Generaliseret angst er en angstlidelse, præget af udtalt tendens til at bekymre sig unødigt og til almen ængstelighed over for hverdagens begivenheder og problemer. Der er en mere eller mindre vedvarende frygt for, at man selv eller ens nærmeste skal blive syge eller komme ud for en ulykke. Angsten optræder ikke i anfald som ved panikangst eller i særlige situationer eller overfor specielle genstande som ved fobier. De mest almindelige reaktioner er:

• Bekymringstendens
• Nervøsitet
• Rysten
• Muskelspændinger
• Svedtendens
• Ørhed i hovedet
• Hjertebanken
• Svimmelhed
• Trykken i maven

Da det er normalt at have bekymringer og føle sig anspændt, foreligger der først en angstlidelse, når symptomerne er så udtalte, at de nedsætter livskvaliteten og evnen til at fungere i dagligdagen.

Hyppighed

Risikoen for i løbet af livet at få generaliseret angst er ca. 5%. Lidelsen optræder typisk hos personer mellem 20 og 40 år, men kan ses i alle aldre. Den optræder dobbelt så hyppigt hos kvinder som hos mænd. Lidelsen er beskrevet i en række forskellige kulturer.

Årsager til generaliseret angst

Der er en vis arvelig disposition til generaliseret angst. Denne disposition viser sig ved en uspecifik ængstelighed overfor tilværelsen. Kombinationen af medfødte nervøse anlæg og ukontrollerbare begivenheder under opvæksten fører til, at personer med generaliseret angst permanent er frygtsomme og anspændte på vagt over for mulige farer af enhver art. Indholdet i bekymringerne adskiller sig ikke væsentligt fra indholdet i almindelige dagligdags bekymringer hos almindelige mennesker, men ved generaliseret angst er omfanget af langt flere bekymringer og en oplevelse af ikke at kunne kontrollere dem. Nyere forskning peger på, at der en nedsat fleksibilitet i det autonome nervesystem, altså den del af nervesystemet, der især styrer de indre organers funktioner (hjerte, kredsløb, vejrtrækning). Indlæring under opvæksten spiller en stor rolle. Det er vigtigt at få indlært hensigtsmæssige måder at løse problemer på og klare belastende situationer i dagligdagen.

Symptomer på generaliseret angst

Man stiller først diagnosen generaliseret angst, når der har været en periode på mindst 6 måneder med anspændthed, bekymringstendens og almen ængstelighed overfor dagligdags begivenheder og problemer. Herudover skal der være mindst 4 af følgende symptomer, heraf mindst en autonomt, dvs. fra den del af nervesystemet, der regulerer de indre organer.

Autonome symptomer

• Palpitationer, hjertebanken eller hurtig puls
• Sveden
• Rysten
• Mundtørhed

Symptomer fra bryst og mave

• Følelse af åndenød
• Kvælningsfornemmelse
• Trykken eller smerte i brystet
• Kvalme eller uro i maven

Psykiske symptomer

• Svimmelhed eller ørhed
• Uvirkelighedsfølelse
• Frygt for at blive sindssyg
• Dødsangst

Almene symptomer

• Varme- eller kuldefølelse
• Dødheds- eller sovende fornemmelser

Spændringssymptomer

• Muskelspænding eller -smerte
• Rastløshed, vanskelighed ved at slappe af
• Psykisk spændingsfølelse
• Følelse af synkebesvær

Uspecifikke symptomer

• Tendens til sammenfaren
• Koncentrationsbesvær
• Irritabilitet
• Indsovningsbesvær

Den lange række af symptomer illustrerer, at generaliseret angst kan fremtræde på overordentligt mange forskellige måder. Hos nogle kommer der efterhånden yderlige depressive symptomer til.

Faresignaler

Det er ganske naturligt, at man på tidspunkter af livet er anspændt og bekymret. Ofte vil man kunne pege på en tydelig årsag hertil i familien eller på arbejdet. Hvis man derimod i over et halvt år har været overdreven bekymret og haft flere af de ovennævnte symptomer, er der grund til at drøfte tilstanden nærmere med sin læge.

Hvad kan man selv gøre?

Da bekymringstendens er så omfattende, kan det være svært at angive enkle midler til at modvirke den. De pårørende opfordrer ofte den bekymrede "til at tage sig sammen". Intet ville man hellere og intet er vanskeligere. Man behøver derfor råd og vejledning fra kyndige personer, som ud fra en nøje analyse af ens reaktioner kan pege på virkemidler, man selv kan anvende i dagligdagen for at modvirke tendens til bekymring og ængstelse.

Undersøgelse

Diagnosen stilles ud fra en grundig analyse ud fra de ovennævnte symptomer. Som ved andre angstlidelser skal lægen udelukke at symptomerne skyldes legemlig sygdom, fx hjertesygdom eller forhøjet stofskifte. Det er særligt vigtigt at udelukke, at det drejer sig om en depression.

Forløb

Forløbet af generaliseret angst er varierende med gode og dårlige perioder.

Behandling af generaliseret angst

Der er to hovedbehandlingsmetoder: Psykoterapi og medicin.

Psykoterapi

Kognitiv adfærdsterapi er virksom ved generaliseret angst, men da bekymringstendens er så udtalt, har det været vanskeligere at udvikle specifikke metoder som overfor andre angstlidelser. Man benytter kognitiv terapi og forsøger at indlære personen metoder til at modvirke de uhensigtsmæssige tanker, der så let udløses af dagligdagens begivenheder. Man kan også forsøge forskellige afslapningsterapier og metoder til mestring af stress.

Medicin - Antidepressiva

Nyere antidepressiva har en gunstig på generaliseret angst. Virkningen indtræder først i løbet af 2-4 uger, og man skal starte gradvist med en relativ lav dosis, da angstsymptomerne forbigående kan forværres. Behandlingen skal fortsætte 6-12 måneder. Der er ikke risiko for udvikling af tilvænning eller afhængighed. Nogle af de nyere nyere midler mod depression SSRI-præparater (selektive-serotonin-genoptagshæmmer) og SNRI-præparater (Serotonin-noradrenalingenoptagshæmmer) har en gunstig virkning på generaliseret angst. Virkningen indtræder først i løbet af 2-4 uger og man skal starte gradvist med en relativ lav dosis, da angstsymptomerne ellers kan forværres. Behandlingen skal fortsætte 6-12 måneder. Der er ikke risiko for udvikling af tilvænning eller afhængighed. Stofferne bruges sjældent ved enkelfobi. Dog skal man ved behandlingsophør nedsætte dosis gradvist over 7-14 dage, da der i sjældne tilfælde kan optræde rysteture, hjertebanken og almen utilpashed samt feber ved pludseligt behandlingsophør.

Medicin- Benzodiazepiner

Angstdæmpende lægemidler af benzodiazepin-typen er også effektive. Der er risiko for udvikling af afhængighed efter nogle få ugers behandling, og man må ikke brat ophøre med behandlingen, da der så kan optræde ubehagelige symptomer. Den angstdæmpende virkninger indsætter hurtigt  (i løbet af få dage), og derfor bruges stofferne især i begyndelsen af behandlingen. Sundhedsstyrelsen anbefaler at behandling med benzodiazepiner nøje vurderes efter 4 ugers behandling. Længerevarende behandling bør kun ske i særligt vanskeligt behandllige former af angsttilstanden.

Andre angstdæmpende lægemidler

Buspiron er et lægemiddel, der er virksomt ved generaliseret angst. Det sker også via en påvirkning af signalstoffet serotonin i hjernen, men på en anden måde end SSRI. Den angstdæmpende virkning indtræder langsommere end for benzodiazepiner, men der udvikles ikke afhængighed og der optræder ikke abstinenssymptomer ved pludseligt ophør med behandlingen.

Pregabalin, der også anvendes i behandling af epilepsi er et nyt lægemiddel mod generaliseret angst, hvis effekt er dokumenteret i en række nye undersøgelser. Stoffet har en anden virkningsmekanisme end antidepressiva.

Hvis du vil vide mere

• www.angstforeningen.dk
• www.psykiatrifonden.dk