-års alderen vil den nødvendige læsebrille (eller læsetillæg) være på omkring +3,0. Der er intet man kan gøre for at forebygge eller forhindre gammelmandssyn.

Behandling af gammelmandssyn

Ved gammelmandssyn er øjets brydende kraft ikke stor nok, derfor bruger man samlelinser (plus-glas) i behandlingen. Hvis personen i forvejen er langsynet, skal styrken i læsebrillerne lægges til styrken i de eksisterende briller. Omvendt skal den trækkes fra, hvis personen i forvejen er nærsynet. For nærsynede over 40 år gælder dog, at de ofte ikke har problemer med at læse uden briller. Det er fordi minus-styrken i nærsynetheden opvejer plus-styrken i gammelmandssynet. Til personer der i forvejen bruger briller til at se langt med ("fjernsynsbriller", "kørebriller") kan man indbygge læsebrillerne i et separat brilleglas forneden i brillerne (læsetillæg). På den måde kan man bruge de samme briller til både at se langt og læse med. Dette kaldes bifokale briller. Det samme princip gælder for briller med glidende overgang (multifokale briller). Her glider styrkerne dog gradvis over i hinanden.

Det er vigtigt, at man ikke vælger en alt for "smart" brille, hvor glasset er så småt, at der kun er plads til et lille læse-felt forneden. Grunden til dette er, at det kan besværliggøre læsningen. Det nødvendige læsetillæg er ofte: +1,0 i 40-50 års alderen +2,0 i 50-55 års alderen +2,5 til +3,0 i 55-60 års alderen Læsetillægget varierer dog fra person til person. Styrken i læsetillægget bør også afhænge af personens beskæftigelse. F.eks. kan en guldsmed eller en elektriker have brug for en stærkere læsebrille end en sekretær, hvis Edb-skærm står ½ meter væk.

Gammelmandssyn kan ikke behandles med laser. Der er heller ikke nogen effektive kirurgiske behandlinger mod gammelmandssyn.